CAUDICIFORM 2 DAGBOG 1

Desværre viser det sig, Martin ikke kan komme med, men nu vil jeg altså af sted! Får lov at låne Mortens bil, pakker en masse elektriske apparater (iPAQ, PC, kameraer, GPS-ting) og en smule tøj. En kort nattesøvn efter en lukkevagt, og så ud over bakkerne.

19. Står ekstra tidlig op, så jeg kan komme tidligere til Kiel botaniske have, som de bedte om i en mail. Jeg kan bare ikke få bilen startet. Det viser sig, det er dimsen der skal neutralisere startspærren, der ikke kan klare jobbet. Må vente, til Morten er kommet ind på arbejde på MC, for så at få ham til at komme hjem med den startspærrerdims han selv bruger. Den virker, men jeg har sat et par timer til.

 Frisk ned over Sjælland i let tåge, og når færgen efter den planlagte. 420 kroner - hver vej! Denne del af Tyskland ligner Danmark, og det går frisk ud af autobahnen. Triller ind på P-pladsen på minuttet. Stor, relativ ung have, med flotte anlæg, og nogle meget store galvaniserede stål drivhuse. Her er mange afdelinger, fra tempererede over tropiske til ørkner.  Finder nogle meget flotte caudiciforms, men ikke så mange, som jeg regnede med. Får endelig støvet en gartner op, som ikke forstår meget af mit engelske. Han finder en kollega, der er amerikaner: David Eder. Hans hovedinteresse er Mesembs og Asclepiadaer, men han viser mig gerne rundt.

 Her er en meget stor samling sukkulenter, med fantastisk mange forskellige inden for hver gruppe. Her og der dukker en caudiciform op, og jeg hjælper med et par navne på nogle for dem ukendte. Vi går i en stribe lukkede drivhuse, hvor den eftertragtede "Jacobsen Samling" blandt andet gemmer sig. Nogle enkelte er de gamle store planter, men andre er stiklinger og frøplanter.  Før jeg får set mig om, har jeg skudt 300 fotos, og klokken er næsten halv fire. Havde egentlig planlagt at sive af ved tretiden, men skal bare nå et hotel. Finder en ukendt plante, der ligner selleri, og med en kraftig rod: En caudiciform. Spørger hvad det er, og David fortæller det er en er flerårig, og fra Tenerife: Astydamia latifolia. Det vil sige det er en Apiaceae, lige som skarntyde. De har fire, så han spørger helt uopfordret, om jeg vil have en. Det vil jeg vældigt gerne, da min repræsentant for denne familie er en skarntyde, der ikke bliver ret mange år.

 Det begynder at dryppe lidt, da jeg går ud til bilen. Hurtigt bliver det meget mørkt, og der kommer nogle voldsomme byger. Jeg tanker og spiser aftensmad. Benzinen koster 9,33  kroner literen, tæt på dansk pris (8.26). En stor frikadelle med champion sauce og brasekartofler koster 70 kroner med en kop kaffe.

 Krydser grænsen lidt over seks, og vejret klarer op. Kaffe og tankning ved ottetiden, nu koster benzinen kun 10,19. Det er situationer som denne, hvor jeg IKKE savner min Land Rover, der kørte tre på literen. Lander på hoteller to minutter før planlagt. Er ret godt tilfreds med mig selv, til jeg finder ud af, den botaniske have, jeg troede lå fem minutter væk, måske er inde i Amsterdam. Panikker noget over den situation, men har hele tiden haft svært ved at finde forskellen på de to Amsterdam haver. Måske er der kun en??? I følge den hollænder jeg skriver meget med, skulle der være en god og en dårlig. Den ene er det frie universitets: VU, den anden er Hortus Botanicus. På internettet står de som VU Hortus Botanicus, og Hortus Botanicus skulle være den gamle, dårligere. Spilder en god time på at rode med det, og beslutter så, at droppe den. Der er fem minutter til Winco, så hvorfor køre ind til Amsterdam i morgen trafikken, og ikke kunne finde noget alligevel? Jeg overtaler mig selv til at sove længe, og have bedre tid i morgen. Skal nok finde noget at bruge den til...

20. Hurtig morgenmad, betaler 80 euro for værelset, da jeg havde reserveret et dobbeltværelse første gang. 40 euro down the drain... Rund om hjørnet til Winco. De er flyttet siden sidst, og jeg havner igen hjemme hos Nico Klijn. Prøver den anden adresse jeg har, og den virker. Det er igen et meget stort grossist drivhus kompleks, men jeg får lov at gå rundt og fotografere. Der er ikke så mange caudiciforms som tidligere, så det bliver kun til en lille time og godt 50 fotos. De gør det meget i Crassula'er, store Euphorbia'er og Pachypodium'er, søjlekakti op til  fire meter, guldkugler og andre Ferrocacti, Agava'er, 35 årige Beaucarnier, der er kugleformede på godt en halv meter og mange andre sukkulenter og store planter.

 Køber en enkelt guldkugle til Rikke, som jeg lovede for flere år siden. De har dem i alle størrelser fra 10 til 70 centimeter i diameter. Jeg finder en på omkring 30 centimeter, som nok passer fint i hendes vindueskarm. Får en adresse på nogle, der måske sælger græstræer, som Botanisk Have søger. Siger tak for kigget til de søde mennesker, og triller over til det gamle Winco. Hørte nemlig på Madagaskar, hr Klijn stadig køber planter. Det gamle salgs-drivhus er forladt, og jeg må over og banke hr. Klijn op.  Han fortæller, han har en samarbejdspartner, der har et stort drivhus i Panningen. Vi går over til hans kontor, for at finde adressen. Passerer et drivhus, hvor der står forskellige amerikaner biler og to totalt renoverede Rolls Royce fra 30'erne. De er egentlig meget pæne. Kontoret er enormt, så man bemærker næsten ikke de flere hundrede udstoppede dyr. Her er alt fra små aber til en hvid tiger. Tusinder af andre spændende genstande er smagsfuldt spredt rundt omkring. Nogle velbeplantede terrarier står i nogle enorme reoler. Jeg har besøgt mange natur museer rundt om i verden, der ikke var nær så spændende.

 Grootscholten er en times kørsel sydpå, og hvis jeg også skal nå Tropical Centre, må jeg vider. Her er bare fladt! Alle haver man ser er utroligt smukke. De slår danske kolonihaver med mange længder. Det skader selvfølgeligt ikke, der er kanaler med åkander rundt om dem. Kigger efter et supermarked, så jeg kan købe noget specielt spiritus med hjem til en bekendt. Selv om jeg krydser ud gennem bittesmå veje, og gennem mindre byer ser jeg ikke noget der ligner.

 Lander hos Cok og Ine Grootscholten klokken elleve. Størrelsen af deres drivhus overrasker mig hver gang. De har gæster, men jeg når ikke langt ned gennem Coks enorme private samling, får han kommer listende. Vi går gennem den sammen. Her er ufatteligt mange løg og andre knolde og caudiciforms. Jeg fotograferer løst, og får en masse at vide. Han finder en Welwitschia og en Peperomia frem, som stod på min ønskeseddel, og jeg bliver nødt til at købe en sød Othonna, selv om jeg ikke burde. Tiden løber fra mig, og jeg går hurtigt gennem salgsafdelingen og den enorme kakti- og sukkulent samling. Betaler symbolsk 20 euro, og takker for kigget. Det blev til godt 200 fotos.

 Der er 185 kilometer til Panningen, men på grund af en bilist har smidt sin bil gennem autoværnet, og langt ud på en mark, bliver det en tur på næsten to en halv time. Hopper af ved en passende by, der må have et supermarked. Finder det, men de har ikke stærkere spiritus end hedvin. Overfor ligger en spiritus handel, men den unge fyr har aldrig hørt om "hollandsk cognac". Han spørger en kollega, mens jeg støver butikken gennem. Nix, det er åbenbart et Nord-hollandsk fænomen. Sidst fandt jeg tolv forskellige i det ene supermarked jeg kiggede. Pokkers også!

 Lander hos Tropical Centre lidt i fire. Det er også enormt!  Her er også to kolossale udstillings områder: Et med ørken og et med bregneskov. Salgsområdet på flere tusinde kvadratmeter er hovedsageligt mexicanske agaver, Yocca'er og newzealandske bregnetræer, men der er også nogle hyller med kakti og knolde. Finder Jatropha, Bursera, Ibervillae'er, Crinum, forskellige Encephalartos, Pachypodiums, og kæmpe Calibanus'er og Pseudobombax, nogle mere langstrakte Beaucarna'er og nogle få Fouquieria'er. Det var ikke her, de Madagaskar planter var? 50 fotos senere er jeg klar til Tyskland. GPS'en leder mig af ufatteligt smalle veje, gennem fodboldbaner og over marker af markveje, i skove og pludselig: Over en kæmpe kanal. Må vente til færgen kommer tredje gang. Dette er sikkert den korteste og smukkeste vej, men nok ikke den hurtigste - trods alt. Betyder mindre, jeg har hele aftenen. Krydser grænsen ved sekstiden, og lander i Erkelenz halv syv. Har booket på Hotel Giftmühle - på trods af navnet.

 Får en wienerschnitzel, der mangler sardiner, kapers, pebberod, rødbeder og de andre ting, undtagen citronen. Nå, for 55 kroner får man ikke alt. Efter maden tager jeg computeren ned i restauranten, så jeg kan sidde ordentligt. Kan lige så godt lave hjemmeside og ordne fotos.

21. Op lidt i syv, mærkelig fornemmelse. Kan ikke forstå det skal være moderne. Skal lige rundt om hjørnet og ud til en lille landsby, hvor Specks har sit gartneri. Det er stort, og her en næsten kun caudiciforms. Jeg er den eneste kunde, men de har travlt med at pakke planter til forsendelse. Selv om han har travlt, giver Ernst sig tid til at sludre. Han fortæller blandt andet, folk tit refererer til min hjemmeside. Så vender vi nogle af arts-uenighederne, og han viser mig de planter han ønsker at fremhæve.

 Jeg får skudt lidt over 500 fotos, og finder nogle enkelte planter og får en pose af hans gode grove grus med. Der er næsten gået fire timer, og jeg må af sted. Der er langt op til Bielefeld og Mbuyu, så jeg kører frisk. Før rystet de fleste af, men en bil, der er malet som politibil, men bærer teksten Toll, vil ikke slippe. De ender med at flage mig ind på en resteplads, hvor jeg må vise pas, og forklare hvad jeg laver. Så spørger han, og min crussing control er defekt. Flab, men jeg lader ham slippe.

 Lander hos Rainer to minutter over tre, og vi følges ned til hans drivhuse. Det nye, som han har bygget siden jeg var her sidst, har et pudsigt tag. Det er en stor ballon, der bliver pustet op af en relativ lille motor. Det bruger kun den halve energi af det gamle, og kan ikke have kostet det vilde i materialer.  Han viser frem af sine planter, og jeg skyder løst. Der er ikke mange af hver, men utroligt mange forskellige. En ret stor del af det første drivhus er optaget af hans egen samling. Her er mange spændende planter, men jeg savner navneskilte i Specks-mængden. Til gengæld er der mere fremmede planter her. Finder helt uventet nogle planter jeg længe har søgt, og pludselig er der gået tre timer. Jeg har kun taget 150 fotos, men jeg må hjem.

 Der er 535 kilometer, som bliver bidt over i tre: Aftensmad og færge. Lander helt planmæssigt i Roskilde halv et, og vender lige et par omgange om mig selv, før jeg dejser om. Det er gået næsten som planlagt, bort set fra, Martin ikke kom med, Kiel trods alt måske ikke har to botaniske haver, Winco var flyttet, og Klijn havde et nyt firma.  De planlagte 1941 kilometer blev til 1950, Jeg brændte 153,3 liter benzin (17 km/l er ved bedstefar kørsel!), som kostede 1420 kroner (Danmark er billigst!), færger 855, mad 325, hotel 980, planter 390, gaver... I alt blev det omkring 4000 kroner for tre dages underholdning, og seks planter til samlingen.