Overflødige ting er:
Varmt tøj, medicin, kraftige støvler, fint tøj og alt andet over 500
gram! Hvorfor? Fordi: Når andre mennesker kan leve der, kan du købe, hvad du
skal bruge, og så kan du give det til en fattig, når du ikke længere skal
bruge det. Det gælder varmt tøj, regntøj, medicin, redningsvest osv. Det er
også lettere at blive samlet op, når man blaffer, og du er mindre interessant
som offer. Jeg undværer også shampoo; som regel er der en stump efterladt håndsæbe
eller en sjat shampoo. Hvis det virkeligt kniber, kan vaskepulver også bruges!
Den lille lette bagage kan tages med som håndbagage,
så du og bagagen havner i samme lufthavn. Jeg har mange gange fået vekslet,
tisset og en kop kaffe, og fundet den lejede bil, mens de andre stadig venter på deres kuffert.
Når du kommer til byerne, behøves du ikke
tage det første og bedste hotel for at slippe af med den tunge bagage. Når du forlader et tvivlsomt hotel, for at gå
ud at spise, behøver du ikke efterlade noget.
Vigtige ting:
En plan over hvad du vil se, og hvordan du kommer dertil. Et lille kamera
med god objektiv. En vandfast tusch og papir til at tage noter med. Erfaringen
siger, at hvis ferien virkelig er udbytterig, kan du ikke huske hvor du vågnede
op samme morgen! Derfor er noterne, i kombination med fotos guld værd. Det er
bedre at se slidt og fattig ud, end tjekket. Du kommer lettere i kontakt med de
lokale, du bliver ikke hostel'et nær så meget og chancen for overfald bliver også
mindre.
Back-up:
Hvis du har mulighed for at ind-scanne dine vaccinations- og
forsikringspapirer, pas, kørekort, telefonnumre på familie og venner,
flybilletter, rejseplan og alt muligt andet, du kan få brug for, hvis din
bagage bliver væk eller våd. Lig dem på en privat hjemmeside, der kræver
kode. (Dette er min rejsekammerat Jespers gode ide), eller i emails til di selv. Medicin:
Jeg tager ikke malaria piller, selv
om jeg er i malaria områder. Nogle piller har voldsomme bivirkninger, nogle er
forbandede dyre, nogle skal man tage i flere måneder og fælles for dem er, at
der er stor resistens. Det vil sige de giver falsk tryghed. Jeg går med lange
ærmer/bukser, bevæger mig, opholder mig sammen med nogle andre, der har mere
mygge-tække end mig, og undgår at side ude om aftenen.
Hvis det er rigitgt slemt, kan jeg bruge en spary med DEET i, men kun på
tøjet, aldrig huden!
Hvis man får et myggestik, der klør, kan man varme det op til 40C med fx.
en teske, og kløen forsvinder - ikke malariaen....
Jeg har panodiler og nogle
"stop-piller" til maven med, men har heldigvis ikke haft brug for dem
selv. Jeg mener ikke man har brug for mere. Engangssprøjter vækker for meget
opmærksomhed. Hvis du ikke er nærværende nok til at få lægen til at
sterilisere sin sprøjte havde du nok heller fundet din egen frem, og hvor
mange og hvilken type skal man medbringe? De lokale læger/troldmænd kan som regel kurere de lokale sygdomme, og
blindtarmsbetændelse får vi ikke, vel?
Vaccinationer:
Man kan med fordel kontakte Statens
seruminstitut, for at høre hvilke vaccinationer der kræves og anbefales. Din
egen læge vil sikkert også foreslå nogle, men erfaringen siger, de ikke ved
hvad de snakker om. Når vi er tre der rejser, får vi anbefalet tre forskellige
kombinationer af vaccinationer - meget betryggende!
Forsikring:
Husk at have forsikringen i orden,
hvis du rejser uden for Europa. Hjemtransport kan være dyr! Der imod er der
ingen grund til at forsikre de 500 gram bagage - spar 25%.
Penge:
Tag rigeligt med; når du først er
der, er det ærgerligt ikke at have råd til at opleve noget. Visa kort er
generelt det bedste, kombinerer med 10-15 20$ sedler, der er syet ind i dit tøj,
hvis alt andet svigter. Hvis du har mange kontanter: Småpenge til gadehandel,
et godt bundt gemt væk til en røver og den helt store pulje i bunden af tasken
sammen med de beskidte strømper.
De nødvendige
ting:
Ur med vække funktion, lille
kompas, deo (roll-on - ikke spray), tandbørste + pasta, vaskepulver, tørresnor, negleklipper, ørepropper,
nål+tråd, tusch, pas, visa kort, kamera, korte (bade-)bukser, lange
bukser, sandaler, T-shirt, Panodil og diaré piller. Til koldere egne
kan der tilføjes flees-jakke, strømper og regnfrakke. Piger skal huske at
springe menses over, eller tage tamponer nok med, hvis de rejser i de mere
spændende lande.
|
|
Bookning:
Hver gang jeg skal ud og rejse,
checker jeg fly priser på internettet. Erfaring har lært mig, der er virkelig
meget at spare ved at bruge en time bag skærmen. Generelt betaler jeg gerne lidt
ekstra for at booke direkte hos flyselskabet frem for gennem en suspekt agent.
Hoteller/hostels/B&B finder jeg hen af
vejen, så jeg ikke er tvunget til an fast tidsplan.

Flyveturen:
Til lange dagflyvninger bruger et øjenbind, så jeg kan sove fra det
hele. Det hindre mig fra jetlag, og får tiden til at gå hurtigere. Jeg vælger
som regel det billigste flyselskab. Maden og servicen er måske ringere, men jeg
syntes ikke jeg får nok ekstra for den merpris de dyrere selskaber tager. Forbløffende
mange gange lykkes det mig at få ekstra benplads, blot jeg spørger om det ved
indcheckningen.
Enkelte black-listninger: Avianca Air, Charles
de Gaul Air Port, små børn og charter turister, og ikke mindst: Jysk
Rejsebureau og
Nyhavn
Rejser.
Expedia:
Jeg har kun uheldige erfaringer med Expedia. Hotellerne er ikke hvor de skulle
være (adresse, prik på kortet og GPS leder til tre forskellige steder, intet er
rigtigt. Tlf nr virker ikke). De har ikke et værelse til mig. Bil udlejeren er
ikke repræsenteret i landet, og de vil ikke tilbagebetale leje og forsikring.
Biludlejeren er ikke i lufthavnen, men US$25 væk.
Maden:
Hvis man er kræsen, skal man tænke sig om en ekstra gang, før man
back-packer i fattige eller fjerne lande. Pas på vandet og ting der er skyllet
i det. Spis så vidt muligt kun mad der er kogt/stegt, og gerne mens det er
varmt. Jeg har et afslappet forhold til det, børster tænder i det lokale vand
og spiser hvad jeg bliver budt, og har endnu ikke haft dårlig mave. Det er
sket, den tilter en dags tid, når jeg kommer hjem.
Hvis det går galt, og man får diaré, er Coca Cola noget af det bedste.
Oprindeligt opfundet som mavemedicin, indeholder cola en perfekt blanding af
vand, sukker og salte. Sørg for at drikke rigeligt med væske!
Menneskerne:
Folk i Fjernøsten, Middelhavs området og Latinamerika er fantastisk søde
og hjælpsomme. Står man og kigger på et kort, standser folk, og spørger,
hvad du leder efter. Jeg har ikke oplevet nær den samme hjælpsomhed og
venlighed i den arabiske verden, og det kan også knibe i store byer.
Sprog:
Jeg er rigtig god til dansk og det er mange gange nok! Fingersprog og
fagter virker på alle sprog, og en god latter kan rede én ud af mange
problemer. Det er ikke noget problem at rejse i lande, hvor man ikke kan et ord
fælles med de lokale. Ting tager lidt længere tid, men det gør de også
alligevel.
Kriminalitet:
Personligt har jeg ikke været ude
for overfald, men min højde, manglende smykker, ringe bagage og gamle tøj
opfordrer heller ikke. Det kan også hjælpe, at jeg undgår turistområder og
storbyer. Vær opmærksom på landets love, der er nogle pudsige rundt omkring,
der kan gøre dig til kriminel, uden du ved det. Alkohol er for eksempel ikke
velset i muslimske lande, tag skoene af ved besøg i templer, bær lange ærmer
og bukser i kirker, moskeer, templer og andre helligdomme.
Skik følge...
Lig mærke til, hvordan de lokale gebærder sig. Du kommer ikke til at
ligne dem, men prøv. Går de i lyst eller mørkt tøj, hilser man på betjente
eller ignorerer man dem. Kan man røre andre og måske kysse offentligt. Der er
mange pudsige regler og skikke i mange lande, og det kan godt betale sig at sætte
sig ind i dem - og følge dem!
Bøger:
Der findes ufatteligt mange bøger, men hvis man vil begrænse sig,
er den vigtigste Lonely Planet. Den
giver en hurtig gennemgang af landets geografiske og politiske historie, omtale
af de fleste seværdigheder, mange kort, overnatnings muligheder, bus- og
togplaner, dyr, planter, kultur og nyttige tips.
Det skal dog nævnes; nogle af deres bøger er bedre end andre! |