ABATE (som jeg er formand for) ekspanderer, og det er blevet tid til at starte op i Norge. Vi har fået kontakt med en intelligent uafhængig gut: Sverre, som har gode kontakter i Oslo. Det arrangeres, at han inviterer nogle spidser fra den norske biker-verden op i sin mors sommerhus, og så kommer Willy og jeg og fortæller om ABATE og FEM. Tager MC´en ind til Gråstensgade, og pakker den ind. Sussi følger os til færgen, rørende afsked. Eftermiddagen går med at læse hinandens papirer, briefe og koordinere synspunkter. Aftenen i baren, hvor der blandt andet er opvisning af bar hud. Sidder i baren og ser, tjeneren snyde voldsomt med målebægret - med toldfri sprut!? Natten forløber begivenhedsløst, og morgenmaden må kaldes det samme. Indsejlingen til Oslo fjord er smuk i morgensolen. Vi aner ikke hvor vi skal hen, så vi står pænt og venter på Sverre i færgelejets restaurant. Småfugle piller fluer af de holdende langturslastbiler, og vi venter ½ time. Der dukker noget op på P-pladsen, som med lidt held kan være en rocker. Det er Sverre, og vi kører en times tid ud gennem det smukke norske landskab. Temmelig fladt, men grundfjeldet stikker frem hist og her. Utroligt mange træhuse, men de holder godt i det norske klima. Her hjemme holder ydertræet i 30-35 år, så skal det udskiftes. En utrolig sød kvindelig tømmer fortæller mig, at i Norge maler man det gang på gang, og når det så er 100-200 år gammelt, kommer der et firma og brænder alt malingen af, og så begynder man forfra. Vi kører langt ud gennem en skov, og kommer til det mest charmerende sommerhus fra en gang ved århundredskiftet. Der er ikke bad, så vi får nogle poletter til campingpladsen 10 kilometer nede af vejen. Vi opvartes som konger. Menuen er á la carte, vi bestiller bare, så køber pigerne ind. Jeg traver en tur i skoven, og da jeg kommer tilbage, er de første HDér dukket op. Hjemmebryg i Norge er efter min mening pænere end i Sverige. Ikke så ekstrem, mere harmonisk. Vi sidder ude i solen og sludrer, til alle er kommet. Så begynder mødet. Det er blevet mørkt, og pigerne serverer aftensmad fra grillen. Så kører vi ned til byen, på et hyggeligt (og fandens dyrt) værtshus. Willy og jeg er der med 15-20 pinger, som tager en øl og Bailey's med til os, når de selv er oppe og hente. Glassene hober sig op på bordet foran mig, en del stadig fulde. Vi må ikke gi´. Lettere stegt vender vi tilbage til sommerhuset. Jeg har behov for kaffe, og de søde væsner der serverer den, har tilsat lidt hjemmebryg. "Er kaffen for kold?" En tændstik løser problemet: Mængden og styrken af hjemmebrygget gør kaffepunchen brændbar! Og her har jeg siddet og kørt 3 store krus ned for at blive ædru! Ind i mellem forsvinder folk, for så at dukke op nogle timer senere, lidt mere friske. Da jeg første gang talte med Sverre om et møde i Norge, nævnte jeg, at jeg gerne ville fiske. Klokken er omkring 4 om morgenen, festen er lidt stille, og Sverre foreslår, vi tager ud på fjorden for at fiske. Vi skal bare blive siddende lidt, så bærer to af gutterne båden ned til vandet, og pigerne sørger for proviant. Sverre ror, og vi har hver en lille sød jente til at sætte de indkøbte agn på, hælde kaffe op, smøre mader osv. Pigerne fisker også, når de har tid. Den norske måde at fange hornfisk på er ikke særlig effektiv. Jeg fanger 80% alene, på den danske måde med flod. Det begynder at lysne, og vores "motor" falder konstant i søvn. Pigerne ror os ind. Der er kommet lidt mere liv i de andre, og festen fortsætter. Jeg snakker med min ormepåsætter (for intimt efter hendes fyrs mening), et privilegium man har som Præsident. Helt uskyldigt altså, bare fordi man er under den samme dyne, kan man jo godt nøjes med at snakke. Det er bare så koldt, når morgenduggen falder. En af gutterne pakker hornfiskene ind i sølvpapir og lægger dem i gløderne. De får et stykke tid, drysses med salt, og spises med stor nydelse som chips. Jeg afstår, min mave er lidt urolig. Solen står op, nye mennesker kommer til, og vi fortsætter mødet. Om eftermiddagen bliver der tid til at fiske lidt fra klipperne. Det lykkes endda Willy at fange en hornfisk. Mødet fortsætter, afbrudt af aftensmad, og som i går ender det med en fest. Rygtet om vores tilstedeværelse har spredt sig, så der kommer mange. Alle har en dunk hjemmebryg med, og vi skal jo smage det hele, man har vel pli! For nogle år siden var der én, der fik lov til at åbne den eneste sprutforretning i et par hundredes kilometers omegn. Den lukkede igen, ingen gider at købe sprut til 200-300 kroner flasken, når de i generationer har lavet det (ulovligt) til 10-15 kroner literen. Jeg havde egentlig tænkt mig at sove denne nat, men der er så mange at snakke med, og så meget jeg skal smage, så jeg får heller ikke sovet i nat. Jeg når at ligge mig, endda i en seng, i én time mellem 12 og 13, men kan ikke sove. Så bliver vi kørt af en smuk rute gennem omegnen, og ender i Oslo city. Her ser vi Karl Johan, og den anden gade. Nå, helt ærlig: Sverre viser os rundt i Oslo, og vi får set de fleste seværdigheder. Sidst på aftenen ender vi nede ved færgen, tager afsked, og går ombord i sidste øjeblik. Får lidt at spise, og satser på at få en god nats søvn. Vi skal bare lige se en film i biografen, til at slappe af på. Jeg får synsforstyrrelser, og de udvikler sig til et voldsomt migræne-anfald. Vinden frisker op, og migræne og høj søgang er ikke lige min maves stærke side. Tilbringer det halve af natten foran tønden. Mere end bare almindelig klatøjet kommer jeg til København, pakker MCén ud og kører hjem, får et hurtigt bad, og kører på arbejde. Jeg falder tidligt i søvn om aftenen. Pris: 0 kroner. |