SOUTH AFRICA East DAGBOG  2

31. Mødes med Maddy og Colin lidt over syv. Han er groundet på grund af øreproblemer, så han agerer guide. Vi gør nogle stop på vejen. Farvestrålende blomster lokker. Vi standser for én, men finder fem-ti andre, som bliver fotograferet flittigt. Jeg samler nogle frø til botanisk have, af de mest spændende. Vi fortsætter et per hundrede kilometer ned til St. Lucia, som er en værre turistfælde. Bare uden turister. Det er ellers hval sæsonen, men der sker ikke meget i byen. Vi hamster lidt proviant, og kører ned til flodens udløb i havet, i Greater St. Lucia Wetland Park. På en sandtange ude i floden ligger en flok flodheste og daser. På en anden tange soler seks temmelig store krokodiller sig. Her er utroligt mange fugle, fra ryler over gæs til glenter og vipstjerter.

 Maddy spotter nogle fantastiske Scadoxus puniceus, som har blomster duske på over ti centimeter. Vi fortsætter ind i selve parken, hvor vi hurtigt ser impalaer, zebraer, kuduer, vortesvin, velvet aber, water bucks, nyalaer, grå diker og en masse fugle. Vi standser ude ved vandet. Store bølger brager ind over de hullede lava klipper. Store farvestrålende krabber hægter sig mirakuløst fast på  klipperne. De store sanddyner er dækkede i smukt blomstrende sukkulenter.

 Temperaturen er begyndt at stige, det føles nærmest som en rimelig sommerdag i Danmark. Det er en af de første forårsdage her, og det lader til de lokale nyder foråret lige så meget som danskere. Landskabet minder en hel del om den jyske hede. Her er der blevet fældet en fantastisk mængde plantet skov, for at arbejde sig tilbage mod det originale landskab. Ydrer mere, sælger det bedre, at vise savanne dyr frem, frem for bare at eje skov/krat dyr.

 Vi når et godt stykke rundt i parken, men pludselig er klokken over tre. Vi har langt hjem, og det er ikke særligt behageligt at kører på den sorte, smalle og fodgængermæssigt meget trafikerede veje. Vi lander først klokken halv syv, længe efter det er blevet mørkt. Jeg må med beklagelse konstaterer, internet-biksen er lukket. Havde ellers lovet at kontakte Rikke. Snupper en kotelet på hjemvejen, og har et mas med at finde ind gennem de slukkede lejer. Bestikker hundene med lidt af min frokost, og tænder søgelampen på kameraet.

 Jeg har taget lidt over 300 fotos i dag, og det tager timer at behandle dem. Det bærer dagbogen præg af: Den er kort! Skulle egentlig have vasket tøj, men klokken er elleve før jeg når dertil.

1. Møder hos Colin til morgenkaffe. Jeg har lagt min fleesejakke på en stol, og pludselig er den væk. Det viser sig, at pigen har smidt den i vaskemaskinen sammen med Colins tøj. Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det? Nå, aftenen skal jo gå med et eller andet, og der er ikke TV på værelset.

 Vi kører ned til Sodwana Beach, som er et naturreservat. Vi checker priserne på heste ture. Desværre har de ikke den tur Maddy anbefalede, og de andre er noget pebrede. 800 kroner for en dag, 300 for to timer. Vi vælger at gå to-timers turen. Jeg har redet før, men helt ærligt har jeg redet mere på elefanter eller dromedarer de sidste år. Det betyder ikke, jeg har glemt hvordan ens siddeparti føles efter en længere tur på en dårlig saddel.

 Foran turistcentret står flere Cycas af en pudsig og meget sjælden slags med torne. Jeg skyder en hel del fotos, og to suspekte fyrer kommer og spørger, om vi vil købe nogle. De er fredet, på grænsen til udryddelse og burde i hvert fald ikke blive tilbudt til salg på et reservats parkeringsplade. Jeg skyder et par fotos af fyrrene, og lader Maddy klare resten.

 VI kører længere ud i parken og sætter bilen. På parkeringspladsen finder vi to forskellige Discorea'er (og nogle af deres frø) og en masse andet spændende. Bevæger os langsomt ned mod havet, og pludseligt åbenbarer det sig mellem bananplanterne. Enorme gule sanddyner, blåt hav og hvide skumtoppe flankerer de grønne klitter. Det er blevet rigtigt dejligt varmt, så brisen føles behageligt. Tror næsten det sniger sig op i nærheden af 30 grader. Lidt mere det klima jeg havde forestillet mig!

 Maddy kører tilbage til "havnen", mens jeg følger vandkanten tilbage. Går skiftevis oven- og neden om klitterne. Der er ikke meget at finde på den perfekte sandstrand, men der er nogle spændende planter i klitterne.  Finder blandt andet nogle enorme bælge i klitterne, og høster lidt bønner. Maddy er ikke kommet, så jeg bliver nødt til at spise en breakfast-burger og drikke en kop kaffe.

 Vi kører hjem forbi for at hente Colin, og så ind til byen for at shoppe til turen næste uge. Det lader bare til alle har fået løn, så køerne ved hver kasse når ned til bagenden af Spar supermarkedet. Colin har aldrig set så mange mennesker i byen, så vi prøver det lille supermarked nede ved vandet. Det har vi for os selv. Jeg finder en dåse smørechokolade. Er temmelig sikker på, man skal være opvokset med peanutbutter for at sætte pris på det, lige som med Vegitamite.

 Klokken er tre, og de andre har ting at lave. Jeg går alene ned på det store område lige uden for byen. Der er nogle spændende planter, som jeg gerne vil have bedre fotos af. Finde endnu flere spændende planter, og underholder de lokale, der endnu en gang tilbyder at hjælpe med at grave planter op. Håber jeg får nogle gode fotos, ellers må jeg bare tilbage. Digital foto er lige mig!

 Der vimser en masse småfugle rundt i lejren. Har set en hel del af dem i fangenskab, men kan ikke huske deres navne. Nogle bitte små er amadiner, fluesnappere, vævere, øhh.. pipper? Ordner fotos og skriver lidt dagbog, før jeg går ind til naboen for at få en gang sammenkogt ret. Kødet kunne godt være oksehaler?

 Jeg var ved at skræmme livet af den ene da jeg gik ud for at spise. Den lå og sov i indkørslen, og havde ikke hørt mig komme gående i sandet. Det nåede gennem forskrækkelsen, over aggressiviteten til den helt store undskyldning på få sekunder. Jeg er overbevist om, dens hoved vejer næsten det dobbelte af hele Colins hund: Bandit.

 Får de sidste fotos på plads, og vasker alt mit tøj, undtagen fleesejakken, som jo fik en tur i morges. Så håber jeg bare det vil tørre til i morgen! Pludselig går alle omegnens hunde amok. Der er ret mange! De fleste er bitte små  krydsninger, og så er der nogle schaffer  og lignende samt "vores" løvehunde. Klokken nærmer sig ti, og jeg vælter bagover.

2.  Vi kører ud til Muzi Pan søen, som er et reservat. Maddy kender en lille grusvej, der fører ned til søen, og langs den. Vi når ti meter ind af den, før vi får øje på de første spændende blomster. Her er Aloe'r, Ledebourier, Cissus, Senecioer, Asparges, Stylochitoner, enorme Euphorbier, Ipomoeaer, Stapheliaer, Sarcostemmaer, Cussoniaer, Raphionacmeer og ikke mindst Acasier!

 Jeg ser noget bevæge sig på jorden. Det viser sig at være en solifo (beslægtet med skorpioner, men væsentlig mere fugleedderkop-lignende). Får nogle gode fotos af den, hver gang den kommer op med et læs jord. Lidt senere finder jeg en lille hvid løvfrø. Den har lyserøde tæer og underside. Der er hurtigt gået over en time, før vi kommer længere ind i bushen.

 Jeg graver forsigtigt nogle af knoldene fri på den ene side, så man kan se deres overflade, størrelse og dybde. I et omrode er der en anden der har gravet. Mange knolde af Cissus, Asparges og Raphionacme ligger på overfladen. Enkelte er i kilo-klassen, andre er der spist af. Må være et skovsvin eller vortesvin.

 Vi når helt ned til søen. Midt i den ligger en flok flodheste. Der skulle være krokodiller, så vi er forsigtige langs bredden. På den anden side kan vi se en stor flok pelikaner og en enlig flamingo. På vores side er der en stor gruppe sorte gæs og nogle hvidfjæsede ænder. Vejen svinger ind i landet. Her er græsarealerne brændt af, og friske skud kommet op. Der står grupper af buske og træer, som ikke er blevet brændt. Det er græsset under dem heller ikke, og de ligner øer i et grønt hav. Begge sider af vejen er brændt, men ikke mellem hjulsporerne. Det giver en højest pudsigt virkning.

 Vi finder en masse kendte og ukendte planter, og nyder de godt 30 graders varme. Ved tretiden bliver vi nødt til at vende hjem af; der skal købes ind. Jeg går forbi Internettet, og hjem for at ordne fotos. Colin har inviteret på aftensmad. Røget svine ribben, tilberedt i lukket Weber-grill. Kan klart anbefales! Vi sidder og hyggesnakker til klokken elleve, og så sniger jeg hjem for at sorterer fotoene, og skrive dagbog. Den blev igen lidt kort...

 På toilettet finder jeg en edderkop med et benspænd på omkring syv centimeter. Det er en han, jeg håber ikke jeg møder hunnen i samme lille lokale! Der kravler store tusindben rundt hos Colin. Det vil sige: De er en centimeter tykke og seks centimeter lange. De store siges at være 20 centimeter lange! Det er godt man kan lukke døren til sin hytte om natten. Den slutter desværre ikke bedre til, end at den lige akkurat holder hundene ude.

3. Vi mødes klokken otte. Colin har ingen dyk, så han kan kører os i sin store firehjulstrækker. Det kræver den nyåbnede Mobaso Reserve nemlig. Den ligger langs den store Lake Sibaya. Her er ikke mange ilde dyr, vi ser faktisk kun en grå dieker og en hel del fugle. Der går også en flok køer rundt, men ud over deres interesse for vores bil, holder de sig for sig selv. Det gode er, vi kan tillade os at hoppe ud af bilen, hvor vi vil.

 Her er Hyponix  der blomster og den meget spændende Oxygonum dregeanum, som jeg kun har set Maddys fotos af. Jeg får skudt nogle selv, og gravet lidt. Jeg får sneget mig ind på et par skarabæer, som faktisk er temmelig sky. Vi finder et forladt skildpaddeskjold og en hel del flotte blomster. Jeg får blottet siden ar et af de store Crynum løg. Har prøvet flere gange, de gror temmelig dybt, og vejer over et kilo.

 Vi shoppede til frokost på vejen. Kiks, et kyllingeskrog fra i går, forskellige oste, endda en blåskimmel fra Rosenborg. Da vi i går spiste ribben, fortalte jeg, at jeg spiser alt min mad med kniv og gaffel. Nu, hvor vi sidder ved en sø, med møgbeskidte finger efter alt graveriet, må jeg tilføje: "-med mindre jeg ikke kan komme til at vaske mine fingre!".

 Søger lidt rundt under træerne ved søens kant. Her, som alle andre steder i området, er "jorden" lysegråt, fint sand. Finder en spændende plante, som jeg umiddelbart gætte til at være en hyacint eller lilje. Blotter forsigtig, hvad jeg ror er et løg, og kommer til en relativ stor knold, der tilhører en orkide. Meget spændende, hvis jeg skal sige min mening. Den ville passe så godt ind i samlingen! Håber jeg kan finde et navn og et eksemplar i Danmark.

 Der gror også Sarcostemma med flotte knolde, lige under overfladen, og nogle små søde Ledebourgia'er, der står i knop. Tættere på vandet gror Hibiscus, med store gule blomster.  Længere oppe gror Aloe umfoloziensis og Kalanchoe rotundifolia, som blomster her. Mellem træerne gror der massere af Zamioculcas zamiifolia, som ser noget anderledes ud, end dem vi får fra de hollandske drivhuse. Knoldene er sparsomme, og dybt nede.

 Oppe i træerne gror der to slags orkideer. Den  ene er helt uden blade. Den første jeg så, tog jeg for at være rødderne af en almindelig orkide, som var blevet fjernet. Det gror også bregner på grenene og i skovbunden, som ellers er knas tør.  En del af træerne er små Cussonia'er, som har nogle forbløffende store caudex. De blomster og har frugter, og jeg fotograferer ivrigt.

 Jeg spotter nogle hjerteformede blade, som tilhører en Dioscorea sylvatica. Maddy finder knolden, og jeg blotlægger overfladen af den. Senere finder vi en stor gammel frøstand, som jeg finder enkelte frø i. På trods af, her er så tørt, er der forbløffende mange laver og mosser på grenene. Enkelte steder finder vi snylter, der er dækkede af blade, i ellers nøgne træer. Vi kører videre langs søen, og svinger nu og da ind il landet.

 I et af de mere tørre steder finder vi lave forkrøblede Commiphore africana. En fiskeørn kommer forbi, og det lykkes os at kører temmelig tæt på den. Kunne godt have brugt en 500 mm linse ind i mellem. Der er også terner, gæs og vadefugle langs søen. Et sted, hvor der vist engang har boet mennesker, står en helt enorm stor Sanseveria. Det er af den specielle slags, der har helt runde blade. De er over to meter lange og fire centimeter i diameter.

 Oven over den gror et pølsetræ, Kigelia africana. Dets enorme frugter på op til to liter hænger faretruende over vores hoveder. Det er mange blomster på, men de springer vist ud om natten eller morgenen. Under træet finder vi også en kværnsten, som har været i brug inden for de sidste ti år. På en mark i nærheden går en temmelig stor fugl rundt. Den er i familie med trappen, og hedder kuri eller noget i den retning.

 Vi er tilbage ved halv femtiden. Det er lørdag aften, og jeg inviterer på mad. På den lokale restaurant. Jeg når hjem til et varmt bad. Kunne ikke få varmt vand i morges, og efter at have svedt og pustet sand væk fra knoldene, har jeg behov! Når også at kigge de 357 fotos fra turen igennem, og skrive lidt dagbog. I et af lejrens træer yngler en flok nonner (små fugle).

 Jeg bliver hentet ved porten, og vi kører ud til naboen. Jeg får calamari og en 300 grams ekstrem mør ko, omviklet med bacon, gavmildt overhældt i pebbersovs. Med en flaske vin, sodavand og øl samt kaffe må jeg slippe 350 kroner. Og det er absolut den bedste restaurant i mange hundredes kilometers omkreds!

 Jeg lærer forskelligt under middagen. På det lokale sprog, som er lidt zuluagtigt, betyder birman nabo. 75% af alle fødende kvinder i området har AIDS/HIV. Der er praktisk talt ingen af de lokale indbyggere tilbage. For tre-fire hundrede år siden blev de tværet af zuluerne fra nord og de hvide fra syd.

 Jeg bliver sat af lidt i ti, og begynder på fotoene. Jeg får pudset dem færdig og lagt dem i de rigtige mapper, og pludselig er klokken halv et!

4. Vi starter med fælles morgenkaffe, og ved ottetiden begiver vi os ud til, og over Mokhatini Flats. Et enormt stort temmelig fladt sandområde. Det er det fineste strandsand, som hele vejen ud til havet. Vi stopper nogle gange, og finderen masse spændende planter langs vejen. Der er Toadbush, hvis store frøstande ligner tudser, flotte blå krybere, kanser-lus i Aloe'rne, forskellige Sanseverieria'er, Klenia fulgens med blomster og knold, den lille mesemb Aptenia cordifolia med blomster, Aloe chabaudii og flere umfoloziensis, nogle blottede knolde af en Talinum, flotte piggede Euphorbia grandicornis, Ledebourgia'er, nogle Arun'er,  små søde Euphorbia'er med pigge, Pterodiscus, som er en rigtig lækker caudiciform, Albuca'er med blomster, Ipomoea bulusiane som også blomster, kæmpe store Euphorbia ingens, og mange andre flotte blomster og spændende planter.

 Vi kommer til bjergene, og standser ved den store Pongolapoort Dam. På klipperne ved siden af den lever mindst to slags firben, som er virkeligt flotte. Der er også nogle nye Euphorbier, nogle ukendte Portulacer, figentræer på den nøgne lodrette klippe og andre tørketolerante planter på de ellers bare klipper.

De lokale drenge forsøger at sælge forskellige krystaller, men jeg har nok at slæbe på.  Der er en fantastisk udsigt ned over dalen. Der bliver ledt lidt vand gennem dæmningen, og det danner en flot regnbue. Vi kører op i bjergene, som vel nærmere er enorme bakker. Der begynder at gå æsler rundt, nogle med varer på ryggen, andre helt frie. På trods af vi er i højderne, og temperaturen behagelig, lige omkring de 30 grader. Det var kun den første dag, det var koldt hernede. Ellers er det omkring gode danske sommerdage.

 På skråningerne omkring os er enorme mængder af de mere end mandshøje Aloe marlothii. De forsvinder, da vi kommer højere op, men så er der Cussonia træer. Endnu højere kommer der røde Aloe vanbalenii. Vi ser en hel del mennesker gå langs vejen, men husene er længere inde i landet. De hytter vi kan se, er enten runde med spidst græstag og grene/ler væge, eller firkantede med dobbelte kviste væge ned sten mellem. Taget er fladt bliktag.

 Vi er nu helt oppe i det nordvestlige hjørne, mellem Mocambique og Swaziland. Her, højt oppe, ligger Border Cave. Lige før vi når den, møder vi pigen der arbejder der. Hun lukkede for en lille time siden. Nå, skidt: Jeg har tidligere set de sorte, stinkende huller! Vi har kørt  omkring 50 kilometer på en meget lidt brugt grus og grasvej. Hun kan ikke have mange besøgende om måneden.

 Her er massere at se på. Først finder vi Plectranthus, så Aloe spicata. Så er der pludselig en Pachypodium saundersii, som er en pigget caudiciform. Der er kun få, og  Cysas'en Encephalarthos villosus er også meget sparsom. Der er en fantastisk udsigt ned over Swaziland (eller er det Mocambique?). Klipperne er gavmildt oversået med røde Aloe'r og så finder jeg jordlevende Orkideer. Det er nok en Eulophia, men der er ikke blomst i, så arten kan ikke bestemmes.

 Klokken er over fire, og vi bliver nødt til at vende næsen hjem af. Jeg får øje på en flot Cussonia, og da jeg er inde for at fotografere den, opdager jeg en Aloe, jeg ikke har set før. Det viser sig at være Aloe suprafoliata, som Maddy (der er Aloe-nørd) kun har set fotos af. Der er også nogle Albuca'er med delvist blottede løg.

 Det er en lang tur hjem, særligt, da vi ikke når asfaltvejen før efter mørkes frembrud. Vi er først hjemme ved ottetiden. Colin lokker med kaffe, men jeg har 536 fotos at ordne. Havde regnet med at snuppe aftensmad hos naboen på vej hjem, den det er søndag, og de har lukket. Må ty til min sidste morgenmad. Løber også tør for vand, og strømme har der ikke været noget af. Temmelig skidt afslutning på en ellers strålende dag.

Men det bliver bedre i Dagbog 3