CAUDICIFORMS   
27/7 - 31/7 2004  DIARY  1

27. Op klokken 7, efter 6 timers søvn. Ikke den ideelle måde at starte en køretur på lidt over 900 kilometer, men jeg har aftaler der skal nås. Finder hurtigt ud af, den skæbnesvangre rumlen fra højre forhjulsleje kan overdøves med radioen.

 Stille og roligt ned over Sjælland og Falster. Når færgen en time før, men det er rart at have lidt elastik. Får nærmest bagklappen i nakken, og sejler, før jeg når cafeteriet. Gennem et Tyskland, der fuldstændigt ligner Danmark, solen er fremme det meste af turen. Der kommer lige et par vind-tårer ved middagstid - da jeg passerer Reinstatd!

 Tanker og drikker en kop kaffe, da jeg drejer af mod Bielefeld. Finder også en hæveautomat, det er så pinligt, når man ikke har kontanter, og de ikke tager Visa. Byen hedder Herford, men her er ingen køer. Benzinen er dyrere end I Danmark (9,26 mod 7,93) , og jeg kører kun 14 på literen. Kører i øvrigt efter GPS, ualmindeligt fedt! Skal ikke bekymre mig om vejskilte eller afstande. En stemme fortæller mig, når jeg skal dreje, og jeg kan se, hvor langt der er til næste sving og næste stop. Kan selvfølgelig være lidt deprimerende, når der står 426 kilometer til næste sving, med helhedsindtrykket er en virkelig afslappet køretur.

 Når Mbuyu en halv time før beregnet. Han er hjemme, og undskylder endnu engang, han ikke har så meget hjemme, han er ved at bygge nyt drivhus. Han har intet at undskylde, her er omkring 150 forskellige arter, og udelukkende caudiciforms! Her er endda de to arter, som jeg har købt I dyre domme over internettet. Det dyre var egentlig ikke planterne, med minimumsordren, der begge gange var 500 kroner.  Får taget en masse fotos af blomster og ni arter jeg ellers har lånt fotos af. Køber to planter; en til mig selv og en til en bekendt. Kun 8 euro, ikke nok til at retfærdiggøre besøget, men han tager det vældigt pænt.

 Før jeg kører er vi lige nede og se på det nye hus. Fundament og gulv er klart til 100 kvadratmeter mere. De skal være klar til næste forår. Der er pludselig gået to en halv time, og jeg må videre.  Krydser den hollandske grænse klokken syv, snupper en gordon bleu halv otte, og finder så mit hotel I Rijnsburg. Når lige ud på vejen igen, og så er der kø. Vi snegler os af sted de næste 15 kilometer, det tager halvanden time! Det gør altså ikke gode ting ved min stramme timeplan. Lander på Pension Witte ved ellevetiden, en lille og hyggeligt pension, hvor der vist ikke er blevet lavet meget om de sidste 100 år.

 Læser fotos ind på Pc’en. Har lånt et ualmindeligt fedt digitalt spejlrefleks kamera af min ualmindelig gode ven Jesper. Han havde vist sit nye legetøj i flere, på hinanden følgende dage, før jeg ”nationaliserede” det. Jeg har kun taget 125 fotos, men det tager tid at sortere og navngive dem.  Da den lokale kirke bimler midnat, stopper jeg. Billederne er sorteret og navngivet, nu skal de bare have den rigtige størrelse, og ligges ind på de rigtige sider. Det må blive når jeg kommer hjem, dagens 900 kilometer har trods alt sat sine spor.

 Turen fortsætter i Dagbog 2