Har sovet dårligt, Rikke har ondt i halsen, jeg mellem skulderbladene - igen. Jeg føler mig ikke helt på toppen, da uret ringer klokken otte. Min plan er at køre ud til kaktusgartnerierne, mens Rikke kan blive liggende og putte uforstyrret. Efter at have serveret morgenmad på sengen, går jeg ned på stationen.
Jeg når lige at springe på toget, så kører det. Først gennem utallige forstæder og endelig uden på landet. Efter en god time er jeg i Riverstone. Bussen til Box Hill går først om halv anden time, så jeg finder en taxi. Efter et stykke tid finder jeg også chaufføren, og vi kører de fire kilometer ud til Arizone Cacti Nurseri.
Her er en samling meget store kaktuser ude foran, og en masse små inden for. Det har skiftet ejer for omkring et år siden, og de er stadig i gang med at rydde op. Først er der et stort "udstillingslokale". Det er, som resten af tunnelerne, lavet af et stålskelet med plastik eller stilladsnet over.
Her er flere store knolde, men selvfølgelig ikke til salg. Bag ved er ti tunneler, der er tre meter brede og 12 meter lange. Nogle er ikke blevet luet i årevis, nogle er fyldt med nysåede og -plantede småkaktuser, og så er der nogle, der er låst af. Her står private samlinger. De er alle flot holdte, og der er virkelig nogle flotte eksemplarer mellem.
Jeg kan ikke finde nogen planter, der interesserer mig, men spørger efter nogle af dem, Rikke har ønsket sig. En sød ældre dame finder en, og mener hun har en anden i sin private tunnel. Jeg går med! Hun har en flot samling kaktusser, sukkulenter og knolde. Vi finder en til Rikke, og jeg spørger på en anden. Hun ved ikke hvad det er, og hun har kun fem. Taler lidt med hende om de andre planter, og ser nogle virkelig sjældne og mærkværdige eksemplarer. Det ender med, hun alligevel gerne vil gå af med en af de spændende.
Jeg slipper 120 kroner, og spørger, hvordan jeg kommer til Hammiltons World of Cacti. Det har de ikke den fjerneste anelse om, så jeg ringer til min taxi-chauffør. Han skød tidligere på, det ville koste 150 kroner, og det passer på øre.
Hammiltons World of Cacti er lidt mindre, men mere velorganiseret. De har også flere interessante knolde, og jeg slæber af med fem til 250 kroner. Jeg er bare også nødt til at købe en bog (den jeg ikke fik på aktionen) til 900 kroner. Det skulle virkelig være biblen inden for knolde, og den ser ud til at have de fleste jeg har, plus mange andre.
Her er også et stor udstillings afdeling, med nogle enorme knolde og kaktusser. Nogle af dem er fra naturen, det kan man ikke få længere. Her er selvfølgelig også nogle jeg godt kunne tænke mig, men sådan skal det ikke være. De kigger i opvæksthusene, men kan ikke finde noget til mig, da der ikke er blade på nu. Der er ikke navneskilte på, så de kan ikke artsbestemme dem. Ærgerligt, jeg kommer nemlig ikke tilbage til foråret.
Det er en mor-datter forretning, og jeg taler en del med begge. Da jeg spørger, om hvordan jeg kommer de ti kilometer til Penrith station, finder moderen sine bilnøgler frem, og kører mig. Toget afgår efter fire minutter, så jeg når ikke at få noget at drikke eller spise.
Alt i alt har det været en god udflugt, jeg har fået brændt 1500 kroner af, men fået seks nye planter, og to til Rikke samt en rigtig lækker bog. Nu skal jeg bare have planterne gennem Sydneys, Hong Kongs, Heathrows og Københavens toldere. Der skulle ikke være noget ulovligt i det, men hvis de tror det er fredede planter, skal de artsbestemmes, og det tager tid! Derfor har jeg ikke tænkt mig at nævne dem. Og så har jeg da for resten nogle gode bøger med, til at artsbestemme.
Rikke har sendt mg et par SMS'er i løbet af dagen, og fortalt mig, hun havde det bedre. Samtidigt har jeg kunne konstatere, min telefon har det dårligere. Enten er der løst forbindelser i den, eller også har den fået en virus. Hvis det sidste er tilfældet, er det måske derfor jeg ikke kan sende e-mails?
Rikke henter mig på stationen, og jeg får lige en pøllserule, får vi tager bussen hjem. Her ser jeg alt det, Rikke har fundet i byen, i løbet af dagen. Så går vi ind mod byen, for at finde lidt aftensmad. Valget falder på en spansk restaurer, og det viser sig at være et godt valg.
Vi får en kop kaffe og jeg en kage på en af kvarterets mange homo-caféer. Der fra går det direkte hjem, en af os har haft en lang dag, og i morgen skal vi i zoologisk have. Jeg kan dog ikke holde mig fra min nye bog, skal lige læse lidt om de knolde jeg lige har købt.
| [ Tilbage ] |