Under morgenmaden på hotellet prøver jeg at læse mails. Jeg kan bare ikke komme på nettet. Måske er det fordi, jeg har fået et nyt abonnement. Bestilte det via nettet, da jeg sparer 70%. Det var bare først da jeg sendte ordren, de fortalte, jeg nok skulle sætte computeren op på ny. Hvis jeg havde vist det, havde jeg ventet til vi kom hjem.
Prøver at læse dem fra hostlets internet-computer. Her kan jeg hverken komme på min, opasias eller hostlets hjemmesider. Prøver senere fra en internatcafé, men her kan jeg se mails'ne, men ikke læse dem, og det har intet med opasia at gøre. Måske er der bare flere problemer oven i hinanden.
Vi tager bussen ud til Circular Quay, og går op mod The Rocks, som er Sydneys mest prominente kvarter. Her ser vi en meget stor bro/tunnel, som er lavet af fanger. Man har faktisk brugt fanger som slaver indtil for omkring 50 år siden. Abo'er og hvid blev rask væk idømt syv års straffearbejde i for eksempel minerne, for at stjæle en lommetørklæde eller en ko.
Ved siden af ligger The Garrison, som er hærens kirke. Den er rigt udsmykket med bannere og våbenskjolde fra de enheder, der har været ude i verden og slagte andre mennesker i guds kærligheds navn.
Her er nogle fantastisk flotte forretninger. En flok ligger i et gammelt pakhus, som er totalt renoverer eller snarer restaureret, så hele charmen er bevaret. Her er flot tøj, brugskunst, kunst og andet pokkers dyrt. Vi finder ned til havnen igen, hvor Svanen ligger. Den er bygget i 1912 til Carlsberg, som brugte det flotte tremastede sejlskib til at sejle øl til Grønland indtil 1969. Nu kan man leje det til forskellige lejligheder i Sydney havn.
Efter at have zig-zag'et gennem det spændende område, kommer vi tilbage til centrum. Her finder vi en rummelig kuffert, som de påstår har kabinestørrelse, til Rikke. Vi spiser frokost, og nyder det gode forårsvejr, næsten for varmt at have jakke på.
Lidt i fire følger Rikke mig ned til færgen, og jeg sejler mod Manly, mens hun tager hjem til hostlet. Færgen vrimler med Sydney Habor Police, de ligner altså ikke dem fra serien! Ved ikke hvad der er sket, men vi sejler uden den store forsinkelse.
Finder en bus, der kører mig op til planteskolen, hvor jeg må vente en halv time, til Daniel har fri. Vi kører forkert et par gange, men når lige at kyle en pizza i halsen, før mødet i New South Wales Cacti and Succulent Society starter. Der er en masse kaktuser og sukkulenter til salg, men ikke nogen knolde.
Der er omkring 50 mennesker til mødet, der starter med lidt almen information. Så er der et kort foredrag om en bestemt type sukkulenter. Det hele er holdt i en temmelig humoristisk atmosfære. Det er hovedsageligt gråhårede medlemmer, de fleste med en væsentlig værre accent end jeg. Dagens hovedemne er aktion over den tidligere og nu afdøde formands bøger. De ryger fra 50 til 2500 kroner stykket. Der er to, jeg kunne være interesseret i. Den første ryger over 1600 kroner, og så interesseret er jeg heller ikke. Den anden følger jeg op til 900 kroner, men den ryger for 1000. Finder senere ud af, jeg kan købe den for ny til - 900 kroner.
Der er ikke flere bøger, der interesserer Daniel eller jeg, så vi smutter. Ville ellers gerne have talt med et par af de gamle stødere, der interesserer sig for knolde, men der er lang tid til aktionen er færdig, og jeg skal finde og nå en færge.
Daniel kører mig ned til færgen, og vi snakker en halv times tid, mens jeg venter. Han studerer, har boet to år i Papau New Guini og boet i kloster. Vi har passerer en del politiafspærringer/kontroller, og halvdelen af passagererne på færgen er politi. Der i mod er der ingen fulde mennesker.
Jeg kommer hjem lidt over midnat, briefer Rikke og går i seng.
| [ Tilbage ] |