Vi rydder op i bilen, og sorterer, så vi har to bunker, det vi skal bruge, og det andre kan få glæde af. Så finder vi nogle forskellige brugtvognsforhandlere, som alle har det til fælles; de vil hverken eje eller have vores bil. Hvis vi sælger den direkte til en anden back-packer, får han et helvede med at indregistrerer den i New South Wales, en almindeligt syn er ikke nok.
Vi beslutter at køre tilbage gennem Blue Mountains, op til Orange, hvor vi blev tilbudt 4.500$, knapt 25% af hvad vi har ofret. Så har den kostet os 13.000 kroner om måneden, hvilket faktisk er det samme, som det ville have kostet at leje. Så havde vi bare været fri for alle problemerne og mavesårene.
Vi standser midt i Blue Montains, en lille by der hedder Wentworth Falls, for at trøstespise. Vejret er fantastisk, med undtagelse af temperaturen. Der er formidable udsigter ud over bjergene, men det er sgu lidt svært at nyde, når man grubler over, man lige er blevet hoslet for en årsløn efter skat. Og, om det tilbud vi fik i går står ved magt.
Vi kommer til Orange, han kan huske os, og da banken lige er lukket, skriver han hurtigt en check. Vi har nemlig lidt travlt, hvis vi skal nå sidste forbindelse til Sydney i aften. Han spørger om vi efterlader noget, og det gør vi: Stor lampe, spade, stole, taburetter, køkkengrej, tre luftmadrasser, el-pumpe, startkabler, værktøj, jerrycan med diesel, sengetøj og puder, sovepose, telt, kost, syv kassettebånd, termokasse, en halv liter mælk, to æbleskrog, sav, paraply, ledningsrulle, forsejl med stænger, klude, tørresnor, gasbrænder, reservedele og -vædsker, bord, neonrørs lampe og en hel del støv. Vi har givet små 3.000 kroner for det, og han giver uopfordret to bus/tog billetter og liftet til stationen for det. Det er trods alt 500 kroner. Gud ved hvorfor han havde så travlt med at slippe af med os?
Vi har kørt 45.000 kilometer i egen biler plus nogle småtterier i offentlige tog, busser og sporvogne. Vi har brugt omkring 6.000 liter diesel, svarende til 27.000 kroner.
Vi når lige at bruge stationens toilet, så kører bussen til Lithgowe. Det tager to timer, og så har vi lige et kvarter til at plyndre en grill for aftensmad, før toget afgår. De sidste 100 kilometer med lyntog tager to en halv time, vi skal over Blue Mountains igen. Det er desværre blevet mørkt, der er nok ellers en flot tur.
Vi har fundet et hostel i bogen, og tager en taxi derhen. Der er kun lidt over en kilometer, men vi har stadig en del at slæbe på. Vi har taget vores madvarer med, og der er også en del andre ting, vi dropper i Sydney, når vi flyver.
Det ser meget pænt ud, koster 250 kroner per nat, og ligger temmelig centralt. Det eneste "vi" umiddelbart mangler er TV på værelset. Der er også lidt småkoldt, og intet varmeapparat på værelset - til vi kommer. Har været forudseende nok til at medbringe vores lille hyggespreder fra bilen; varmeblæseren. Et dejligt velfortjent bad, og så ned under dynen. Gad vide, om vi kan finde ud af at sove sådan. Jeg skal nok få sovet godt, jeg behøver slet ikke at tænke på bilen.
| [ Tilbage ] |