Vi er kommet for langt syd på, og for langt ind i landet, det bliver ned til otte grader om natten - inde i bilen! Vi triller ind til centrum, hvor vi finder frisk morgenbrød, en luksus vi har savnet. Vores gas løb tør i går, så vi finder en ny. Der står 9,90$ på den, en halv gang mere, end vi plejer at give. Jeg spørger, om prisen på den er rigtig, og han siger "ja". To flasker gas af 9,90$ bliver 19,90$. De koster nemlig 9,95$ i følge stregkoden. Jeg gider ikke engang kommenterer det.
Så besøger vi Riversleigh Fossils Museum, hvor der er lidt fossiler og mange rekonstruktioner. Her er alt fra dinosaurer til næsten moderne pungdyr.
Floden, som har skabt dem, stammer fra kilder, der bringer utrolige mængder materiale op fra undergrunden. Her er 50% af alt australsk fossilmateriale fundet gennem de sidste 15 år, og halvdelen af det, blev fundet på én time!
Vi møder et hold ældre mennesker med en jævnaldrende tour-guide. Mens de sidder og søber kaffe, begynder guiden at snakke med os, det kalder jeg overskud. Vi slutter af med frokost og kaffe, og kører så ud af byen.
Der dukker bjerge op, som vi kører blandt et par timer. Efter Cloncurry drejer vi ned af Mathilda Highway, og landskabet flader ud igen. Gule græsmarker, så langt øjet rækker. Vi møder det road-train, som jeg ledte efter for fem måneder siden. Utallige aksler og møg-langt. Ved, der er bygget to, hvornår kommer det andet? De kører malm fra en mine til forarbejdning, et eller andet sted.
Vi standser i McKinlay, hvor Walkabout Creek Hotel ligger. Det er den bar, der er med i Crocodile Dundee, og vi må da se den. Ikke mindst, fordi det er det eneste seværdige i mange hundrede kilometers omkreds.
Da vi kommer ind i byen (tre bygninger), møder vi det andet mega-road-train. Jeg får smidt Landcruiser'en ind på en grusmark, og skyder et par fotos. Det er trods alt den længste arbejdende lastbil i verden, både nord og syd for ækvator.
Inde på pubben hænger der lidt fotos fra filmen og optagelserne, ellers ligner den sig selv. Vi er kun fire gæster, to turister der drikker øl, og os på kaffe og toast. Her skal man, som så mange andre steder, tænke sig om, før man vælger toilet. På dørene står "shacke dry" og "dip dry", ellers kan der stå "Jackaroos / Jilliaros", "Shelas / Blokes", "devils / angles" eller andre spøjse ting, der ikke altid er lige gennemskuelige.
Skyer et par fotos og lister så vider i de gule marker. Pludselig dukker der får og emuer op, vi ser faktisk rigtigt mange af hver, på resten af turen til Winton. Lille sød by, der lever højt på dinosaurspor og arnested for Waltzing Mathilda.
Jeg havde regnet på dieselen, og mente vi havde nok. Jeg havde ret, der var knapt en liter tilbage. Vi køber ind til aftensmaden, og finder campingpladsen. Vi får en plads ved bagindgangen, hvilket viser sig at være smart.
En bedårende rotweiler-agtig hvalp på omkring tre måneder trisser rundt uden for hegnet. Rikke prøver at kalde den til sig, men vores nabo siger, det skal hun ikke, den er pisse irriterende. Det har generet dem hele dagen, og det er nok dem, der har sprøjtet vand på den. Jeg kan se dens halsbånd og et mærke med tekst. Fat i hvalpen og vi har et telefonnummer. Op i receptionen, hvor de ringer til den lykkelige ejer. Tilbage og finde hunden, som Rikke er fuldt efter og aflevere den til en glad mand. Tilbage til naboen og fortælle, den ikke vil genere dem mere. Hvorfor? Ringede til numret på halsbåndet. Så har de den frækhed at svare, det var de også lige ved, hvis den havde været der lidt længere.
Vi har fået en invitation til fælles mad og efterfølgende bush-poet ved bålet. Ved ikke helt hvad det indebærer, men får at vide, vi absolut ikke må misse ham. Maden er glimrende og bush-poeten er en fyr der ligner Clint Eastwood, som fortæller humoristiske historier, mange på rim. Noget har han selv skrevet, andre er genfortællinger fra andre. På trods af, termometret er faldet fra 24 til under ti grader, er det en underholdende aften. Ikke mindst fordi vi har været forudseende nok til at medbringe vores tykke sovepose.
Så prøver vi den lokale telefonboks (intet mobilnet), men den virker ikke. Sniger ud af bagporten, og ned i byen, hvor vi finder en anden, så Rikke kan ringe hjem til sin mormor, og ønske tillykke med fødselsdagen.
Jeg skriver dagbog mens Rikke bader, og så er det min tur. Problemet opstår, når man slukker for den varme bruser, og skal på tværs af pladsen og ned i posen. Det er bare koldt! Håber det hjælper, når vi kommer ud til østkysten. Ellers skal jeg da have købt mig en el-opvarmet skidragt til døgnbrug.
| [ Tilbage ] |