| [ Tilbage ] |
Der er kommet nogle kraftige byger i løbet af natten, og alt er vådt. Vi får pakke det sammen og kører ud mod Glass House Mountains. Solen bryder frem, da vi forlader pladsen, men fortryder. Det fjerner en del af fornøjelsen ved bjergene.
De er propperne fra nogle vulkaner, hvor resten af keglen er eroderet væk. De er fulde af krystaller, så Cook syntes, de mindede om drivhuse. Han må have set dem en dag med solskin. Vi må tilbage i eftermiddag, hvis vejret bliver bedre.
Næste stop er Beerwah, hvor Australia Zoo ligger. Zoo'en er måske mest kendt for sin ejer; Steve Iving, bedre kendt som The Crocodille Hunter.
Her er vist sket meget de sidste fem år. Fra en parkeringsplads til 100 biler, er her nu plads til flere tusinde. Indgangen er kæmpestor med mange billetsalg. Der er nye tribuner omkring krokodilledammene og kæmpestore nye anlæg til blandt andet vombater.
Nede i det ene hjørne er den gamle indgang og nogle små bure med slanger, varaner og skinke.
Der er fodring af en af de helt store krokodiller; Argo og hans damer. Ikke overraskende er det ikke Steve selv, der fodrer, men det er fascinerende at se fem meter, 600 kilo krokodille komme op af det grumsede vand.
Appetitten smitter, og vi går over for at få noget at spise. Restauranten er en to-etages splinterny bygning på størrelse med to fodboldbaner. Midt i er et åbent koala træ, hvor man kan se dem i trætoppene. Vi er lige kommet ind, da der kommer en ordentlig bløder.
Bygningen til australske slanger er også helt ny og meget stor. Flotte terrarier, hvor man kan se dyrene.
Der er flere store byggeprojekter i gang. Her bliver virkelig brugt penge. Fra at være en meget lille zoo, er det pludselig meget stort. De har bare ikke fået så mange flere dyr. To vombatter har en lille fodboldbane med flotte hule "elefant"-klipper rundt om.
I en meget lukket indhegning er ræve, som jo ikke er populære. Lidt dingoer, to kameler, et par tasmanske djævle, nogle frømunde og latterfugle, lidt storke, traner og ænder. Forskellige kænguruer, sumpskilpadder, cassawary'er, kæmpe skildpadder og selvfølgelig mange alligatore, salt- og ferskvandskrokodiller. Ikke mange forskellige dyr, ikke mange af hver, men rigtigt flotte og store, velholdte bure.
Det regner ind i mellem, og vi afslutter vores besøg med at se en ualmindelig stor pyton, den er nok seks eller syv meter. Det havde nok været en bedre oplevelse en hverdag med færre mennesker og med masser af sol.
Udgangen er selvfølgelig gennem souvenirshoppen, som er noget for sig selv. Her er selvfølgelig postkort, magneter, kuglepenne og lignende med Steve og Terry, men de fås også som spil, actionman, bløde dukker talende dukker og alt muligt andet. Disney og Warner Brothers kunne virkelig lære noget. Der er masser af tøj ud over de sædvanlige T-shirts. Børnetøjet er af mærket Bindi-Sue, som er parrets datter, opkaldt efter en krokodille og en hund! Rikke køber postkort, og så er vi ude.
Vi kan lige nå at se Maleny Falls, inden det bliver mørkt. Vi fjumrer lidt rundt, men finder så den store, dybe dal, hvor en vandslange stor stråle pisser 120 meter ned. Vi havde faktisk regnet med lidt mere, da det nu har regnet det meste af dagen.
Vi beslutter, det er en god dag at spise ude. Desværre har egnens store by; Nambour ikke så meget at byde på, så vi nøjes med Sub-Way's. Da vi alligevel ikke kan lave noget andet, kører vi op mod Gympie. Her skulle vi egentlig have set ræs med Royls 'er og Cadillacer. De har hævet dem en god halv meter, og givet dem firehjulstræk. Desværre kører de kun om lørdagen, så det må vente til vi kører nedaf igen.
Vi finder en plads uden for byen, og fanger bestyreren i sidste sekund. Vi giver kun 65 kroner mod tidligere 140 kroner. Her er meget tomt. Weekenden er ovre. Brødrene når lige at slå teltet op, før det vælter ned igen. Der er ikke så meget andet at lave end at tage et godt langt varmt bad og sove.
| [ Tilbage ] |