| [ Tilbage ] |
Regnen siler stille ned, da vi vågner. At dømme efter den sø, vores naboer har teltet stående i, har det regnet det meste af natten. Vi starter dagen lidt stille, oplevelser er altså ikke det samme i regnvejr.
Dagens første stop er ude ved Stevensons Falls, nu med dagslys på. Det er et højt fald fordelt over flere brusende plateauer. Jeg skyder et foto, og skynder mig så tilbage til Rikke og tørvejret i bilen. Vi kører ned af bjerget igen tværs gennem den specielle skov. Desværre er det ikke så meget af den, vi kan se, da det er tåget.
Vi standser i Healersville, og jeg får den første kop gode kaffe i alt for lang tid. Således forfrisket begiver vi os tættere på Melbourne for at finde en have, der er kendt for sine mange sjældne planter.
Vi kommer ned fra bjergene og ud på sletten. Det er ét stort gartneri. Masser af prydblomster og -buske, jordbær, æbler, vin og alverdens anden frugt og grønsager. Vi ser enorme gultoppede-, brillede- og rosa kakkadu flokke på markerne. Enkelte kohejre spankulerer rundt mellem de få kreaturer, hvoraf en del er skotsk højlandskvæg. Andre gange ser vi emuer, nogle frie, andre i fold.
De sidste dage har vi set en hel del skilte, der opgiver et telefonnummer, man kan ringe til, hvis man påkører eller finder et påkørt dyr. De reklamerer med wombater og koalaer, men vi har stadigt ikke set nogen (levende i naturen). Et sted advarer de mod lyrefugle, den har vi det mindste set.
Endelig finder vi haven. Den ligger lidt oppe af bjerget, og her er ærtesuppetyk tåge. Det viser sig at være en samling af blomstrende træer og buske, ikke lige hvad der interesserer mig og slet ikke i tæt tåge. Vi kører ind til Olinda og trøster os med noget mad.
Nu er vi godt med i tidsplanen (den reviderede og barberede), så vi slår et slag forbi Hanging Rock, som er en vulkansk formation. Vi kører i en stor bue uden om Melbourne, hovedsagligt i landbrugsland, men også i Kingslake National Park. Ved indkørslen advarer de mod at køre i store køretøjer. Vejen viser sig at være særdeles smal. Den starter ved den lodrette klippevæg og fire-fem meter efter forsvinder den lodret igen. Vi ser otte biler, der ligger knust under os, og det er ikke så meget af skråningen vi kan se. Den er for lodret!
Vi ankommer til Hanging Rock lidt i fem, og så er der lukket. Det viser sig at være en sand turistfælde, men nu vil jeg altså se den. Vi kører til Kyneton, som har en campingplads. Vi når lige at handle ind, før det bliver mørkt. De får altså ikke ros for den fikse ide med vintertid.
Jeg pakker lidt om i bilen og laver mad, mens Rikke fryser og læser. Det er nogle lange aftner, og i aften er det koldt. Solen har ikke skinnet hele dagen, det har bare småregnet og været tåget.
| [ Tilbage ] |