| [ Tilbage ] |
Vi vågner tidligt, det er stadigt sort nat, men vi gik jo også i seng klokken otte. Det begynder at lysne ved syv-tiden, og vi kravler ud af bilen. Vi kunne ikke høre vandfaldet i nat, og bliver temmelig forbavsede, da vi ser det. Vi sov på toppen, og det vendte væk fra os. Det falder over flere plateauer, ialt omkring 40 meter. Temmelig flot og totalt umuligt at fotografere.
Hele området vi er i, og kører gennem resten af formiddagen, er enorme runde bakker. Hvor de rører hinanden er de næsten lodrette, minder om halve bolde i forskellig størrelse.
Vi finder nogle små snoede grusveje, der klamrer sig til de store bakker. Langt det meste er græsmarker, men der er også eucalyptus- og granskove. Efter utallige hårnålesving kommer vi ud til sletten. Her går der ikke måger på markerne, det er ibiser.
Vi standser i Warragul for at få lidt frokost. Jeg er stadigt ikke oppe at køre på alle cylindre, i modsætning til bilen. Vi svinger endnu engang op i de store bakker, denne gang er de udelukkende dækkede af tætte eucaluptusskove. Flere gange møder vi de store lastbiler, der henter stammer dybt inde i skoven. Der er ikke megen plads ved siden af dem på en et-sporet grusvej!
Vi leder efter et par vandfald, som vi aldrig finder. Det betyder heller ikke så meget, vi får kørt 100 kilometer gennem en rigtig smuk skov, og vi nyder hver bakke og hårnålesving. En enkelt gang krydser vi en asfaltvej, som fører op til det alpine skisportssted Baw Baw. Bjerget er 1567 meter højt, og vi krydser passet i 830 meters højde.
Vi kommer ud ved Erica, og følger vejen elleve kilometer op til Walhalla. Klokken er blevet halv seks, og vi kan lige nå at lave mad, før det bliver helt mørkt. Jeg havde læst, at der var mange overnatningsmuligheder i byen. Der mangler bare dem fra "gratis campingplads uden bad" til "dyrt hotel".
Da vi har spist aftensmad, kommer en lille rød possum ned i grenene over vores hoveder. Vi tror først den tigger, men den vil bare have bladene fra træet.
I morgen havde jeg egentlig tænkt mig, at vi skulle køre til Jamieson. Det er en meget snoet skovstrækning på et par hundrede kilometer. Efter turen i dag, tror jeg nok, jeg kan overtales til noget andet.
| [ Tilbage ] |