| [ Tilbage ] |
Vågner op til en rigtig god dag. Regnen pisser godt nok ned, men vi får vores bil i dag. Det bliver lækker at komme ud på landevejen igen.
Vi sidder og sumper lidt efter morgenmaden og venter på, det skal holde op med at regne. Det gør det først lidt i et, så vi går ned på værkstedet. De er næsten færdige, de skal bare dobbeltchecke lidt småting. Vi aftaler, vi henter bilen klokken tre.
Kigger lidt på forretninger i området og får frokost på en café. Køber frisk aftensmad, i aften er vi jo ude på vejen igen. Går tilbage til hostlet for at plotte vores rute i Victoria, på vores nyindkøbte kort.
Så er klokken tre, og vi henter bilen. Den er færdig, og mit stakkels Visa-kort bliver lettet for 9988 kroner. Vi kører tilbage til hostlet for at hente vores bagage og fylde vandflaskerne. Det bliver godt for plastik-kortene at komme ud på landet. Bare hostel og aftensmad er det samme om dagen som landevejen med campingpladser om ugen. Og så de øgede shopping-muligheder! Vi har brugt over 10.000 kroner i Melbourne på en uge, plus 9988 på bilen! Det er da godt, vi kun er ude og rejse i seks og en halv måned!
Finder den hurtigste rute ud af Melbourne mod Hanging Rock. Ti kilometer, og bilen siger mærkeligt. Tyve, og vi holder stille. Forfærdelig lyd fra motoren, måske ventilerne. Vi når lige af motorvejen og låner en telefon på en tank. Værkstedet sender en kranvogn.
Den kommer efter 40 minutter, og vores bil ryger op på ladet igen. Vi zig-zag'er tilbage gennem byen. Det er lidt af en trøst at se, vores chauffør har væsentligt sværere ved at finde tilbage, end vi havde med at komme ud af den rigtige vej.
Vi kørte ud af en "Toll-way", men passerede ikke nogen betalingsboder. Vi spørger chaufføren, og han fortæller, de har automatiske læsere og kameraer. Vi har 24 timer til at betale omkring 25 kroner, ellers får vi en bøde på 500 kroner. Vi passerer et MEGET lille skilt, der fortæller dét på opkørslen. Det koster "kun" 250 kroner at blive bugseret 26 kilometer, med kvittering. Vi gav 1000 for at blive transporteret 50 kilometer på Tasmanien, og så var det uden regning. Er ikke fri for at synes, at alle australiere er nogle plattenslagere, hostlere, røvhuller og det der er værre.
Da vi kommer tilbage til værkstedet, er de gået hjem (det ville jeg også være). Vi parkerer bilen udenfor og går "hjem" til hostlet. Den pige, som vi lige har sagt farvel til for halvanden time siden flækker af grin. Vi får vores gamle værelse, og Rikke begynder at tilberede noget af det friske mad, vi har købt. Jeg leder efter en saks, så jeg kan klippe Victoria ud af vores kort, og brænde det i pejsen.
Maden er god, så mangler jeg bare en flaske vodka til at falde i søvn på, mens Rikke ser TV. I morgen tidligt må vi vel ned på værkstedet, igen. Han siger nok, at der bare har været mere galt, og hvad kan jeg sige?
| [ Tilbage ] |