| [ Tilbage ] |
Jeg sover stadigt dårligt, og ligner efterhånden noget, der burde aflives. Vi står tidligt op, så vi kan komme ned på værkstedet, og få dommen. Det regner, og bliver nok ved nogle timer mere.
Chefen fortæller, at krumtappen er slidt, men den kan sikkert renoveres. Han vil lave et tilbud til os, vi kan hente det klokken tolv. Samtidigt ser han lige, om han kan finde en rimelig brugt motor, til en fornuftig pris, just in case.
Vi går tilbage gennem regnen, og ser en video på hostlet (Legally Blond), snupper en lur, og går ned til værkstedet igen. Gode nyheder, hvis man kan kalde udgifter på 10.000 kroner det. Krumtappen kan med lidt held renoveres, og hvis han ikke tager motoren ud, og lader stemplerne blive i cylindrene, kan det gøres for under 2.000 $, tror han.
Vi har vist ikke andet valg, så nu venter vi bare til tirsdag, hvor den skulle være klar, hvis alt bare går optimalt (!).
Så dasker vi ned mod byen, for at få frokost og hente foto-CD'en. Vejret er blevet bedre, sol og 20oC, men en kold vind. CD'en er færdig, men de har stadig ikke fået mine nye film. Ekspedienten spørger om, hvilket kamera, jeg har. Jeg viser ham det, og han fortæller, han selv fik fat i et af de ti, der kom til Melbourne for tre år siden. Han siger, jeg sagtens kan bruge ASA 200, men det er jo også dem han har.
Vi besøger to af byens ældste kirker. Vældig flotte og meget katolske. Små revner alle steder, hvor man kan putte mønter i, og en stor souviniershop. Ser, at Moder Teresa er på verdensturné - øh, pilgrimsfærd. Hun er ganske vist død, men kisten bliver sendt rundt. Er det det, man forstår ved "evig fred".
Vi prøver at komme ind i Parlamentet, med der sidder nogle og sover der inde, så vi må ikke forstyrre. Går ind på en Internet café for at se, om foto CD'en er god nok. Den kan læses, men det er et utroligt rod. Billederne ligger baglæns, og filmene er rodet. Det var de også sidst, Jesper havde et stort arbejde med at finde hoved og hale i dem. Mens vi er der inde, vil jeg checke min telefonregning. Som sædvanligt er Tele Danmarks computer ubrugelig, så de får en mail. Fyren ved siden af mig bider negle, så det forplanter sig gennem bordpladen. Nogle gutter sidder og spiller kampspil med volumen på max, ham der arbejder der hører musik på max og over alt det, råber nogle skævøjede til hinanden. Hvis jeg ikke kommer ud nu, pander jeg én ned.
Vi går igennem China Town, som er lidt af en skuffelse. Der er selvfølgelig kinesiske restauranter og shoppe, selv personalet på posthuset er skævøjet, men her er alligevel lidt for ordentligt og kedeligt. Selv baggyderne er klinisk rene.
Så kommer vi til det græske kvarter, hvor en lille café lokker. Vores bil bliver i øvrigt lavet i det italienske kvarter. Her i det græske kvarter er en imfamsk støj. Trafik, musik og stemmer er i stand til at overdøve sporvognenes rumlen og skrigende bremser helt.
Jeg forsøger at finde en eller anden, der har en Internet server, hvor jeg kan ligge fotoerne til Jesper. Der er bare ikke nogen, der er villige og samtidigt kan finde ud af det. Rikke har købt nogle ultra korte frotté strømper, som var gode, så vi finder butikken igen. Det var let, den ligger ved siden af Shot Tower.
Butikkerne lukker, og vi ser efter god mad. Kan ikke rigtigt blive enige, nok fordi jeg ikke er sulten. Ender med lidt blandet på Crowns spisetorv (igen).
Da vi kommer hjem, hjælpes vi med at finde ud af, hvordan fotoerne er pakket på CD'en. Da jeg så vil ligge den seddel ned til CD'en, opdager jeg, at jeg har glemt den. Det går bare ufatteligt godt.
Rikke kan i det mindste huske hvor Internet cafeen er (hun har en god hukommelse), så vi hyrer en taxa, og drøner ind til centrum. CD'en sidder stadig i maskinen, vi snupper den, og tager en anden taxa hjem igen. Det bliver også 50 kroner. Det har været en lang og hård dag, godnat.
| [ Tilbage ] |