| [ Tilbage ] |
Vågner i strålende sol, checker ud af pladsen, og kører ind til centrum. Det er lørdag, så der er mange andre, der har fået den ide. Nogle af boulevarderne er lavet om til sivegader med fire rækker parkerede biler på tværs.
Vi finder det store kunstmuseum, hvor Rikke vil se Rodin, som skulle være den største siden Michelangelo. Jeg bliver i bilen, så jeg kan fodre parkometret. Maks. en halv time af 85 cents (3,75), tager ikke 50 cents og giver ikke tilbage.
Rikke er skuffet over Rodin, Bissen og Thorvaldsen er meget bedre. Der imod var deres europæiske guldaldermalerier fantastiske. De havde også en flot orientalsk samling og en lille bitte samling abo'kunst.
Vi får morgenmad på en kinesisk restaurant, og flygter så ud af den proppede by. Syd på, gennem en miniature udgave af de schweiziske alper. Hovedvejen ligner en stærkt meandreret flod på kortet, og er endnu værre i virkeligheden. Jeg må mange gange ned i tredje gear.
Der kommer fyrreskov, og en MC-betjent sidder under nogle lave grene med sin lazer-pistol. Der er også en del andre MCer, der er ude og lufte kromen. Har ikke set ret mange, men det kan jo have været for varmt.
Vi kommer til Murray Brigde, som er "den første bro over floden Murray". Faktisk en rigtig stor flod, og med rigeligt af vand: Den er gået over sine bredder. Her i byen skal vi se Dundee Wildlife Park, hvor Rikke har glædet sig til at se deres store saltvandskrokodiller. Flot indgang, entreen betaler man til en bartender, det giver stemning. Så kommer vi ud i parken. Det ligner baggangene til en privat, og lukket zoo. Deres to salties er lidt over en meter lange, og hvis de rottede sig sammen, kunne de snuppe en lillefinger, på en god dag, fra et meget lille svageligt barn.
Resten er ned af bakke, og vi er ude efter ti minutter, de fem har Rikke brugt på at skrive sin uforbeholdne mening i deres gæstebog.
Vi kører nu gennem et smukt landskab, som ligner Danmark i september. En blanding af Stevns og Himmerland. Det bliver mere "marsket", og da vi kommer til Coorong National Park er vi helt ude i klitterne. En 150 kilometer lang lagoone giver rasteplads for utallige vade- og svømmefugle. Vi kører ud til en pynt, hvorfra vi middelbart kan se pelikaner, hjejler, ryler, præstekraver, ænder, kæmpe viber og skarver.
Næste stop bliver Meningiee, hvor vi får cappuccino hos Albert. Rigtigt hyggeligt sted, hvor selv bestikket er antikt. Rikke får græskarsuppe, jeg en røget kylling sandwich. Selve byen er en af de typiske kulisse/museumsagtige møg idylliske flækker, som ligger med 100 kilometers afstand, og rummer 2-1500 indbyggere.
På den anden side af byen kommer nogle store fyrreskove i forskellige aldre. De bliver afløst af vinmarker og får. Solen begynder at gå ned, og emuerne dukker op på markerne.
En rosa kakadue bliver siddende lidt for længe på vejen. Det er præcist samtidigt med vi bliver overhalet på en smal vej, så der ryger endnu en fugl om foran baghjulet. Snøft. Den var i øvrigt temmelig afmagret, måske syg. Det forklarer, den ikke fløj, som de plejer.
I Beachport kører vi ned til vandet, for at se efter pingviner. De skulle leve ude på Pinguin Island, og undervise ungerne i fiskning i det 200 meter brede bælte ind til land. Vi kan ikke se nogen, og vælger at fortsætte til Millicent, hvor der er en campingplads.
Det bliver pludseligt mørkt, nogle sorte skyer trækker op, og det er sort, da vi når Millicent. Finder efter lidt roden rundt den sortlagte campingplads. Der er vist en til. Roder mere rundt, finder et skilt i den anden ende af byen, følger det, og kommer til samme plads.
Tilbage til centrum, klokken er ni, og de tre tanke har lukket. Take Away'en vi går ind i, har også. Så er der den kinesiske restaurant tilbage. Rigtig lækker mad, og så ud på landevejen igen.
Passerer nogle huler og endnu en lukket tank før vi finder en rasteplads, som virker rolig.
| [ Tilbage ] |