[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

31/1. SÆLER OG PINGVINER

 Sover længe, det er trods alt torsdag. Bilen får lidt olie og vand, vi får klapsere. Hen på tanken (75 kilometer) for at få morgenkaffe, og så ud over de store bløde bakker. Solen kigger forsigtigt frem, og temperaturen stiger. Krat ændre sig til skov, som går over i græs- og kornmarker. Vi kører "hjemme" på 1'eren, som her også hedder A1.

Store sletter med marker bliver brudt af lave bakker med sparsom skov. På en strækning er alle buske, hegnspæle og sågar telefonmasterne, helt til toppen, dækket af hvide sneglehuse. De gamle hegnspæle bliver nærmest kølleformede.

Samtidig med jeg er inde på en mark, for at fotografere snegle, finder jeg en flot tykhale- eller blåtunge skink. Ser en del på vejen, desværre er omkring halvdelen kørt over.

Nogle store fugleflokke viser sig at være stære. De ligner de danske, men har gråt hoved og større næb.

Vi ser flere gange i bogen, om der dog ikke skulle være et eller andet at se i området, men nej. Endelig kommer vi til Cedune, som er en by med mere end ét hus. Her er frugtflue inspektion i bygrænsen. Flink mand ser vores madkasse, og så triller vi lystigt videre.

Vi støver lidt rundt, men et ringe vare udvalg og et ringe behov gør, vi nøjes med frokost. Mens vi sidder og spiser, er en spurv travlt optager af at rense vores bil for insektlig. Vi har kørt 300 kilometer, og stadig ikke set noget vildt flot eller spændende. Haster ud af byen for at opleve, så hurtigt, at vi glemmer at se deres store udskibningshavn for korn og salt.

Læser noget om sæler mellem Ceduna og Smokey Bay. Når helt til Smokey Bay uden at se skilte. En nærlæsning viser, at det er på to øer ude i kysten, mellem byerne.

Når vi nu er her, kan vi lige så godt se byen. 100 indbyggere, hovedsagligt beskæftiget med østers opdræt, efter hvalindustrien er lukket. Så godt som alle huse har adskillige gyselige betonfigurer stående. Der er ikke to ens, men alt fra nisser over pelikaner og zebraer til møller.

Her på Eyre halvøen er det ræve, der er det almindelige road kill. Ser egentlig meget få dyr ud over snegle og stære.

Næste stop er tanken i Streaky Bay. Shell tanken ligner mere en lystfisker- og souvenir shop. I baglokalet hænger en afstøbning af en fem en halv meter lang hvid haj, som blev fanget i bugten. Stor satan!

Vi tager en grusvej ud til Yanerbie, hvor nogle enorme jomfruelige sandklitter tigger om at blive trampet på. Da vi kommer tilbage til bilen, har vi sand alle vegne. Området minder en del om de danske med enebær- og lyng lignende vækster.

Vi ser nogle enkelte halsbånds parakitter, rosa kakkaduer og måske splendid samt duer.

Længere ude af grusvejen ligger Australiens eneste fastlands søløvekoloni. Det er Australske pælssøløver, som kun lever her. Vi kommer endelig ud på pynten, som hedder Point Labatt.

Neden under os ligger en flok søløver på nogle afrundede granitblokke. Henter kikkerten i bilen, og pludselig ser de rigtigt nuser ud, som de ligger og slanger sig. Der sidder også en flok små pingviner på klipperne. Solen er ved at gå ned bag kolonien, og Rikke nyder de sidste stråler, mens jeg fortrækker til bilens læ, jeg syntes havgusen er kold.

Turen tilbage gennem reservatet bringer de første wallabyer frem. Et par ræve hopper forskræmt væk, de små kaniner forsvinder, og jeg ser en enkelt lille frø og to mus, der piler over vejen. Bumler videre af grusvejen mod noget der hedder Murpheys Haystackes. Aner ikke hvad det er, men vi skal vist alligevel den vej.

Det er blevet mørkt, men vi skal lige finde ud af, hvad det er. Fem meter høje granit formationer midt på en meget flad bakke. Det ser virkeligt pudsigt ud i håndlampens skær. 100 kilometer grusvej er til ende, og bilen ligner noget der er løgn.

Vi kunne egentlig også godt bruge et bad, så vi kan få skyllet sandet ud af håret med mere. Næste tank er i Port Kenny, men hele byen er lukket og slukket, da vi kører igennem. Klokken er jo også snart ni! Der er 80 kilometer til den næste større by, og da turen skulle være rigtig smuk, udsætter vi det til i morgen.

Prøver lige Venus Bay. Sindssygt meget gadelys i begge gader, men husene er sorte. Tilbage til Flinders High Way, og ind på en rasteplads. Kold aftensmad, skrive/læse lidt, og så i poserne.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]