| [ Tilbage ] |
Temmelig kold nat, soveposerne skulle holde ned til fem grader, men det kan ikke være celsius!
Byen er total død til morgen. Kirkeklokken bimlede lidt, en eller anden spiller højt rock, en anden skover træer med kædesav og så pipper fuglene. Der kører ingen biler, der går ingen på fortovet; det er søndag på landet.
Da vi har fået morgenmad, kommer der en venlig sjæl, og åbner turistkontoret. Jeg går ind og spørger om, hvad jeg skal se, nu jeg er her. Den hyggelige ældre dame remser en masse op, mens hun tegner på kortet i en folder.
Tilbage for at hente Rikke, og så ned til den lokale back-packer, for at købe et bad. Syret gadeværelse. Toiletbrættet er i klar plast med pigtråd i. Lyset skinner op af afløbene: Pælehus, hvide plastrør og lav morgensol.
Velduftende begiver vi os ud til Gloucester Tree'et i Gloucester National Park. Et kæmpe eukalyptustræ er blevet forsynet med 1/2 tomme armeringsjern i en spiral til toppen, hvor der er en udsigtsplatform i 61 meters højde. Det er lidt spooky at kravle op af de 200 trin. Man kan let smutte mellem to trin, og så er man nede! Når man passerer én, på de smalle "trin", bøjer de betænkelig.
Endelig oppe, og sikken en udsigt - øhh. Trætoppe så langt øjet rækker, og man kan ikke engang se jorden. Ned igen, og med lettere syrede ben, vasker jeg tøj på terrassen ved toiletterne. Nogle enkelte turister og en hel flok rosella parakitter kigger undrende på. Men det var altså tid!
Med ladet fyld af vasketøjssnore, kører vi til Warren National Park. Her kører vi først af det smukke Heart break trail og så af Maidenbush trail. Der er også et skilt, der viser til Bibbulmun track, 500 meter. Jeg syntes det lyder spændende, og får lokket Rikke med på en gåtur. Det viser sig, at tracket er 970 kilometer, og går fra Perth til Albany. Vi dropper det, vi har også andet at lave idag.
Midt i parken støder vi på en frivillig parkbetjent. Han har kamperet med sin kone her, og checker om alle har købt billet. Vi viser stolte vores månedskort, og får en sludder.
Så triller vi ned til floden, som faktisk er salt. Den store mængde havgus driver flere hundrede kilometer ind i landet, og falder som regn. I rigtigt mange år er saltet så sivet ned i jorden med vandet. Områdets enorme træer har suget vandet op, og saltet har akkumuleret sig i undergrunden. Nu er skovene efterhånden blevet fældet, og det har fået grundvandet til at stige, og trække saltet med.
Længere nede på det sydvestlige hjørne af Australien ser vi en kartoffelmark blive høster, mens vandere står på en anden mark. Så kommer vi til endnu en perfekt strand, den er bare lidt forblæst. Går en tur, men her er intet at samle op, kun fint hvidt sand.
I dag har vi kørt på rigtigt mange støvede grusveje, og bilen er også blevet nusser. Da vi åbner bagdøren, ser vi, der er trængt støv ind gennem sprækken mellem dørene. Rikkes rygsæk er mere rød end sort.
Det er heldigt, vi har maden i en tæt plastikkasse (og mine ting i en anden).
Næste by på vores vej bliver Normalup. Fem forretninger på stribe og 700 indbyggere i alt. Her, lige som alle andre steder, er det mere reglen end undtagelsen, at der står hunde på ladet af pick-up'erne. Hundene ser ud til at elske det!
Vi finder en "scenic drive" i D'Entrecasteaux National Park, gennem mere skov og så kommer vi til en flod, hvor der står nogle fantastisk smukke krogede træer ved flodbred. Jeg bliver nødt til at tage adskillige fotos. På den anden side af byen står "Tingel tree". Det står i Walpole-Normalup National Park, og blev opdaget af en af egnens første beboere i 1952. Et enormt træ er udbrændt i midten, og ilden har efterladt en hule, hvor vores bil snildt kunne stå på højkant. Træet er omkring syv meter i diameter, og gror stadigt.
I denne skov, som de andre vi har været i, i dag, er der bregner over alt. Store hestebregner og små venushår. Der er forskellige eucalyptuser og nogle cedertræsagtige træer med korkbark. Dette er et rigtigt frodigt område, som minder en del om Danmark om sommeren.
Vi er blevet sultne, og triller gennem Normalup. Grillen sælger kyllingeruller, og da vi har købt èn hver, viser set sig, der er tæt på en halv kylling i hver. Smager godt og mætter så meget, at vi senere springer aftensmaden over.
Så fortsætter vi ud mod Giant Tree Walk. Finder det hurtigt, men for sent for i dag. Lidt længere fremme er der en vej til "Conspicuous Cliffs Beach" (lumske klippers strand), det må vi se.
Endnu en perfekt strand, med bølger, der minder om vesterhavets (også temperaturmæssigt). Vi nyder solnedgangen, og kører så tilbage til en parkeringsplads i skoven nær Giant Tree Walk. På vejen tilbage ser vi flere af tusmørkets skabninger. En wallabi sidder helt stille lige foran os, og hopper så stille forbi. På rastepladsen er det myggene der styrer, så vi hygger inde i bilen, til det er sengetid.
| [ Tilbage ] |