19/1. HULER, SKOVE OG STRAND.

Vi får fyldt vandflaskerne op hos den lokale købmand, og kører ud til surferne. Det lader til, at vi var de eneste, der var interesseret i en kanotur i dag, så det blev ikke til noget. Vi kunne vente til i morgen, men ingen garanti, og her er ikke så meget at se og lave. Stranden er smuk, men lidt for kold til os. Et skilt advarer mod possumer, og vi ser to påkørte (brevsprækkevenlige).

Generelt er der næsten ingen turister, hvor vi kommer. Har set to backpackere i alt, ellers er det australske familier. Det er selvfølgelig meget rart, undtagen når vi skal bruge en flok, eller et eller andet er lukket. Apropo noget helt andet: Alle steder er næsten kvalmende handikapvenlige. Katamaranen vi var ude med havde handikap WC, der er rullestole i rustfrit med ultra brede sandhjul, hvis de vil se delfiner. Gangbroer til vandfald er laver til dem. Jeg tror, at hulerne er det eneste sted, der ikke var rullestols mindet. Vi har set to i rullestol, og de var lokale.

Vi tager Turist Rute 250 ned til Augusta. På vejen standser vi ved Calgardup hulen. Jeg går ned i den, bevæbnet med hjelm og to lygter. Enorme sale og krybegange, krystaller, stalaktitter, rødder, krebsdyr, lille å og stor sø.

Så kører vi gennem nogle store skove. En af dem er fantastisk: Meget høje og helt nøgne stammer danner en uigennemtrængelig væg. Ser en enkelt kobberhoved slange på vejen, og nogle indhegnede marker med store flokke store hjorte. Her er mere frodigt, med grønne græsmarker og store træer. Mange træer blomster, speciet Christmas tree, med store helt gule kroner. Der er spredte huse og landbrug over alt, men langt mellem byerne. Der er angus, herford, chaeulaies, sortbrogede og røde køer.

Mens vi kører i en af de store skove, syntes jeg, at jeg ser røg. Jeg er nervøs for det kommer fra vores bil, for det er i bakspejlet det er slemt. Lidt efter kan Rikke lugte det, og så jeg. Mærkelig lugt, men det er jo eucalyptusskove.

Vi møder først èn brandbil, og så mange flere i løbet af de næste timer. Helt ens små lastbiler med tre mand, en lille tank og lidt slanger, kædesave og branddaskere.

Vi kommer til Augusta, som er en lille søvnig kystby, som formodentlig liver op i sæsonen. Nu er her faktisk kun lokale, så det virker meget hyggeligt og provinsielt. Vi får shoppet mad og bøger, drukket kaffe og spist burgere. Som altid er Rikkes mad meget mere lækker end min! Hun får cosy burger med steak, spejlæg, bacon, bløde løg, ananas, tomat og salat. Jeg kvæles i en tør bolle med lige så tør kylling og et slattent salatblad.

Vi kan ikke lade være med at tage tilbage til Cosy Corner, som er en strand på en halvø. Først prøver vi på én side, men her er vinden på. Vi tager over til den anden. Her står et skilt med advarsel om ikke at bade eller surfe, da hvalkadaveret trækker hajer til. Der står det er en 30 meter 90 tons blåhval. Jeg traver en lang tur gennem strandens kridt hvide timeglassand, og ser - intet!

Rikke ligger og soler sig, og er er ved at sande til. Det er tid til en dukkert på den perfekte badestrand. Lidt køligt, men så meget mere forfriskende. Der kommer et par med to børn ned på "vores" strand, det er hårdt lige pludselig at skulle dele to kilometer dejlig strand. Vi soler lidt for at tørre, og kører så til Kalbari og videre mod Pemberton.

En stor ørn sidder og smæsker sig i et kangaru ådsel i vejsiden. Den vil ikke fotograferes. Mellem træerne flager farvestrålende elegans- og halsbånds parakitter rundt.

Ser et skilt til Beedelup National Park, slår hurtigt op i bogen, og svinger så ind. Vejen er et stort vaskebræt, og nogle af tingene i vores bagage er tvivlsomme røde om aftenen.

Inde i parken viser et skilt til "Walk through tree 50 min". Det lyder spændende, så vi jokker der ud af. Kommer forbi enorme Karri træer. Det er en slags eucalyptus, som har lygtepælsagtige stammer. Nogle er over to meter i diameter, og ved foden ligger der et bjerg afsmidt bark.

På et tidspunkt bliver jeg i tvivl: stod der "gennem træ" eller "gennem træer", men så kommer vi til det. 76 meter højt, 2,4 meter i diameter, vægt omkring 100 tons, og så har én eller anden savet hul igennem med en kædesav, så man kan gå gennem det! Vi traver tilbage af jernmalms stien, og så ud af en anden (handikapvenlig) sti, til en stribe små vandfald.

De er sikkert fantastiske i regntiden, men lidt tamme nu. Hele gangbroen med platforme og det hele, er lavet af én stamme, og så en masse rustfrit stål, som de bruger i rigelige mængder til alt, som om det er gratis.

Det er ved at blive mørkt, så vi tager til Pemberton. Parkerer midt i byen, der ligner noget fra 30'erne. De fleste forretninger er også der fra, blandt andet General Store'en. Det eneste nye (og åbne) er Southern Chicken. Rigtig amerikansk.

Vi spiser i bilen: Tun med dild, dryppet med frisk citron, efterfulgt af nyåbnet dåse skinfri pølser, tilsat Heinz ketchup. Desserten består af friske jordbær. Kaffen indtager vi i de tilstødende lokaler (Southern Chicken). Endnu en dag er gået med sol og oplevelser.