| [ Tilbage ] |
Først lidt generelle observationer: Australier er fuldstændig tossede med at vande. På nogle fortove i Perth var der små bede. Klokken otte hver morgen, poppede der små sprinklere op i hver bed.
Folk går med en hel-tomme slange og plasker i deres haver, campingpladsen vi er på nu, genlyder af hundrede sprinklere. Alle steder er der gravet slanger ned, og sprinklere kan dukke op de mærkeligste steder, og på de mest uforudsigelige tidspunkter.
Så lidt om vores bil: Det er en Totota Land Cruiser fra 1983. Den har kørt mere end 229.000 kilometer, men motoren virker sund. Det er i øvrigt en 4,0 liters, seks cylindre diesel. Den er blevet professionelt lakeret inden for de sidste år, og den er stadig hvid. Der er sat ekstra brede sanddæk og fælge på, hvilket gør det til et helvede at parellelparkere, da den ikke har servostyring. Der sidder et plastik-stensslags-fanger ude på køleren, der er solskærm over forruden. Alle andre vinduer er monteret med mørke solfilm.
Der er et nogenlunde anlæg i, men kun med kassette og radio. Foran sidder en af de klassiske kangarobare, den kan holde til en del. To ekstra 150W fjernprojektører gør nat til dag. Den ekstra lange kabine giver rigelig plads til vores queensize luftmadras.
Nu har jeg så rost bilen, og fem minutter efter vil den ikke starte. Roder rundt i motorrummet, til jeg finder en skærmet ledning, der ligger på gløderørs forbindelsen. Det forklarer røgen, der væltede op af motorrummet.
Efter at have fået liv i bilen, kører vi en lille tur langs kysten, og så tilbage til delfinerne. De er inde ved kysten, men vandet fordrer kun til en sopper. Ser museet med en oplysende film. Lærer blandt andet, at parringen er en organiseret masse voldtægt.
Genboen er en "boardwalk", en bådebro ud over mangroven. Flokke af små fisk klumper sig sammen, mens nogle lidt federe svømmer frejdigt alene. For frejdig lader det til; hejren flyver kun meget modvilligt, da vi kommer til dens fiskeområde.
Fra alle træerne kommer chikadelyde, og småfugle blander sig. Rundt omkring i området står plancher med forskellig oplysning: Biologi, historie og geologi.
Vi har fået set, hvad der var af interesse i Bunbury, så vi kører sydpå af 1'eren. Første stop bliver dagens tank. 55 liter diesel til hidtil laveste pris: 0,84$ =3,75 kroner literen. Rikke får en kyllinge/kål dims, jeg en af de lækre pølseruller; krydderfars med bagt brød om. Rikke ser en stor krokodille under en bro vi krydser, men jeg kan ikke holde ind til siden - øv.
Nogle meget store træer viser sig at være Tuart. Denne lille skov, som vi er igennem på ti minutter, er verdens eneste tuartskov. Træerne bliver rigtigt store, bare de får 500 år.
Næste stop er Ngilgi hulen. Vi betaler 125 kroner for at blive lukket ind af et gitter, og så går det nedad. Hulen er på det dybeste 40 meter nede. Fantastiske drypstensformationer bliver ikke mindre fantastisk af en avanceret varierende lyssætning. Mange "slør"; tynde, bølgende og transparente gipskrystaller. Stalaktitter møder monolitter og smukke søjler opstår. Rikke får nok, og søger dagslyset, mens jeg søger dybere ned til hovedkammeret. Det er stort, og der er utallige smukke formationer fordelt på væge, gulv og loft.
Da jeg kommer op, går vi en tur i den omgivende skov. Vi ser en lille lokal orkidé, myrer på halvanden centimeter, og de mindste myrer jeg har set; under en halv millimeter. De var i gang med at ophugge en næsehornsbille. Sommerfugle svæver over vores hoveder, en behagelig forandring fra fluerne!
Videre syd på ser vi mange vingårde. Deres mørkegrønne marker står i stærk kontrast til de omgivende gule og afsvedne marker. Mange skilte med vinsmagning og ét med olivenolie smagning!
Et skilt viser til "Café Vally", hvilket passer os godt. Vi kører op af en meget lang indkørsel, og kommer til en lille hytte.
En charmerende bøsse, som bedst kan beskrives som en gråhåret bæver med topmave, viser os ud på en stor overdækket terrasse. Fantastisk udsigt, dalen og de omgivende skove. Småfugle, blandt andet den fantastiske blå spurv, smutter rundt i buskene under os. Indenfor er restauranten virkelig flot. Kokken ligner en reklame fra et fransk hotel, og resten af personalet har også bløde håndled.
Rikke er vild med menukortet, og får en platte med polenta med løg og rød peber, rødvinsmarineret oliven, små aspars-tærter med to slags ost, japanske riskugler med svampe og blandet salat (og så var der noget mere ubestemmeligt, men velsmagende).
Vi hører salsamusik og cikader i en skøn blanding mens vi pjatter med tjeneren. Da vi går ud, hører vi, at hans ven kalder ham vombaten - han forstår ikke selv hvorfor (han KAN ikke eje et spejl!).
Vi fortsætter gennem den ene vinmark efter den anden, og kommer til Prevelly Park. Det er en strandpark, hvor Margret River møder havet. Det vil sige; den møder ikke helt, den synker bare ned i sandet på stranden.
Vi starter med at se på en flok windsurfere, som har bemægtiget sig den ene bugt. Det er sjovt, at se deres gamle og overlæssede biler. Næste bugt vi kommer til er surfernes. Lidt pænere biler, lidt ældre fyre, og koner i nogle af bilerne, med kikkerter.
Vi er her for at komme med på en halvdagstur med kano og travning, krydret med aboriginal historier og mad. Det er for sent i dag, så vi går en tur i klitterne, og sidder på stranden, for at ser solnedgangen. Nogle lystfiskere står og hiver små, og en enkelt stor fisk ind.
Så kører vi en tur gennem skovene i skumringen, et godt tidspunkt at se dyr. Vi kommer helt tæt på kangaruer og frømunde; en slags ugler. Vi finder en lille forladt parkeringsplads, hvor vi vil overnatte. Jeg fjerner en slange, så er der klart. Varm aftensmad med efterfølgende kaffe.
| [ Tilbage ] |