| [ Tilbage ] |
Hjemmelavet morgen mad og kaffe. Kaffen bliver uden mælk, da det pulver vi købte i går er brunt, og en eller anden slags malt ekstrakt til at blande i mælk.
Ringer til autoforhandleren, og får at vide, vi kan hente bilen ved tretiden. Tømmer værelset, og kører ned til banken. Vores penge er blevet overført, så Rikke hæver 42.000 kroner. Det var sådan cirka, hvad de havde i cash i den afdeling.
Så kører vi nord på. På vej gennem byen kontaterer jeg igen, at de har en besynderlig måde at afvikle lyskurver på. Alle fodgængere går på én gang, dem der svinger til venstre gør det på èn gang. Det tager en evighed, før det bliver grønt.
Vi kører op af kystvejen nordpå, forbi de enorme villakvaterer. Jeg undrer mig over, hvad folk laver, her er ingen industri.
40 kilometer ude ser vi den første koflok, der er ikke noget der ligner landbrugsland. Gult sand og en enkel spredt skov med vilde græstræer.
Vi kommer til Yanchep National Park, hvor en flok canabys sorte kakaduer på 2-300 hundrede skriger op som en flok måger. Op til fire meter høje græstræ, store gule eller røde baksiablomstrende træer, halsbåndsparakiter, lilla sumphøne.
Jeg går en tur, og ser passions blomster, brune isfugle, firben, tør skov med friske skud af akasiaer, og en ualmindelig smuk metallisk blå småfug (Malurus splendens).
Vi spiser forkost ved Loch McNess, hvor gultoppet- og rosa kakaduer flyver skrigende rundt i træerne. Vi skulle have været ned i Crystal Cave, men der er kun guidede ture, og først klokken 14. Det kan vi ikke vente på. Ser lige en flot frø (Litoria Cyclorhynchu) - i toilettet.
På vej hjem til Perth, standser vi for at købe friske jordbær, det er jo sæson.
Bilen er (næsten) færdig, den blev lige lidt dyrere; der skulle startspærer på; 750 kroner. Så kører vi ud til en trælast og køber materialer til sengen. Lægder på tværs over hjulkasserne, og en plade på, så har vi en seng, der perfekt passer til vores 153×203 centimeter luftmadras. Så tanker vi 80 liter disel på bilen, 40 liter på jerrycans og 40 liter vand på jerrycans; det ville være så ærgeligt at skulle undvære sit morgenbad.
Vi spørger om vej et par gange, og her i australien skal man lige huske, at når de siger: Ned til T-krydset, og så til højer, kan der godt være 10-15 kilometer til krydset.
Gennem centrum af byen igen, og så ud af The Great Northen Highway. Der er en del sving, nogle hvor de anbefaler 30 kilometer i timen, og med rette! Så drejer vi ud af North West Costal Highway.
Det er blevet mørkt, da vi når de de åbne vider. Road trains med tre trailere brøler forbi, og tre gange ser vi et vildt dyr. Det viser sig alle gange at være tamkatte! En gang ser vi en dræbt kanguro. Vi passerer en hel del skilte med navne på de lokale vingårde. Hvad der ellers omgiver os, er svær at se i mørket.
Vi finder en rasteplads ved halv elevetiden, og begynder at puste madras op, "-og de pustede, og de pustede". Der kommer en byge, og frøerne i den nærmeste grøft blander sig med fårekyllingerne. Rikke ser en dingo, da hun lige er ude af bilen; hun er hurtig inde igen.
Vi bliver vækket af en flok rosa kakaduer ved syv-tiden. Får lavet lidt morgenkaffe og mad, og triller så vidrer. Landskabet minder lidt om Danmark, bare tørre og større. Solsikkemarker og endeløse krat af baksiaer. Store kvægflokke på kvadrat kilometer store marker.
Flere gange kører der små biler forbi, med et kæmpe skilt, hvor der står: Wide Load, og den efterfølgende truck er det! Standser ved et roadhouse for at blive vasket lidt, og få fyldt de små vandflasker op.
Så begiver os mod Nambung National Park. Landskabet består af enorme afhøstede kornmarker, med lidt spredte fåre- eller kvægflokke. En enkelt gang ser vi en lille flok emuer, en anden gang en mark dækket med sorte-hvide ibiser.
De kendte vindmøller, der pumper vand op til dyrene bryder horisonten. Nogle enkelte sumpområder, og enorme baksiaskove bryder markerne.
Vejen ud til parken bliver pludseligt til en rødlig grusvej, hvis overflade mest af alt minder om et forvokset vaskebræt. 20-30 meter høje hvide samdyner dukker op mellem de gule grusbanker.
Så når vi parken. Entreen er igen 50 kroner. Her ser vi Pinnacles, som er nogle yderst facinerende limstens formationer. De minder om bautastene eller gravstene, og fylder en enormt område i den 20x8 kilometer store park. Mange sten er så man kan fagne om dem, og fire meter høje.
Nogle er eroderet, så man tydeligt kan se korallerne, de er dannet af. Der er fantastisk mange motiver, og hver gang man går over en bakke, åbentbarer der sig nye.
Vi kører over til parkens cafeteria (der er 17 kilometer væk), og får reguleret koffein- og sukkerbalancen. Vi starter trucken op, og fortsætter nordpå af 1'eren. Farmland og store kratbevoksede områder afløser hinanden. Ser ikke så meget dyreliv ud over kvæg- og fåreflokke, kun en enkelt mus og en kogleskink. To bittesmå eucalyptusskove flimrer forbi, ellers har vi ikke set meget til denne, ellers så dominerende træsort.
Tanken er ved at være tom, så vi svinger ind til et road house. 53 liter, og vi har kørt omkring (kilometertælleren er i udu) 450 kilometer hvilket giver 8,5 km/l.
Man kan købe et varmt bad, i et rent badeværelse til en femmer. Mens vi bader kommer 2-300 gultoppede kakaduer forbi. Senere ser vi dem på en mark. De ligner og lyder som måger.
Vi prøver mobilen, men her ude på lander er den ikke meget bevendt. Ud på vejen igen. Enorme afstande uden så meget som ét hus.
Mørket falder på ved ottetiden, og nu tror jeg, at der dukker spændende dyr op i vejkanten. Jeg får justerer for- og ekstralygterne, og en enkelt indført ræv blotter sig. En anden gang er vi ved at ramme en importeret kanin.
Klokken bliver ni, og det er tid til aftensmad. Desværre blæser det en del, så den står på kold mad inde i bilen. Da vi slukker lygterne, bliver der mørkesort. Jeg stiger ud, og bliver overvældet af stjernehimlen. Det virker som et massivt tæppe! Man kan endda se tågerne.
| [ Tilbage ] |