| Alle covers følger fint stilen (eller
mangel på samme) fra musikken, hvor kreativiteten har fået meget frie
tøjler, og den dybere mening ikke kommer væltende som en gammel sur
tante, og blander mening, moral eller andre ligegyldigheder som
skarntydesaft i vanviddets livgivende kilde. Det er ikke kunst for
kunstens skyld, men den sande sandheds uendelige klarhed, som
med uomtvistelig selvsandhed retfærdiggøre det endegyldige og
evigtgyldige budskabs simple mantra i grafisk elegance og etisk
balance. Man får faktisk følelsen af fuldstændigt
fremmedgørelse, hvis man ikke får forstærket følelsessansernes
sidste dimensioner med disse ekvilibrisme beskrivende
dimensionsudvidende frembringelser. |
 |
Swollys grafiske force findes inden for
den allerinderste inderkreds, hvor Claus uden indtagelse af nogen som
helst form for bevidsthedsudvidende urt, er i stand til at frembringe
aftageren til den psykedeliske arv videre på et, om muligt, højere
niveau, hvor mening, kunst, livsindhold, holdning, glæde og moral ikke
eksisterer som en forenelig masse, men hvor det er selve DET, der styrer
sandhedens altoverskyggende mening, og hvor teksternes endegyldige
budskab om muligt sættes i endnu højere relief og samtidig
harmoni med den dybere filosofi i musikken.
[Bihrmann
-
som af uforklarlig årsag ikke får lov at skrive tekster mere?]
|
