Main Page    All Journeys    Travel Tips

 

 

THAILAND
5-26/4 1998
DIARY  2

Photos                 Diary 1 2
 

 

                               

Fra Dagbog 1 
16/4 Jesper ser lidt groggy til morgenmaden. Han mener hans egernkoloni har holdt can-can fest hele natten. Morten er blevet vækket af en af lejrens hunde, der af uforklarlig årsag har en forkærlighed for hans veranda. Når den ikke tramper rundt der, holder den gø-konkurrence med de andre hunde fra 4-tiden, og gibbonerne stemmer i ved 6-tiden. Mit eneste problem er, at min smukke bade frø er forsvundet, og der nu i stedet er dukket en tudse op i mit badeværelse. 
Vi checker ud, og tager bussen til Phuket by. Busserne er alle i pæn stand. De almindelige er temmelig gamle, men rene og hele, og med ventilatorer i loftet. VIP-busserne er helt nye, og har air-con. I de gamle er der en billetdreng, i de nye en bus-stewardesse, men her er billetprisen også 3-4 gange højere.
Undervejs standser vi en halv time i en større provinsby. Jeg støver torvet rundt, ser de lokale og deres frugter og fisk, finder en kabinhage til min hat, får en basse, og når lige tilbage, da bussen afgår. Vi ankommer til Phuket, finder telefonhuset, og for 15 kr får Jesper genoplivet sit Visa. Bankerne har bare lukket, så den lovede forbrugerfest udsættes lidt. Vi booker dog ind på Hotel Imperial, Phuket Road, for Jespers regning.
Vi finder en tur-arrangør, der sælger os udflugter til 007-øen og Simili Island, hvor der efter signe skulle være bedst koral-snorkel. Vi bruger resten af eftermiddagen og aftenen til at lokale malls, night markeder og handelskvartere. Vi ender inde på et lille hyggeligt værtshus, hvor vi får kaffe og et par af de lokale whiskyer. Tilbehøret til 3-finger drinksene er tørret gubbyer. Da vi lettere opstemte dasker hjem af, følger Morten og jeg, mod vores instinkt, Jesper, som leder os i den stik modsatte retning. Vi laver formlen: Jesper + kort + kompas = sight-seen.

17/4 Op 7.30 og med minibus ned til den store long-tail båd. På vejen ser vi, som de eneste, en flok små delfiner. Vi ankommer til det over turistede område, hvor den kølleformede ø står. Den er egentlig en ø ud for en ø, som ligger ud for en halvø - på en halvø! Det er nu meget sjovt at se den. Vi finder nogle ualmindeligt smukke sneglehuse på stranden, og efter at have følt på vandtemperaturen, er jeg simpelthen nødt til at hoppe i.
Vi sejler tilbage til en muslimsk pæleby, hvor der er frokost. Vi finder med besvær ud fra den bro vi ankom til, og udforsker resten af pælebyen. Pæne huse, ruiner, polerede snegle, tørrede fisk og blæksprutter, tøj, nøgne børn og nogle få turister. Finder frokost hos et spisested for de lokale. Ved ikke hvad det var, men det smagte godt.
Vi sejler vider, passerer gennem en stor grotte. Vel tilbage i havn stiger vi ind i vores minibus, og kører til nogle store grotter. I den ene er der en kæmpe statue af en liggende Buddha. I hulen ved siden af er der eventyrligt smukke kalkstens aflejringer. Ind i bussen og til en casionøddefabrik. Det hedder den, men det er bare en gigantisk forretning, med en enkelt arbejdende kvinde. Casionøden ligner en tomat, med en jordnød under. Vi falder i snak med en rumænsk pige. Hun har undervist i engelsk i Kina, og er nu på verdensturne.
Næste stop er en "Handy-craft Shop". Tøj, smykker, elfenben- horn - hold da helt kæft, hvor er vi lidt interesseret. Vi kører med den rumænske pige hjem, da jeg lagde mærke til, at over for hendes hotel, lå en money changer, der tager Visa + en dykkerforretning, hvor brødrene måske kan få dykkerbriller med styrke. Changer og dykkerforretning lukket, men vi får en date med rumæneren senere på aftenen.
Jeg må erkende, at jeg endnu engang har for meget tøj og skrammel med, så jeg sender 2000 gram hjem med luftpost. Det koster 200 kr, og skulle være fremme efter 14 dage. De næste 10 dage kom jeg til at gå meget med min nu 1500 grams rygsæk, så det var en god ide, at sende skidtet hjem.
Vi bruger aftenen på at snakke med vores rumænske veninde, lære hende lidt om Danmark, og hører om Rumænien. 

18/4 Vi bliver afhentet i hotellets spisesal, hvor vi sidder med vores rå morgen æg. Kører over på den anden side af halvøen Phuket, og sejler så i 3½ time, med en temmelig luksuøs båd. For at komme ud til den, sejler vi med long-tails, og alle får sop, mange buksevand. Der er ikke mange med, så der er 3 sæder til dem, der vil sove ombord på den store slanke båd.
Vi ankommer til Simili-øerne, som ligger 90 kilometer uden for Thailands kyst. Vi får udleveret maske og snorkel, men ingen svømmefødder. Jeg spørger en af de lokale drenge, hvor koralerne er flottest. Ud for den strand vi blev landsat på, er der ingen levende koraler tilbage, kun soklerne. Forbavsende nok er der temmelig mange farvestrålende fisk, men jeg vil også se koraler, så jeg svømmer over til den bugt jeg fik anvist. 
Her svømmer der en masse affald rundt i overfladen, men der er dog nogle levende koraler tilbage mellem de døde, og temmelig mange fisk. Plasker rundt et stykke tid, svømmer tilbage for at deltage i de store tag-selv bord, og så ud til bugten igen. Masken strammer og gnaver, så jeg vender tilbage til de andre, og nøjes med at bage i vandkanten. Det er nu slet ikke så dårligt. Det kridhvide koralsand er støvfint. Når man går i vandkanten, synker man i til anklerne, både i vådt og tørt sand. Ind i mellem kommer der store bølger, og det lykkes ind i mellem at body-surfe. Efter 3 timer, og noget forbrændte vender vi tilbage til moderskibet, og starter den 3½ times sejltur tilbage til Phuket.
Om aftenen går vi en tur i den mere mørke del af byen. Vi ser den lokale bananmand, der med elefant bringer bananer ud til sine abonnenter.

19/4 Efter morgenmaden siger jeg farvel til brødrene, de vil tilbringe deres sidste dag i Bangkok. Jeg slår endnu et slag i byen, og finder et stort marked med friske vare fra landet. Frugt, ris, grønt, lidt tøj og massere af fisk og muslinger. Der er også frøer og tørrede kæmpe vandskorpionestæger. Havde egentlig en aftale med rumæneren, og i øvrigt også en med helsingoranerne, men tager i stedet for alene til Krabi med air-con bus. Vi kører gennem de fantastiske kalkstens knolde i 4 timer. Turen koster 14 kroner, og der er forfriskninger undervejs.
Vi kører gennem plantager med ananas, gummi og andre træer. Mangrove og rismarker, så begynder den høje tætte urskov. Vi ender i en stationsby, 5 kilometer uden for den gamle by. Jeg tager en knallert-taxi til 5 kroner, og ender foran det ønskede Riverview Hotel - tror jeg. Jeg får travet noget, for jeg kan ikke få mit håndtegnede kort til at virke. Det viser sig, at der er 2 Riverviwe Hoteller i byen!
Tager på en mangrovetur med long-tail. Den anden passager er en britisk ornitolog, der vil ud og se på pælene ude i bugten. Efter at have set en enkelt kæmpe terne og en masse suleagtige fugle, sejler vi tilbage til mangroven. Imellem to gigantiske kalkstens tårne og op af floden. Aber, ørne, firøjne, vinkekrabber, biæder, isfugl og fisk. 
Aftenen går med 2 night-markeder, som hovedsageligt har færdigmad, men også enkelte boder med tøj og sandaler, plastting og anden husholdnings artikler. Aftenen virker temmelig lang, når man er alene.

20/4 Op ved 7-tiden, og ind til byen, for at se friskvare markedet og få lidt morgenfrugt. Tager en taxi ud til Khao Nor Chuchi Lowland Forest Projekt. Først 80 kilometer af asfalt, så 35 af et net af grusveje. Vi kører blandt andet over en bro af træstammer, som jeg ville have betænkt mig over at gå over. Min chauffør, som ikke kan ét ord engelsk, viser mig indgangen til "parken" og kører mig tilbage til et par nyopførte mini-pælehuse. Det koster 50 kroner med mad, lidt dyrt, men jeg kan ikke se noget alternativ.
Jeg sonderer de nærmeste omgivelser, og finder en krystalklar flod lige bag hytten, som virker mere indbydende end bambusskuret med mandy. Traver og bader, traver og bader, og vender så tilbage til min hytte for at få frokost. Mens jeg sidder og venter, betragter jeg den lille hyttens gulv. Det er 4 centimeter brede bambus brædder, med lige så meget mellemrum. Væggene er også af flækket bambus, eller flettet palmeblade. Taget er tækket med palmeblade. Jeg føler mig hensat til en Vietnam film, hvor en stereotyp fangelejr ser sådan ud. Det hjælper ikke meget, at mine ris med grønsager bliver serveret i hytten, med et "YOU - EAT!!!" Det er stort set den eneste kontakt jeg får, med mine værter. 
Jeg begynder at gå ud af en meget lidt brugt sti. Flere steder mister jeg sporet, da vegetation og nedfaldne blade helt skjuler det. Jeg ser sommerfugle, aber, calotes, skinke, firben, en stor helt sort varan meget tæt på, rigtigt mange smukke fugle, smukke natsværmere, farvestrålende biller. På stammen af et træ, lige der hvor jeg ville sætte hånden, for at komme op af den næsten lodrette bjergside sidder en helt grøn slange. Den har et meget bredt hoved, og det er ikke peanuts, den har i kindposerne!
Efter nogle timer kommer jeg til et smukt vandfald, og nogle smukke skålformede damme. Det minder mest om kæmpe svalereder. Blade der kommer med strømmen sætter sig på kanten, og bliver muret fast med mineralerne i vandet. Yderst interessant.
Traver tilbage samme vej, da jeg ikke kan finde andre spor væk fra denne underskønne plet. Tilbage i mit fange-bo drikker jeg en liter vand, og begiver mig så i den modsatte retning. Denne gang følger jeg grusvejen. Støder på et par ornitologer fra Bangkok, og snakker med dem, til jeg er nødt til at skynde mig tilbage i det sidste dagslys. Henter pandelampen, og efter min ensomme aftensmad, går jeg på natsafari. Jeg ser frøer, skorpioner, 4 centimeter store hvide biller, ildfluer, fugleedderkopper, oksefrøer, løvfrøer, knælere, næsehornsbiller op til 6 centimeter, store rov-græshopper, nogle smælder på 6-7 centimeter, fårekyllinger, 8 centimeter store snegle med hus. 

21/4 Morgenmaden står klar på verandaen, og jeg begynder på risene og omeletten, men de små stegte fisk ryger tilbage. Dagens første travetur går op til de lokales vandland. En krystalklar turkisblå sø, midt i en grøn urskov. Selve søen er omkring 30 meter i diameter, men ovenfor den er der et stort bart område af helt flad kalksten, der bliver gennemskåret af smalle vandløb, nogle af den løber på forhøjninger over fladen. Der er kun en "badende"; en gammel fyr, der står og mediterer. I udkanten af området finder jeg en koloni af blomstrende kandebærere. Mange steder i urskovene er jeg stødt på blomstrende orkideer, og her er selvfølgelig også nogle.
Jeg traver ind gennem urskoven af et næsten usynligt track. Mister det nogle gange, men cirkler så rundt, til jeg finder det igen. Kommer til en hule, men da den ser nysammenstyrtet ud, går jeg ikke ned i den. Trasker vider, og pludselig åbenbarer en ny blå sø sig for mig. De grønne træer når næsten sammen over den. Der siver vand op i bunden på den, og blæser det hvide sand op på nedfaldne træstammer. Kan ikke se nogle fisk, eller forrådnelse på de nedfaldne stammer, så på trods af heden, afstår jeg fra at nedsænke mit rosenrøde legeme i hint opvarmede pool. 
Jeg fortsætter og ser mange fugle, blandt andet paradisfugle med deres lange haler. Jeg ender tilbage ved den store blå pool, der nu er ganske forladt. Jeg tager en lang svømmetur, går tilbage til min hytte, hvor middagsmaden venter, og snupper en lur. Bliver brutalt vækket, da min vært vil have mig til at udfylde en formular, samt betale. 
Der er 3½ time til taxien (forhåbentligt) henter mig, så jeg går ud i et nyt terræn. Først gennem en gummiplantage, forbi en ryddet og afbrændt del af urskoven, og prøver så at finde en sti ind i urskoven. Det ligger lidt tyndt med stier og veksler, men jeg får da mast mig ind gennem den tætte vegetation. Den bliver tættere og tættere. Jeg kan ikke finde antydningen af sti eller veksel. De mest fremherskende vækster er pigtråds-lianer, dræber palmer, brombær-ligende slyngplanter, nogle der ligner kristtjørn, andre, der ligner ananas med savkantede blade og agaver. Det hele filtret godt sammen og tilsat ild-myrer + bier. Kæmper mig i den rigtige kompas-retning i 2½ time, får jeg ender ude på en grusvej. Jeg må altså snart vende mig af med at fare vild i urskove.
Går direkte tilbage til mit vandløb for at vaske blod og sved af. Taxien er kommet, og vi starter turen tilbage til civilisationen. Det første jeg ser inde i Krabi, er en splinterny Farrari 512. Booker ind på S/R Gesthouse til 12 kroner. Pænt værelse, relativt stille og deler bad med 3 piger, der sponsorerer shampoo, vaskepulver, håndklæde, aftensmad og selskab. 
Genboen til hotellet er en fotoshop. Jeg finder ud af, priserne er de samme, som i Danmark - bare i bat, det vil sige 1/6 pris.

22/4 Efter morgen frugten og kaffen går jeg over og henter mine fotos. De er pænt fremkaldt, men mit hoved mangler på et, hvor jeg sidder på en elefant. Da jeg af indlysende årsager ikke har taget det selv, kontrollerer jeg negativet, før jeg går over og brokker mig. De laver nogle nye aftryk manuelt, gratis selvfølgelig.
Mens jeg venter på de nye aftryk, ser jeg det lokale markedet. Her køber jeg nåle, tråd, lighter og elastik til at lappe min taske, samt lave en ny "mave-pung". Samlet pris: 3 kroner.
Efter at have hentet fotoerne, tager jeg en knallert-taxi til busterminalen. De 45 minutters ventetid bruger jeg til ar reparere min rygsæk. Høster en del ros fra de tilstedeværende lokale kvinder. Får sidste sæde i VIP-bussen til Satun. Vi kører gennem ris, gummi og urskov. Gør pause i Trang, hvor jeg ser torvet, finder wc og mad. 
Mens folkemusikken strømmer blidt fra bussens højtalere, bevæger vi os gennem de karakteristiske kalkstens bakker. Der kommer et par småbyger, det første regn jeg har set.
Uden for bus-pladsen, tilbyder en privat, at han vil give mig et lift til et hotel. Jeg har ingen data på denne by, så jeg siger "Ja-tak". Vi kører rundt til nogle stykker, men jeg syntes de er for dyre (80-100 kr). Vi punkterer, og han skaffer en proff taxi-knallert. Vil ikke have noget for sin ulejlighed. Min nye privatchauffør får navnet på et billigere hotel (24 kr), og suser af sted. 
Tordenen har længe rumlet, og da jeg kommer ind på mit værelse, begynder det at vælte ned. Sætter mig til at sy ny "mave-pung", bliver færdig samtidig med det holder op med at regne. Går ud i byen for at orientere mig, og få kaffe. Byen lukker næsten helt ved 19-tiden. Der er et enkelt night-marked med 15-20 madvogne, det er alt. Alle jeg møder hilser, men jeg er også den eneste fremmede i byen. Ude på landet hilser alle, og selv i Bangkok, er der mange der siger Hallo.
Når forretningerne lukker bliver knallerter og biler kort ind midt på gulvet, fjernsynet trukket frem, de store skodder ud til gaden lukket, og så er der hjemlig hygge i forretningen. Det bliver en noget kedelig aften.

23/4 Jeg får morgenkaffe til 35 øre nede på det lokale torv. Her er alt godt fra mark og hav. På varerne foran en købmand kravler en varanunge tillidsfuldt rundt. Købmanden spørger om jeg vil have den. Da jeg ikke er interesseret, bliver den venligt men bestemt forvist til fortovet. Jeg hader for øvrigt at få sop i mine sandaler i slagterafdelingen, der er kun én ting der er værre: Sop i fiskeafdelingen! Der holder som sædvanligt en helt arsenal af knallerter uden for markedet. Det er tit man ser 3-4 på en knallert, én gang så jeg 5 drenge på 9-15 år. Far, mor og 2 børn er helt almindeligt. Jeg finder kogt ris, omelet og kaffe til 3 kroner, og går ud i byens øvrige handelskvarterer. 
Jeg har læst, at man for at komme ud til Thale Ban National Park, skal man finde en dele-taxi foran Rain Tong Hotel. Det viser sig at være det, jeg bor på! Finder den rigtige bil, vi kører ned på torvet for at skaffe flere kunder, da jeg ikke vil betale turen alene (50 eller 7 kroner!). Vi kommer til indgangen til parken, og jeg går ned af indkørslen, som snor sig gennem underskøn og tæt jungle. Havde egentlig planlagt 2 overnatninger, men der er udsolgt af parkens små bungalower i morgen. Og så er jeg i øvrigt heldig; restauranten har åbent i dag! 
Der virker temmelig øde, da mørket falde på, er jeg faktisk det eneste menneske herude. Men der er en masse dyr. Her midt på dagen er der nogle enkelte ansatte i camp-området, men i urskoven har der ikke været nogen længe. Damen der lejer mig bungalowen advarer mig mod at gå uden for de 2 markerede tracks, som jeg endda får kort på. Hun taler ganske godt engelsk, som en af de meget få. 
Campen ligger ud til en meget stor sø, som er helt dækket med lotus. De er desværre afblomstret, men så kan jeg da få lidt frø med hjem. Der er adskillige varaner i alle størrelser i udkanten af campen, men jeg vil ud i junglen. Der tager mig et stykke tid, at finde indgangen til trackne, så tilgroet er de. Det viser sig at være en være moskito-suppe inde i skoven. Jeg sniger mig barfodet ind på en flok aber, og kommer så tæt på, at jeg bliver nødt til at fotografere. Da jeg åbner velkroen til kameraet, kører de helt af skinnerne. Skriger op, og forsvinder op i et 50 meter højt træ. Der er bladfugle og paradisfugle. Pludseligt lyder der en være brasen. Noget meget stort har taget flugten. Varaner støjer meget, men dette var noget der var væsentligt tungere, sandsynligvis en tapir. 
Jeg finder et pandsertusindben, og så et til. Sætter dem sammen til foto. Det er noget der passer mindst én af dem. Jeg ser også et kæmpe tusindben, nogle meget store biller, frøer og nogle gigantiske myre; 2½-3 centimeter. Finder en giftig mangrovesnog og hører træskonæb. En enkelt igle har fundet det gamle suge-hul. Store og mega-store farvestrålende sommerfugle, blå og grønne småfugle, alt vrimler med liv.
Vel ude af junglen, studerer jeg søbredden. Mystiksnegle på størrelse med en knyttet hånd, vandrikse, maller og massere af skinke. Det begynder at regne, så jeg tager en pause med kaffe. Regnen vækker 1000-vis af bitte små løvfrøer, oksefrøer, ranaer, tudser og hvad ved jeg. Restauranten skulle lukke klokken 17, men jeg får med nød og næppe noget kogt ris med soja 16.45. På vej tilbage til mit hus, ser jeg endelig en skildpadde. Hopper ned i sumpen til den, for at få et godt foto. Ser også en flok meget små aber. 
Det bliver mørkt, og jeg sidder i huset og gennemser fotos, mens regnen vælter ned. En igle har lavet hul på siden af mit knæ, og jeg opdager det først, da jeg har lavet en stor plamage midt i sengen (hun må have været jomfru!) Ude på terrassen lyder det, som om en eller anden går forbi, men jeg skulle gerne være den eneste herude. Det viser sig at være en stor løvfrø, der klaskende hopper frem og tilbage. Sammen med en masse gekkoer, en kæmpe flagermus og en flok små tudser, gør den kål på de insekter, der bliver tiltrukket af min gårdlampe. Tørner ind ved halv nitiden, det regner for meget til nat-safari.

24/4 Står op ved 8-tiden ,og støver rundt på gangbroerne langs søen og over sumpene, indtil restauranten åbner. Stribede frøer, løvfrøer, maller, guldsmede og vandnymfer. Et slag inde i parken giver en gibbon oplevelse, og på vej ud af parken, går jeg en tur gennem en tæt bevokset lysning. Hører en frø, og sniger mig ind på den. Ser den, og hører den nærmest skrige. Opdager så, at den er ved at blive slugt af en temmelig stor slange, bagfra. 
Uden for parken følger jeg vejen nordpå, og efter 3 kilometer kommer jeg til Thondin hulen. Totalt tilgroet sti fører ind til et hul, der er 1x½ meter. Indenfor leder en totalt mørnet stige ned til en smal afsats. På den ene side er der de smukkeste stalaktitter og monolitter, nogle totalt dækket af store glitrende krystaller. Til den anden side virker der bundløst, men jeg kan høre brusende vand 10-20 meter nede. Går forsigtigt hen af stien. Springer over sprækker og nedstyrtede dele af loftet, kravler under lavt hængende dele af lofter og stalaktitter, klæber mig fast til vægen, når der mangler hylde til at gå på. Hulen syntes at fortsætte, og den får Indiana Jones filmens huler til at virke som børneværelser. Dybt inde finder pandelampens skær den største skrubtudse jeg i mit liv har set. Jeg får en fornemmelse af, den siger til mig, at nu er jeg vist langt nok inde i hulen, og det er farligt nok, så jeg vender om. Gik jeg virkeligt så langt ind? Endeligt kommer jeg til udgangen, og godt mudret åler jeg mig ud af jordens indre. 
Jeg fortsætter ud af vejen, og passerer en flok lemuer. Disse sorte aber med hvide briller er sky, men også nysgerrige. Dog ikke så nysgerrige, som de unger der dukker op af den arabiske landsby jeg nu kommer til. Jeg har vænnet mig til, at alle råber hallo til mig, men her er interessen overvældende, også fra de voksnes side. 
Jeg kommer til noget, der med lidt god fantasi kan betegnes som en landevejs restaurant. Bestiller kaffe, og spørger efter Yaroy vandfaldet. Får at vide, det er 1 kilometer tilbage. Moser tilbage, og finder den u-markerede vej op til vandfaldet. Flere fald i forlængelse af hinanden, måske tilsammen 150 meter, men på grund af tørtiden, er det ikke særligt imponerende eller rent. 
Jeg fortsætter til Don Bliew vandfaldet, som skulle være mere imponerende i tørtiden. Ud på hovedvejen igen, og bliver taget op af den første private pick-up. Banker på taget, da vi passerer skiltet, der viser mod Don Bliew. Begynder at trave ud af grusvejen. Der skulle være 3 kilometer, men det er de længste kilometer jeg har oplevet. Undervejs ser jeg nogle halvstore biller, der sidder og drikker saft på et træ. Da jeg kommer nærmere, ser jeg en af de helt store næsehornsbiller nede i kløften mellem træets 2 stammer. Finder en pind til at lokke den frem med, men så er både den og de små biller pist væk. 
Endeligt kommer jeg til Don Bliew. 2 fald, det ene på 1½ det andet på 3 meter. Ikke særligt rent vand, men en flok lokale bader. Snakker lidt med én, der studerer engelsk, og begiver mig så den lange vej tilbage. Har gået en kilometer, da jeg bliver tilbudt 1/3 af en knallert. Vi suser ud til hovedvejen, og den første der kommer forbi tilbyder bagsædet af sin MC. Vi kører gennem småbyer, af mindre og større veje, og ender foran en købmand i en lille by. Min chauffør forsvinder før jeg får sagt tak. 
Det viser sig, at han har sat mig af ved busstoppestedet til Hat Yai. Endnu en muslimsk by, men det er utroligt som pigerne flirter. Jeg får en kop kaffe, men jeg venter 15 minutter på bussen. Kører i 10 minutter, så bryder et være uvejr løst. Regnen vælter ned, og havde det været en båd vi var i, ville jeg være nervøs, sådan fosser det ind i bussen. Bliver sat forenden af byens store night-markede. Traver ned igennem, mens jeg søger et passende hotel. En flok knallert-taxi-drivere spørger, hvor jeg skal hen. Jeg viser, jeg vil sove, og de peger ind bag mig. Relativt billigt, men ualmindeligt slidt. Som så mange andre steder mangler toiletbrættet, hvor fanden er alle de toiletbrædder? Thailandske toiletter er af fabrikater KARAT, og pedallokummerne er AMERICAN STANDARD. Jeg havde nok valgt andre navne. Går ud for at finde et bykort. Prøver i en boghandel, men de har kun hele Thailand. Prøver en anden, som ringer lidt rundt. Efter 10 minutter kommer der én farende med en flot fotokopi. Det er en gave, nyd dit ophold i Hat Yai.
Traver rundt i byen til hen af midnat, og går så i seng. Kan ikke falde i søvn på grund af støjen fra byen. Det virker som om byen ikke girer ned, bare fordi det er nat. Ørepropperne findes frem for første gang.

25/4 Har sovet dårligt, heden og støjen i forening har holdt mig vågen det meste af natten, så jeg checker ud. Slynger min 1½ kilos rygsæk på plade, og går ned til et af de store fødevarer marked, og finder morgenkaffe. Shopper lidt rundt i det enormt store handelsområde, og kommer så forbi et flot marmor beklædt hotel. Er sikkert lidt for dyrt, men det ved jeg jo først når jeg har spurgt. Overnatning, og senere check-ud i morgen: 90 kroner. Ser helt nyt ud, varmt vand for første gang, veludstyret minibar, altan, air-con, kæmpe seng, massere af håndklæder og ikke mindst; helt stille oppe på 7 etage. Bad og et lille hvil, og så er jeg klar til at finde en fotohandler, der kan fremkalde min sidste 1½ film. 
Jeg går tilbage til centrum, hvor jeg går fra det ene overdækkede markedet, til det andet. Der er også åbne, som kun er dækket af parasoller. Fælles for dem er, at de ikke er baseret på min højde. Ikke desto mindre, er jeg snart helt god til at se varer, se efter huller og søm på jorden, passe på hovedet, og samtidig holde orienteringen. Man skulle være firøje. Som alle andre steder er forretnings ejere hovedsageligt af kinesisk herkomst.
Jeg trasker store dele af byen igennem, og i et hotelområde med mondæne forretninger ser jeg endda turister, de første i 4-5 dage. Markederne lukker, og bliver overtaget af rotter og kakerlakker i stort antal. Vælter i seng lidt over midnat.

26/4 Går det meste af vejen ud til det lokale ZOO, men tager en knallert-taxi det sidste stykke, da jeg ikke er helt sikker på placeringen. Det ligger helt der ude, hvor der kun er store veje på kortet. Det åbner først klokken 10, ifølge påmalingen på den yderst faldefærdige port. Trasker lidt rundt, og finder morgenmad. Vender tilbage, men der er stadigt lukket. Snakker med lokale, som siger de ikke åbner. Shopper i stedet for hos naboerne, som er blomsterforretninger. Går tilbage til centrum. Har lært at bestille kaffe. Siger kaffe på dansk, med på spansk; con, så bruger mit eneste thai ord: Nid nøje; lidt, og så malaisisk milo; mælk. Det giver ind i mellem en god kop kaffe.
Jeg finder tilbage til hotellet, tager et hvil og et bad, og checker ud. Der er 3 timer til jeg skal ud til lufthavnen, så jeg holder mig til de mere svale markeder i byen. Tager en mini-taxi ud til lufthavnen, og flyver til Bangkok. 
Her har jeg lidt ventetid, som går med at se den enorme lufthavn. Da det endeligt bliver tid til at booke ind, får jeg at vide, der kun er rygere tilbage, men jeg så til gengæld får et vinduessæde. Jeg flyver over 100 timer om året, og flyvningen til Zürich er 100% nat. Jeg hader at være klemt inde bag 2 andre i flyet, og jeg vil under ingen omstændigheder sidde i en ryger-afdeling i 11 timer. Fortæller damen, at der må være sket en fejl, og hun hellere må se at få den rettet NU! Jeg får et ikke-ryger sæde, med massere af benplads. 
50 minutter i Zürich og så hjem til stor-strække Danmark. Heldigvis kører min bus til Hovedbanegården, jeg er nemlig ikke klædt på det dansk vejr. Går lige ned i det ventende tog, og haster ned af Hestetorvet. Jeg fik ikke set Laos denne gang, men Thailand var også overordentlig interessant.

Pris: 12.000 kr.


På mig Ur/Kompas, Foto+snor, Hat, Bukser, Sandaler, T-shirt, Strømper, Underbuks, +Rygsæk: Toiletrum Deo, Tandbørste, Tandpasta, Håndklæde, Barber, Tush. Ting Lygte, Mavepung, Øjenbind, Sæbe, WC-papir, Skrivepapir, Solkreme, Tlf-liste. Pas, Billet, Pengepung, Visa-kort, Vaskepulver, Schweizerkniv, Ekstra film, [H/M-piller, Negleklip, Ørepropper, Nål/tråd, Tørresnor] Tøj Underbuks ,T-shirt, Shorts. Ca 1½ Kg

                    

Diary 1 2      Photos