Main Page     All Journeys    Travel Tips

 

 

THAILAND
5-26/4 1998
    INFO and DAGBOG  1

  Fotos                 Dagbog 1 2
 

 

Translate

 21 DAGES TRANSIT I THAILAND.
En historie om, hvordan det kan gå, når man vil der ud, hvor ingen andre kommer.
Jeg skulle finde et nyt rejsemål, gerne i Asien, og helst meget lidt besøgt. Jysk Rejsebureau havde i deres Asien På Egen Hånd en arrangeret tur gennem Nordlaos tyndt befolkede bjerge. Det skulle ske med busser, trucks, både og travestøvler, helt derude, hvor hvid mand aldrig kommer. Set i bakspejlet må jeg konstatere: Det gør han stadig ikke! 
Først er der ingen der har tid/råd til at tage med, så vil Steffen, men han bliver head-huntet af Danisco. Jesper finder ud af, Laos nok egentlig er et af de mest spændende steder i øjeblikket, og køber billetter til Morten og sig selv. De skal flyve med ThaiAir, jeg med SwissAir/ThaiAir. Min første flyvning er vidre-liciteret til CrossAir.

.
5/4 Med futteren til Hovedbanegården, platter mig med SAS-bussen, og er i CPH en time før planlagt afgang.
CrossAir flyet er 65 minutter forsinket i CPH, da vi først skal vente på en forsinket passager, og så må bag i køen af lettende fly. Før vi letter, mens vi er i luften og mens vi taxier ind i Zürich får vi at vide, alle vores vider forbindelser bliver holdt. Det er bare løgn. Mit SwissAir er lettet planmæssigt for 8 minutter siden. Diskuterer rimeligheden med dette et stykke tid, får en billet til Frankfurt om 5 timer, og damen telexer til sine kollegaer i Bangkok, at de skal fortælle Jesper og Morten, at jeg bliver forsinket. Telexen når bare ikke frem, og selv om den havde, var der ingen på kontoret.
Endelig til Frankfurt (1 time tilbage stik nord). Det er 12 timer siden jeg forlod Hestetorvet. Vente en time og så med Garuda (indonesisk) til Bangkok. Undervejs ser jeg 7 ÅR I TIBET, faktisk mens vi flyver over - Tibet.
Ikke overraskende må jeg konstatere, at ikke alene har Morten og Jesper ikke fået min besked, men der er ikke, som ellers aftalt, blevet reserveret en plads på det næste fly til Chang May. Der kan måske blive en plads sidst på eftermiddagen, men da jeg slipper slanterne, (ca 100 kr) kommer jeg med det første, på 1. klasse. Jeg har lige en time i Golden Lounge, med alles den gratis fornøjelser.
Lidt spændt ankommer jeg til Chang May. Ikke over byen, men på om Morten og Jesper venter i lufthavnen. Jeg har nemlig ikke navnet på det hotel vi skal mødes på. De er der gu`ske lov. Det var meningen jeg skulle vente på dem. Det fly de havde billet til fandtes bare ikke, så de var kommet meget tidligere, og regnede med at finde mig, når jeg kom for at hente dem!
Vi kører sammen i Tuk-Tuk til hotellet, hvor vi vil blive afhentet om et par dage. Jeg spørger lige for en sikkerhedsskyld, om de har en repræsentant for TSI boende. De kender ikke engang TSI! Jeg ringer til, hvad jeg tror er TSIs hovedkontor i Bangkok. Snakker engelsk med en fyr, der ikke helt fatter, hvad det drejer sig om. Vi aftaler, at jeg faxer vores billet til ham. Det bliver først noget senere, da chefen for hotellet ikke lige er der, og kun han faxer
Imens går vi en tur i byen. Her ser vi Wat´er, nogle kegleformede tempelagtige ting, rigtigt flotte templer, flere Carlsberg skilte end Coca Cola reklamer (Verdens største bryggeri er Carlsbergs i Bangkok), gadehandlere, flinke og smilende mennesker, gråspurve, gekkoer, bül-bül´er, calotes og byens kæmpe store helt firkantede voldgrav. Som i resten af Thailand er den mest dominerende blomst burgunvilla, som i hvide, blå, røde og lilla står alle steder. Der er omkring 350-370C, og det bliver ikke væsentligt koldere, når solen går ned ved 18-tiden.Vi booker en udflugt til i morgen. 

6/4 Bliver samlet op foran hotellet, og kørt ud gennem bakkerne. Smuk natur, men man kan godt se, at det er i tørtiden, vi er her. Regntiden varer 9 måneder, så det meste er vandt til meget vand. Vi kommer til et sted, hvor 2 elefanter har hver sin topersoners havebænk på ryggen. Den forreste elefant er læsset med 2 japanere og chauffør, så for vi alle kan være der, bliver jeg chauffør af den anden. Havde egentligt regnet med de ville lugte, men må nok erkende det var mig der stank mest (af deo). 
Det går ud af en tiltrampet sti, men jeg syntes da jeg kan få bæstet til at gøre lidt. Spark den bag øret, og den går til den anden side. Ryk frem og tilbage, og den går fremad. Hvordan bremsen virker ved jeg ikke. Så bliver vi læsset af, og traver gennem det svedne landskab til en Moari landsby. Husene er primitive planke/bambus hytter. Foran sidder kvinderne og syr korssting. Ellers er der ret stille. Vi traver vider, kører lidt, og får stegte ris eller nudler ved en lille ydmyg landevejssnask. Op på ladet af trucken og til en Karen-landsby. Denne stamme bor i pælehytter, og væver. Vi er gået langs en biflod, og når nu til den store flod, hvor vi skal sejle på bambus-rafter. Den første rafte rammer bunden med en skramlen, da Morten stiger på. De finder en lidt større, og med røven i vandskorpen sejler vi ned af floden. Der er mange grupper af mennesker nede ved floden. De fejrer vandfestivallen (deres nytår), og pjasker vand på os, og vi på dem. 
Da vi kommer på land igen, mangler Mortens støvler. Det er et problem, for han bruger 45, og jeg har meget svært ved at finde sandaler i 42. Først om aftenen får Morten sine Ecco-støvler. Han slipper dem ikke af syne på resten af turen!
Der er ikke kommet svar på faxen, så jeg faxer til København. De svarer heller ikke, så jeg ringer til Jysk Rejsebureaus Bangkok kontor. Her snakker jeg med en noget forvirret dansker, der hedder Hassan. Det var nemlig også ham jeg talte engelsk med i går, og han troede jeg var englænder, og fattede ikke hvad jeg skulle bestille gennem Jysk Rejsebureau for. Slet ikke, da han har fortalt København, at den omtalte tur ikke har kørt de sidste 8 måneder. Det fatter jeg ikke, da jeg har fået klare tilkendegivelser om, at ikke alene blev min og Steffens tur til noget, men også at Jesper og Morten kunne komme med. I følge Uffe, der har overtaget sagen efter David, har der været ivrig kontakt mellem firmaerne. Vi har fået lavet 3 pasfoto, opgivet vores pasnumre til visa, og fået at vide vi ikke skulle have soveposer, kogegrej og lignende med. For ikke at nævne den billet jeg fik i torsdags!
Han lover at finde ud af, hvad der foregår. Vi tager ind til byens night-marked. Her er hovedsageligt mad, men også en hel del discountvare.

7/4 Hassan har talt med København. De påstår de har fortalt os, at der ikke er nogen tur til os, den skulle vi selv bestille i de 45 minutter vi var i transit i Bangkok! Og så håbe der var tilslutning nok, og den ikke var overtegnet. Vi havde naturligvis aldrig taget en sådan chance. Vi er med andre ord blevet plattet. Der er ikke andet at gøre, end at tage til Bangkok, og finde ud af hvor meget.
Vi kan ikke finde én eneste af de talrige turarrangører i Chang May, der vil røre Laos med en ildtang. Der er 2 dages ventetid på et fly, og det tager 3 dage at få visum ved grænsen. Og hvordan finder vi en guide, der har båd/truck/overnatning. Som det ser ud nu, ville vi få 2 dage i Laos, før vores Viantienne-Bangkok fly.
Vi kan ikke komme til Bangkok før i aften, så vi starter dagens oplevelser med at tage ud til en elefantskole. 60 elefanter lærer her at tumle turister og træstammer. Desværre er vi lidt sent ude, så der er kun lidt aktivitet. Jesper og Morten prøver af håndfodre elefanterne. Et skilt fortæller, det er smart at holde bananerne og kameraet i hver sin hånd. Jeg "trækker klo" med en ung elefant - den vinder, og jeg får en skideballe. Så tager vi ud til nationalmuseet, men det har lukket. Vi prøver i stedet zoo. Her støder vi på en større samling munke foran tigergraven. De (munkene) er flotte i deres stærkt karry-gule klæder. Her i zooen er der, som alle andre steder (undtagen helt i syd) små ofrealtre alle steder. I store træer, på husmure, midt i haver og på marker. Inde i forretninger, hoteller og fabrikker, langs veje og stier.
Det mest imponerende jeg ser i zooen er en voliere på omkring 100x200 meter i en kløft. Selv de største træer se overdækket. Der er et akvarium med gigant eksemplarer af kendte akvariefisk, en stor indhegning med omkring 15 arter skildpadder. Lokale dyr, store friarealer, mange fugle og djævlens varmt.
Vi flyver til Bangkok, booker ind på hotel, og tager direkte til hen Hassan. Han kan ikke gøre så meget, på trods af ihærdige førsøg på at skaffe os en tur i Laos. Ved 2-tiden aftaler vi, at han prøver i morgen formiddag.

8/4 Hassan har ikke fundet noget, men anbefaler os Thai-Indochina Travel. Maam kan ikke lige finde noget, men hvis vi kommer igen midt på eftermiddagen. Vente, vente, vente, og hver gang med samme udbytte: Desværre, det kan vi ikke, og skrub så af!!! Mens vi venter ser vi kvarteret. Nyt og gammelt, traditionelt og moderne, stresset men stadigt meget høflige. 
I København er David taget på ferie, Brian totalt ubrugelig, Uffe en løgner, John på ferie og i Bangkok er Hassans mavesår brudt ud. Vores Laos-eventyr en joke, og 4 dage er brugt på at vente - på hvad? Det er da godt, vi har Lonely Planets Thailand, og erfaring i at planlægge selv. Vi laver en løselig planlægning af de næste 10 dage med nationalparker og fly.
Vi traver rundt i Bangkoks enorme handelsområde, og totalt mætte af sanseindtryk, fra smukke templer til åbne kloaker, segner vi på hotellet om aftenen. Vi er for øvrigt flyttet over på Hassans Newrotel. Så er vi fri for at suse frem og tilbage. 
I dagens løb har vi lært, at råd fra dem der vender latinske bogstaver på hovedet, skal man tage med et gram salt. Det er meget få, selv af hotelpersonalet, der kan bare nogle få brokker engelsk.

9/4 Vi betaler 15 kroner for at kører med bus i 2½ time. Det bringer os til Pakchong, hvor vi besøger Khao Yai National Park. Her har en svensker og hans thai-kone et pensionat, hvorfra de arrangerer udflugter. Overnatning med morgenmad: 15 kroner for eneværelse. Bambus-flet væge, mahony-planke gulve - ren hygge. Vi ankommer klokken 14, får lidt at spise, og klokken 15 starter dagens udflugt. Først til et grotte-tempel, høj oppe på en bjergside. Thai-konen fortæller på rimeligt engelsk om religionen og sig selv. Så kører vi til en flagermusse grotte med 40.000 dyr. Igen kravler vi op af et bjerg, og når den stinkende hule i mørkningen. De første dyr kommer, og så tager det til. Det er blevet næsten helt mørkt, da vi snubler ned af bjerget igen.
Tilbage i byen får vi aftensmad på night markedet: Æbler og ris med lækker soja til 0,80 kr. Her er som næsten alle andre steder meget rent. Det er sjældent at se noget af det ellers talrige plastik-affald ligge og flyde på fortove eller langs veje. Der er påfaldende få tiggere; jeg ser måske 7-10 stykker, de fleste i Hat Yai. Har en mærkelig oplevelse: Der ryger noget på gulvet, jeg kravler rundt på alle fire, men kan ikke finde noget. Går ned til den fælles badeområde for at børste tænder. Da jeg kommer tilbage til mit 1.sals værelse, står min medicin-filmdåse på en planke over sengen. Poltergejst? Går tidligt (men ikke tidligt nok) i seng.

10/4 Op 4.30, morgenmad og op på ladet af trucken klokken 5.00. Vi kører ud til nationalparken, hvor vi traver i morgengryet. Gibbonernes hyle koncert blandes med træskonæbenes dybe skrig og chikadernes monotone filen. Mede ved vandhullet ser vi helt friske tigerspor. Mens jeg forfølger dem ind gennem krattet, kommer jeg til at tænke på den respekt jeg har følt over for helte, der med ladt riffel har forfulgt tigre ind i krattet. Her maser jeg gennem krattet, og jeg har end ikke trukket kameraet! Med lidt klamme håndflader slutter jeg mig til det øvrige selskab. På sin vis virker de enorme bunker af elefantmøj nærmest beroligende. Vi ser egern, måre, grissehale makaer, hoste-hjorte, gibboner og et utal af fugle og sommerfugle.
Godt gennemsvedte kommer vi til et 12 meter højt vandfald, for vis fod der er en meget dyb lagune. Vandet er forfriskende, og efter nogle af de andre har sprunget, får jeg overtalt mig selv. Godt gået af en, der end ikke har taget den fra 1-meteren!
På et tidspunkt tysser guiden på os. Vi hører noget, som er en flok vilde hunde. Folk syntes først det er sjovt, men da vores indfødte guide samler en stor kæp op, gør jeg det også. Hun fortæller, at hun sidste år mistede en fra sit selskab til hundene. Da de en time senere kom tilbage med bevæbnet assistance, var der kun knoglerne tilbage. Det sjove ved vilde hunde forsvandt!
Vi møder en lille flok japanske trackere. Deres bevæbnede guide er en lokal helt. Han blev overfaldet af en tiger for nogle år siden. Han var nede ved floden for at vaske tøj, så det eneste han havde at forsvare sig med var næverne. Han boksede, og tigeren forlod han med sår på hofte og arm. Den blev skudt nogle dage senere, ved en anden landsby.
Vi traver meget den dag, sammenlagt omkring 20 km, men det er af de thaiske, og de er snare miles! Vi kommer over savanner og bjerge, gennem urskov og floder, og alle steder er der et utroligt rigt dyreliv. Jeg har lagt ud i sandaler, de andre i bjergstøvler. De sidste 15 kilometer går jeg barfodet, det går faktisk helt fint.
Faktisk kommer jeg et godt stykke foran de andre, da vi følger en flod. Vi kommer til et badested, som er flittigt benyttet af de lokale. Jeg traver derop, og finder vores truck, og 2 blondine helsinborgranere. De har betalt en mindre formue for at blive kørt ud til os. Da de først får lagt deres "bitch-attitude" er de ganske fine.
Vi får lidt at drikke, og kører så til en udsigtsklippe. Den er godt nok høj. En bar vandret klippehylde ender i et lodret fald på 1-200 meter. De 50 meter høje træer på bunden ser små ud, og dem på den anden side af den 7-800 meter brede slugt virker endnu mindre. En kæmpe bille kommer støjende forbi, og mørket sænker sig.
Vi kører til et andet sted i parken, hvor vi kravler op på ladet af en anden truck, som er udstyret en kraftig søgelygte. Vi ser en utrolig masse samba-hjorte, en del andre dyr, men desværre ikke nogle elefanter.
Godt trætte kommer vi hjem lidt over 22. Ud i byen for at finde lidt pandekager med banan, tøj- og personvask, dagbog, og så i seng 0.30.

11/4 Op 5.30 (gab!) og ud til udsigtstårnet, ved søen i nationalparken. Vi ser hjorte, fugle, insekter, øgler og padder. Hører hjorte, fugle, insekter og gibbonernes sørgmodige hylen. Med en professor i botanik, starter vi dagens track. Enten har han en anden længde-opfattelse end os, eller også vil han ikke skræmme os. I hvert fald er vi 4 timer om at trave 8 kilometer, og vi går til. Mange steder er vores sti krydset af elefanternes. Man ser det faktisk ikke, hvis de ikke har dumpet. Det er utroligt at så store dyr kan mase sig gennem så tæt skov, uden at lave mere ravage. 
Vi lytter til et træ, der lyder son et nedløbsrør. Det hedder; "træet, man kan høre vandet løbe i". Vi ser nogle hvide fjeragtige tæger, der lever af liansaft. Vi får at vide, der er 10 forskellige ingefær-arter, smager på krydderi-, mad- og lægeplanter. Vi kommer til et 35 meter højt vandfald, men her nøjes vi med at bade, ingen udspring. Alle åer, vandløb, floder, vandhuller og søer vi ser, er fulde af fisk, mange utroligt farvestrålende.
Jeg finder et hulepindsvins pig, vi ser og hører junglehøns, skader, stære, forskellige aber og ikke mindst: Vi kommer helt tæt på en flok gibboner. Det er fantastisk, så hurtigt de kan bevæge sig i trætoppene.
Vi kommer tilbage til pensionatet 17.30, så vi har lige en time til bad, pak og mad, før vores bus går til Bangkok. Vi ser adskillige biler og busser, der er oversprøjtet med noget kalkagtigt hvidt. Gud ved, hvad det går ud på?
Kommer efter 3 timer til Bangkok, hvor busterminalen er en sand heksekedel. Det er deres største rejse-dag, i anledning af det forestående nytår, markeret med vand-festivallen. Biler og busser er blevet oversprøjtet med vand med rismel i, nogle har endda tilsat farve.
Vi booker ind på Newrotel, hvor Hassan har sit kontor, men ser ham ikke. Det kan vist også være det samme, vi klarer os med de flybilletter han har lagt til os i receptionen.

12/4 Mens Morten og Jesper er henne på ambassaden for at finde ud af, om der er noget de kan gøre for os, i forbindelse med Jysk Rejsebureaus røvrendning af os, sover jeg længe, og går en tur i kvarteret alene. Jeg ser en forretning, der sælger messing figurer. Nogle 4 meter høje giraffer, en 3 meter krokodille, en overstørrelse gorilla. Jeg har kun 2 kroner på lommen, så jeg må nøjes med 5 stykker plaster og en kop kaffe.
Mange gadehandlere sælger vandpistoler. Nogle udformet som maskinpistoler med rygtanke a´la dykker-iltflasker. Det der vandfestival er noget som tages meget seriøst. I gamle dage stod man med en lille skål, og med fingrene stænkede man på hinanden. Nu er det helt andre midler der tages i brug, og det bliver værre, som dagene går. Jesper støder på en turist, der går med en lille vandpistol. Han erkender, det er til selvforsvar.
Brødrene kommer tilbage, og så tager vi ned til floden, og går ombord på en flod-bus. Det er virkeligt noget der rykker. For 1 kr kommer vi 5-10 kilometer op af floden. Pælebyer, templer, cola-pramme, skyskrabere, slæbebåde, long-tails og hvad ved jeg stryger forbi. Vi hopper af, får en gang stegte ris til 4 kr. Vandet koster 1 kr/l i plomberede plastflasker. Nærmest ved et tilfælde støder vi på den kæmpe store opretstående Buddhafigur. Foran den sidder der nogle munke, og drikker Pepsi og læser avis, mens folk beder på figurens føder.
Vi traver vider i den noget øde by, helligdagene kan mærkes. Sidst på eftermiddagen tager vi ud til lufthavnen, for at flyve ned til Phuket. Ph skal udtales som hårdt P, ikke som F.
Jesper læser om øen, og finder ud af, de fleste dykkerturs-arrangører ligger på Pen Tong Beach. Ser det også stavet med B! I øvrigt er det ufatteligt, så mange forskellige måder by og vej navne bliver stavet med vores bogstaver. Længden, antallet af stavelser og ikke mindst forbogstavet varierer rask væk. De har det heller ikke for let med deres eget alfabet. "Det våde træ kan ikke brænde" er 5 ens stavede ord!
I lufthavnen bliver vi lokket ombord i en VIP-bus til beton-stranden. Morten brokker sig over prisen, men det er en meget længere tur end forventet. Stranden ligger på den anden side af øen, og ikke nede ved byen Phukets vandkant. 
Vi bliver læsset af ved et bookingkontor, der fortæller, det er svært at finde værelser til os. Endelig finder han nogle, og Morten accepterer en pris på 400 kr, som viser sig at være pr værelse! Det er 40 gange dyrere end hos svenskeren i Pak Chong, og så uden morgenmad! Ikke nok med det. Dørene er for lave, sengen for kort, der stinker af åben kloak, der er møj beskidt med gekko-lorte og spindelvæv og der er et insektliv.
Vi går ned til hovedgaden. Den minder utroligt om Art Deco i Maiami. 90% turister, 10% ludere. Det er utroligt, så mange bedstefædre, der har taget deres børnebørn med i byen! Forretningerne handler udelukkende med turist tøj, restauranterne har kun turistpriser. Gråhårede europæere farer halvstive rundt med store vandpistoler og sprøjter. Mange bruger farvet vand. 
Vi prøver nogle af de lokale tur arrangører. De har nogle fuldstændigt forskruede priser, og i øvrigt udsolgt. Det eneste sjove vi oplever, er en fyr i hvidt hotelhåndklæde, der spørger; om de sælger shorts i en tøjforretning. Vi går tilbage til hotellet. Der er en hørm af åben kloak i mit værelse. Jeg klager i receptionen. De sender en pige ned, med en forstøver med duftvand! De har ikke andre ledige værelser. I receptionen hænger der et skilt: Dame selskab; 40 kr. Overvejer at leje et par stykker - til at gøre rent på mit værelse. Vi beslutter Phuket bør udtales Fuck it!

13/4 Vi står op ved 8-tiden, tøffer lidt rundt i den nu temmelig øde by. Op af formiddagen begynder der at dukke lidt vandpjaskende lokale op. Vi finder busstoppestedet, og venter på bussen til Phuket by.
Inde i byen er der et rent vandpjaske helvede. Alt fra små fade med farvet snask, over bye-shooters på knallert til pick-ups med 1000 liters baljer på ladet og 10-15 mennesker med vaskebaljer. Det mest seriøse er en stor tankvogn, med et 70 mm dysserør! Mortens tidligere hvide T-shirt er gul, grøn, rød og blå plettet. Jeg har en rød hånd, og Jesper er gennemblødt. Butiksejere, tankpassere, sikkerhedsvagter, ja alle uden undtagelse sprøjter vand. Det er slet ikke morsomt, så vi tager den første bus mod Khao Sok National Park. 
Billetdrengen har en thermospand med håndklæde over stående. Aha- forfriskninger! Nix, vand til at sprøjte med. Bussen stopper, når vi møder lokale grupper, der står med deres baljer ved vejkanten, eller vores billetdreng er løbet tør. 
Vi kører af en meget bred jordvej. Det er egentlig utroligt, så mange vejprojekter der er i gang. Hævede veje i byerne, 6-sporede asfaltveje på landet. Bilparken er også imponerende, hovedsageligt 1-3 årige pick-ups, en del 1-3 årringe personbiler, heraf mange Volvoer, men gamle busser og lastbiler.
Vi kører gennem tæt urskov, over frugtbare sletter, gennem ananas-, gummi-, og papaja plantager. Vi kommer meget langt ud på lander, før vi står af. Traver ud af en jordvej, og kommer til Tree Top Bungalows. 
Og det er det; Jespers hytte er bygget i et træ, gulvet 8 meter over jorden. Mortens luksus udgaven med 4 meter beton-stolper. Jeg får den skrabede, med 1½ meter pæle, flettede væge, men så har jeg også en badefrø. Det bliver mørkt lige efter vi er ankommet, så vi må nøjes med lidt aftensmad og natsafari. Frøer, tudser og insekter.

14/4 Jesper har sovet dårligt, han mener egernene der bor på hans tag holdt fest i nat. Jeg sov dårligt, da de store flagermus basker generende højt. Mortens nattesøvn blev forstyrret af den elektriske vandpumpe, der står under hans hytte, og forsyner hele lejren med vand fra floden. Vores lejede guide dukker op efter morgenmaden, og vi begiver os ud på dagens travetur. Det går hurtigt, faktisk så hurtigt, at man bruger mere tid på at finde fodfæste, end på at nyde den fashionerede natur, som omgiver os. Ikke desto mindre ser vi et par vandfald (næsten uden vand), og en hel del krybdyr og sommerfugle, på den 10 km lange march.
Vi havde egentligt også bestilt ham til om eftermiddagen, men han dukker heldigvis ikke op. Vi tager selv et andet track. Her i området er de nemme at følge, da de er temmelig brugte. Ikke forstået på den måde, at naturen har taget skade, men at den ½ meter brede sti er fri for visne blade. 
Det mere adstadige tempo gør, at vi ser flere dyr, og når at beundre fantastiske udsigter og motiver. Vi ser en lille snog, leopardfrøer, tudser, calotes, skinke, firben, træskonæb, farvestrålende skader og stære, termitter, myre, gigant sommerfugle, kæmpe spindende edderkopper (håndstore!), sugemaller, barber, haletudser, egern, gekkoer, ørne, paradisfugle, bladfugle, junglesangere og -smuttere, fugleedderkopper, chikader og så alle dem, jeg ikke har navn på. Der er bregner, palmer, mahognitræer, orkideer, ingefær, lianer og en utrolig masse andre grønne ting.
Jeg begynder at have lidt ondt i hårrødderne, den totalt lodrette sol er fantastisk stærk, i modsætning til min hårvækst. Bort set fra det, er mine timer i solariet givet godt ud; jeg bliver ikke skoldet. Morten og Jesper har udviklet sig til aquaister - de drikker 5-10 liter vand om dagen, jeg nøjes med 1-2½ liter. Vi begynder at indføre "after-track", hvor de afhængige får slukket deres tørst i uhæmmede mængder vand, og jeg prøver at kontrollere mit kaffe-delirium. Når vi sidder på terrassen om aftenen, længe efter solen er gået ned, kommer der trofast en vandrende pind op i stolen ved siden af Morten. Hvad den vil på det golde bambusmøbel forbliver uopklaret.

15/4 Vi har bestilt en elefant-tur i "receptionen", og venter spændt. Hotel-mutter kører, hun spørger om vej adskillige gange, kører lidt forkert, men vi når frem til en smuk dal, hvor der står 2 elefanter med havebænke på ryggen, og venter. Morten og Jesper får tyren, jeg og hotel-fatters svoger koen, der er 18 måneder henne, og ikke må bære så meget. 
Vi lægger fra land, og traver over floden, igennem noget krat, gennem mudder, der går op til midt på maven af dyrene. Igennem en skov, hvor der knapt er plads til os. Brødrenes elefant overser et træ, på tykkelse med et lår. Det bliver bare væltet. Anden vegetation bliver guffet, specielt af koen, som har en forkærlighed for bambus. 
Ved siden af os render en ivrig fotograf. Det viser sig at være chefen, der er ved at tage fotos til sin første reklame. Det forklare, det overordentlige jomfruelige landskab, de nybyggede bambushytter og den tætte vegetation langs tracket. Vi er ganske enkelt det første hold!
Vi standser ved et lille vandfald. Mens vi undersøger omgivelserne, tanker og vasker vores chauffører transportdyrene. Vi trasker tilbage, mens thai-ørne skriger over vores hoveder. Min elefant pjasker med mudder, men brødrenes fiser, og det er ikke til at spøge med. Ind i mellem kan man mere mærke end høre, den dybe rumlen, der er en del af elefanternes sprog. Vi fik også et enkelt trut i starten af turen. Vel tilbage til udgangspunktet, fodrer jeg kræene med bananer.
Jeg mærker på vandet i floden, det er varmt - meget varmt! "Der er en varm kilde lidt oppe i dalen, vil vi se den?" Op i trucken, og gennem den overhede dalseng. Her standser vi ved nogle næsten færdiggjorde hytter, der nok skal blive til restaurant og toiletter. De virker temmelig malplaceret i den ellers øde og meget smukke natur. En rask travetur over sletten, og vi står ved en blå pool på omkring 12 meter i diameter. Det er tydeligt at se det opstrømmende vand, og temperaturen er nær 700C.
Vi kører hjem til trætop-hytterne, og beslutter os for at undersøge naboerne. Der er andre mere eller mindre primitive bambus bungalower gemt af vejen i det tæt beplantede område. Vi kommer ned til en ret bred flod, som vi må krydse, for at komme over til nogle fantastiske limstens formationer, med huler. Vi passerer et stykke nyligt afbrændt urskov, hvor de stadigt er småflammer. Jeg ser en 2-3 meter grå/brun slange krydse stien. En lokal fortæller, at det må have været en kobra. Jeg ser den første knæler, og nogle temmelig store biller, et kæmpe- og et pansret tusindben. Der er en bredt udvalg af røde blå og grønne tæger og næsebiller.
Vi finder en primitiv restaurant, og skyller lidt vand ned. Mørket begynder at komme snigende, og efter 20 minutter er det bælgmørkt, så vi går tilbage til vores egen Tree Top Lounge. Mortens vandrende pind kigger forbi, mens vi får aftensmad og kaffe. Natsafari afslører store mængder skrubtudser, løvfrøer, frøer, natsværmere og en enkelt ildflue. Vi vender tilbage til "restauranten". Her må vi gang på gang imponeres over tjenerens dumhed. En pige på omkring 16, der står og siger Ja-Ja, griner lykkeligt, men ikke er i stand til at modtage en bestilling på 3 kopper kaffe. Nogle gange kommer der 2, nogle gange intet, eventuelt en flaske vand. Det bliver endnu værre, når vi bestille mad!
Der indtræffer et af de almindelige strømsvigt, og vi sidder lang tid i mørke, indtil vi får noget der mest af alt minder om et lagkagelys. Luften genlyder af løvfrøer, ranaer, chikader, tudser, fårekyllinger, gekkoer og natfugle. Morten sidder og skifter farve, efterhånden som han kommer igennem sin chilli-pebber ret. 
Vi ville gerne booke en tur ud til en af øerne, men telefonen er død. Vi kunne også godt bruge en telefon til at få genoplivet Jespers lukkede Visa-kort. Magnetstrimlen på mit er død, og Morten er løbet tør for US$. Selv om der til sidst kommer strøm, er telefonen stadig død, så vi kravler op i vores respektive hytter.

Turen fortsætter i Dagbog 2

                    

 

 

 

  Fotos                 Dagbog 1 2