PHILIPPINES DAGBOG  3
1/4-24/4 2005

 Det tager i det mindste kun 40 minutter med katamaranen. Fra samme store færgeterminal går der en båd til Mindoro om en halv time. Der afgår mange andre færger, men vores Super Gigi bliver aflyst. Får pengene tilbage, og køber billet hos et andet selskab. Humøret er lidt trykket. Vi har ikke rykket ret meget, og vi sidder i en overfyldt ventesal med meget støj.

 For 15 kroner får vi en times sejlads i en ikke særlig stor båd. Vi lander i solens sidste stråler på en Bounty-strand, med en lille stribe små, hyggelige hoteller og restauranter. Vandet er krystalklart i bugten. Vi kan se koraller og søgræs mange meter nede. Har i øvrigt fået dianostifiseret  mig selv: Jeg lider af transport narkolepsi. Jeg kan maks sidde fem minutter i en bus, taxi, fly eller båd før jeg sover. Det giver den lidt uvante sætning: "Vågn op, du skal ned!", når vi er ude og dykke.

De første hoteller er udsolgt, og det vi finder, der har ledige værelser, vil have 80 kroner per styk! Vi handler prisen ned til 65 kroner, og skammer os, da vi får tildelt tre bungalower med komplet køkken, enormt stue/soveværelse og en stor terrasse med spisebord og en enorm elskovsrede.

 På trods af det ligner en turistfælde, er her kun meget få udlændinge. Dem der er, er her udelukkende for at dykke. Rundt om hjørnet, sådan 10-15 kilometer væk, er det lokale party-land: White Sands. Vi så alle de unge lokale, der havde pakke weekend tasken i terminalen.  Den ene store dykker shop efter den anden ligger mellem hoteller og restauranter. Vi finder en stor en, men en meget sympatisk divemaster. Vi aftaler nogle dyk i morgen, og går langs stranden for at finde en god restaurant. Finder med lidt besvær tilbage til vores bungalower  gennem mørket.

16. Vi havde tænkt at spise morgenmad hos vores dykkercenter, der havde noget der lignede en restaurant, men den ældre vietnamesiske ejer fraråde det: Hans mad er meget stærk! Det lader ikke til de bruger deres restaurant. Huset er et af de største og mest prangende på stranden, de har fantastiske faciliteter og meget dykkergrej, men vi er de eneste kunder? Vi ser andre både, læsset til bristepunktet med op mod 20 dykkere sejle ud fra andre centre - godt det ikke er os!

 Vi finder noget mere main-stream morgenmad, og er klar til at dykke klokken ni. Alle dykkerstederne er maks 15 minutters sejlads ud i bugten. Der er ikke mange bølger, men en fantastisk sigtbarhed. Første dyk er på en relativt lavt rev. Fantastisk meget liv, fisk, krabber, ting i almindelighed dækker den tætte beplantning af bløde og hårde koraler. Jeg har fået meget godt styr på min dykning, hovedsageligt på grund af den tætte maske. Det afføder bare en skideballe fra divemasteren: Hvorfor sagde i ikke, I var rutinerede dykkere? Morten og Jesper havde nævnt, de havde mere end 200 dyk bag sig.

 Efter dykkene er der et varmt bad og kaffe. Kan ikke være dyrt, men det er en virkelig god fornemmelse, som det undrer mig andre ikke tilbyder.

 Andet dyk går knapt så godt. Halvejs får jeg en brandmand ned af ryggen. Der sidder fangarme fast i kraven af våddragten, og det føles som om der står en fyr med et gloende strygejern, som han presser mod min nakke. Jeg får ikke set den båndede havslange og micro-søhestene, med det går forbavsende godt med at så brugt luften! Hjemme på dykkercentret får jeg limefrugter og meget varmt vand på, men det plager mig de næste dage, som en voldsom solskoldning.

 Vi spiser en meget dyr frokost: 40 kroner! Det ligger lidt tørt med kontanter, men det viser sig, der er et kontor i et hotel, der lader én hæve på Vis for 7,5% Det lyder dyrt, men er det samme som automater i de store byer. Gebyret er på 30 kroner, men man kan kun hæve 400 kroner af gangen! Jeg nupper 2000 kroner, og Jesper det samme. Hun fisker, uden at fortrække en mine, pengene op af en skuffe i skrivebordet. Vi snakker flere årslønne for lokale!

 Der kommer en byge, men vi sejler ufortrødent ud for at dykke ved tretiden. Vi ser fantastisk meget liv: Dragefisk, blæksprutter, søknælere, moræner og alt andet hjertet kan begærer. Kunne bruge meget mere tid der nede, hvis det ikke var for luften og nitrogen-ophobningen.

 Vi går en tur, for at finde ud til fyrtårnet. Vinkelret in i landet, op af den stejle skrænt. Her er små bambushytter hvor de ansatte fra strandens hoteller og restauranter samt lokale fiskere bor. Oppe på højderyggen er nogle enkelte enorme og meget prangende nye huse. Det er nok ejerne af hotellerne.

 Her er frodigt, tæt skov, men på toppen er der en stor afsveden græsslette. Vi finder det forladte fyrtårnet, og jeg støver rundt i den forsømte have. Har efterhånden en pæn samling frø til Botanisk Have: Bombacaceae, Fabaceae, passionsblomst og - øh, andre. Solen er forsvundet, og vi får lidt travlt med at komme ned til stranden, før det bliver helt mørkt. I stedet for den stejle klatretur ned gennem den tætte skov, tager vi den smalle vej, som heldigvis leder ned i byen. 

 Vi kommer ind til et lille night-marked, med friskfangede fisk og andre dyr fra revet samt friske grønsager. Jeg køber en enkelt Araceae-knold, og vi fotograferer fiskene. Finder nogle tudse-punge, som jeg stod og hev lidt i, i Australien. De kostede 200 kroner, men her er de nede på 450 piratos svarende til 45 kroner.

Efter aftensmaden holder jeg mig næsten vågen til klokken ni. Brødrene sidder altid og ryster på hovedet, og kalder mig gammel, når jeg siger jeg går i seng. De er unge og friske på flere øl. De gange, hvor jeg finder en internet-cafe på vej hjem, ser jeg dem komme luskende forbi inden fem minutter, på vej hjem i seng. Har i øvrigt fået Jesper til at indrømme, han er til SM. Han mente muligvis San Miguel; den lokale øl?

 17. Dagens første dyk er The Canyons. Her er en ufattelig mængde fisk af utallige arter. Efter behørig pause dykker vi ned til Shark Cave. En et meter høj, men meget bred hule fører langt ind unde revet. Her inde er mindst fem hvidtippede revhajer, den største over to meter. De svømmer lidt raskløst rundt, og kommer temmelig tæt på. Vi søger videre, og finder tudse-, drage-, løve- og andre fisk. Her er sweetlips, som er temmelig store og ... en masse andet.

 Jeg er stadigt plaget af mødet med brandmanden, og væger at gå en tur i urskoven. Jeg passerer den ene smukke bugt efter den anden. Købe en flaske van i en lille bambus kiosk, og holder mig så vidt muligt i skyggen. Det er varmt og fugtigt. Finder flere frø, blandt andet nogle, der ligner mini-cashaw nødder og nogle flotte røde og sorte Fabaceae. Kommer til en jeepney plads, hvor chaufførerne sidder og spiller hasard. Det forklarer, hvorfor der kom seks-syv stykker lige efter hinanden for over en time siden, og så ikke nogen siden. 

 Der er endeligt en, der er blanket af, så jeg kan komme tilbage. Brødrene har været ude og dykke på Monkey Ref, og efter aftensmaden sejler vi der ud igen. Fantastisk natdyk. Det myldrer med liv, og farverne er fantastiske i lygternes skær.  Vi får afregnet, og jeg får mine stempler i bogen. 

18. Vi skal tidligt op, for at være klar til båden klokken syv. De er Super Gigi, som svigtede sidst. De lidt større både ankrer op, lidt ude i bugten, og en lille båd sejler folk ud. De står op, som sild i in tønde. Vi skal med en mindre, som simpelthen sejler op på stranden. Vi når en bus klokken ni, og er i Manilla klokken halv tolv. Vi prøver at re-confirme vores billetter via telefonen, men det virker vist ikke. Taxi til lufthavnen, re-confirme, og så ud til Rizal Park. 

 Jeg ville meget gerne have set de store botaniske haver, der lå nordpå. Her havde også været en hel masse gartnerier, men det lykkedes os bare ikke at komme der op. Svigtende fly og manglende tid. Nu vil jeg så se den kinesiske, den japanske og specielt deres orkidehave, som er meget berømt. 

 De to første er dybe skuffelser. De har ikke været holdt i lang tid, og har vist egentligt aldrig været noget særligt. Den kinesiske er spændende som Fælledparken, den japanske som H. C. Ørstedsparke. De er fyldt op med sovende mennesker, som åbenbart er villige til at betale 50 øre i entre. 

 Orkidehaven der i mod, er fantastisk flot, 20 gange dyrere i entre - og lukket om mandagen! Jeg føler ikke lige frem, de lokale guder er på min side!

 En af byens andre hoved attraktioner er en enorm fæstning: Intramuros. Den blev bygget af spaniolerne i 1571, og var den eneste europæiske by i Asien. Vi går på den ydre mur. Inden for er der typiske spanske koloni-huse, uden for en lille smal golfbane og resten af byen. Vi bliver mange gange tilbudt ture i smukke hestevogne, forspændt bittesmå heste. En times guidet tur: 10 kroner. Vi er mere til at slappe af, og finder en park.  Midt i den ligger Fort Santiago. Selve parken er flot, der er endda nogle planter, jeg har søgt i lang tid. Fandt dem lige før vi tog afsted, men får nogle flotte fotos.

 Der er en voldgrav rundt om selve fortet. Her går en mand mellem åkanderne med et langskaftet net. Jeg tror først, han samler affald op, men ser så ledningen. Han slår nettet ned, og samler se de lammede fisk op. 

 Inde i fortet er der en flot udstilling om den største nationalhelt. Han endte sit liv i fangenskab her, hængt i en af gårdene. Han var videnskabsmand, læge, folketaler, komponist, forfatter og meget mere. Han hed.... øh..... Pedro? Vi ser de flotte malerier, hans berømte digt og den spritlampe det var gemt i, nogle konserverede dyr der er opkaldt efter ham og meget mere. 

 Vi finder ind til centrum, og et noget ringe hotel. Snupper en halv time på øjet, og går så ud for at finde aftensmad. Vi er i et muslims kvarter, og havner på en Iransk restaurant. Virkelig lækker mad! Så går vi ned til havnepromenaden.

 Jeg har set mange havnepromenader, der har været lavet lige så flotte, men aldrig én med så meget liv. Nogle meget specielle gadelygter i forskellige farver langs vejen. På selve molen ligger et utal af temmelig store restauranter. Mange af den har live-musik eller anden underholdning. Vi hører omkring ti bands og enkelte musikere, alle virkeligt gode. 

 Sidder lidt på en cafe med rigtig god kaffe og lækre kager. Der er en god stemning langs hele promenaden, men mange tomme sæder. Der må virkelig være gang i den, når der er fyldt op. Kvartet bag er en pudsig blanding af meget usle bambus skure og splinter nye, meget modernet  og høje hoteller og kontorbygninger.

 Gaderne og stræderne er noget mørke og skumle på vej tilbage til hotellet, men det virker ikke som om man burde være urolig. Unge kvinder kommer gående alene.  Jeg har fået værelset med vindue - ud til karaoke baren. De fortsætter til de lokale, højt gnadrende står op. Får praktisk talt ikke sovet. 

19. Taxi til lufthavnen, og fly klokken 10.45 til Busvanga øen., denne gang med South East Asian Airlines. Vi bliver vejet sammen med vores bagage, og bliver ikke overrasket af flyets størrelse - eller mangel på samme. Det er en LET 410 med plads til 19 passagerer. Vi er en del hvide og nogle enkelte japanere og koreanere. 

 Flot flyvning ned over Mindoro og en hel masse små øer. Det er skyfrit, og luften er utroligt klar.  Efter en time lander vi i en meget lille lufthavn. Udenfor er der tre små bambus-flet-forretninger og én jeepney. Vi kravler ombord, og starter den lange tur ned over øen. Det går gennem meget stejle bjerge, nogle afsvedne, over grønne dale og frugtbare sletter. Det meste af vejen er rødt jordvej, som støver helt utroligt.

 Vi kommer til en lille søvnig havneby. Efter lidt roden frem og tilbage finder vi en tysker, som har et dykkercenter. Det ligger godt to timers sejlads mod vest. Hans nærmeste nabo mod vest er Vietnam, omkring 1000 kilometer væk. Det skulle være rigtigt smart at bo der ude. Så er man lige ved vragene og revene. Siger han.

 Det koster ikke så meget, siger han, og på opfordring laver han en lille udregning for os. Vi tæller sammen, og har lige akkurat råd. Meget heldigt, for på denne ø er det nærmeste sted, hvor man kan betale med, for ikke at snakke om at hæve med Visa - Manilla. Han får en time til at proviantere, vi får en tur rundt i den lille by, og frokost.

 Vi mødes på hans kontor, og sejler så ud i hans pæne udrikker-båd. Vi smyger os mellem et utal af små og mellemstore øer. Nogle beboede, andre øde. De er alle klædt i grønt fra top til strand. Mest kokos på de beboede, med en tæt urskov under. Vi sejler gennem nogle enorme japanske perlefarme. På bitte små tømmerfloder sidder bevæbnede vagter.

 Vi kommer til den sidste ø: Popotutan, som er en del af Coron øgruppen, som igen er den nordlige del af Palawan øgruppen. Denne ø er temmelig stor, der er en lille landsby med omkring 50-100 beboere. Lidt længere ude er et par meget store huse i deres egen bugt. Beboede af nogle franske milliardærere.  Så kommer vi til hans bugt.

 En lille by, bestående af fem bungalower, en fælles restaurant og forskellige service bygninger. Vi får værelser i den ene bungalow, som består af fem værelser, et fælles bibliotek og to store badeværelser. Det er blevet sent, og vi spiser i skumringen. Der er et utal af forskellige fuglestemmer. Jeg hører en, som jeg ikke kan bestemme. Tager lygten, og sniger rundt om bygningen. Gensidig forskrækkelse, da jeg overrasker to kurtiserende tokayer. Det er verdens største gekko, disse er 20-30 centimeter lange, og meget brede. Meget flotte, med musegrå kroppe, smykket med spredte røde pletter. De har et karakteristisk og meget højt kald, nærmest to-kayyy.

 Der er en øredøvende støj fra talløse chikaner. Der sidder tomme hylstre alle steder fra larverne. Når man lyser op i træerne panikker de voksne, og de store flagermus er på pletten med det samme. Efter at have verfet et par håndfulde chikaner ud af det store værelse, trækker jeg gardinet for det store hul i vægen, og kryber i seng.

20. Bliver vækket tidligt af fuglesang, går en lille tur bag lejren, og er klar til fælles morgenmad. Vi planlægger det første dyk, et nemt et, så han kan se os an. Han har ikke voldsomt meget grej, men vi bliver udstyret, og det er i rimelig stand. 

 Vi sejler en time tilbage mod byen, og hopper i, ved en sunken landgangsfartøj fra 2. verdenskrig. Her er rigtigt meget liv, og vi svømmer spredt rundt, op og ned af de skrå vrag, og på den smukke rev lige ved siden af. Vraget er også dækket af vegetation. Vi ser, blandt meget andet, harlequin fisk, som svømmer helt sindsygt, og den dødsensfarlige blåringede blæksprutte. Undervandsfotos fra dykkene.

 Frokost på båden, fortøjret ved en meget smuk ø, og så over til et andet vrag. Denne gang er det et 180 langt skrog af en olietanker fra samme tid. Igen utroligt meget liv. Vi kommer hjem ved halvfem-tiden, og efter en forfriskende kop kaffe begiver vi os ud på ekspedition, for at udforske øens natur. Vi ser nogle pudsige fugle, jeg finder nogle nye spændende frø, og et rigtigt spændende pachy-træ. Det er vist et medlem af Barringtonia slægten. Finder også nogle pudsige epifytter, sandsynligvis en Hoya. De er som små flade tallerkner med bunden i vejret. Helt tæt til stammen.

 Da det er blevet rigtigt mørkt, svømmer vi ud til hus-revet, og dykker. Det er et fantastisk månelys, hvilket er ganske glimrende, da batterierne i min lygte hurtigt giver op. Søger over til Jesper, der svømmer rundt med et antal lux, der kan gøre en hver trucker blød i knæene. <her er der også livlig nat-aktivitet. Et lavt dyk, så det bliver langt. Og så sover man så godt bagefter...

21. Jeg er tidligt oppe, for at fotografere Barringtonias blomster. Den er nemlig nat-blomstrende, og blomsten er en væsentlig del af identificeringen. På vej ud til dagens dyk (en time ind mod byen igen) mødes vi med besætningen fra den ualmindelige fede motorbåd, der er ankret op i bugten. Det er en vældig fin tysk milliardær, en rad mager englænder og en ung thailands pige. De får et lift med, og snorkler over os, da vi dykker ned på endnu et overgroet vrag af en kanonbåd. Ved siden af er der et fantastisk rev, som vi også når at se. 

 Efter frokost dykker vi på en fantastisk levende revvæg. Resten af eftermiddagen går nede på stranden, hvor vi finder utallige enorme muslinger, farvestrålende sneglehuse og fascinerende små-muslinger og koraller i hel eller fragmenter. I vegetationen langs sandet gror nogle enorme cycas og andre enorme og meget spændende planter. Får øje på nogle farvestrålende tæger højt oppe i et træ. Da jeg kommer derop, er der også nogle virkeligt farvestrålende oldenburrere. 

 Efter aftensmad er det endnu engang blevet tid til et natdyk. Vi søger længere øst på, ude på hus-revet. Håbet er at se en af de yderst sjældne dugon'er. Et stort søgræs-ædende pattedyr. Det lykkes desværre ikke, men vi ser blåringet rokke, en lille ammehaj, nogle enorme nøgensnegle, op til 30 centimeter!, og nogle millimeter store blæksprutter en rigtig stor en. Her er flokke af maller, enkelte krokodille-fisk og moræner. Endeligt lykkes det os at finde en kæmpe konkylie, og endda i live.

22. Vi starter, efter morgenmaden, med et dyk i åbent hav. Sejler endeligt endnu længere væk fra byen, og ud i det Syd Kinesiske Hav. Morten har problemer med ørerne. Det har jeg også haft længe, men det er når jeg ikke er i vandet. Vi tager en delvis rundtur om en atol, dyre- og plantelivet er fantastisk, men strømmen er kraftig. Udbytterig men hårdt dyk.

 Eftermiddagen bliver brugt i den tætte urskov på bjergskråningen bag lejren. Der er kun en enkelt sti, og meget svært at gennemtrænge den sammenfiltrede masse af tornede underskov. Pludselig dukker en tynd, meget livlig sno op. Da jeg ikke ved om den er fugetandet, giver jeg den lidt plads, mens vi (med varierende succes) trænger gennem den tætte vegetation. Det bliver til nogle rimelige fotos. Aftenen går med hygge og pakning af den enorme bagage. Hoveddelen udgøres af frø til Botanisk Have.

 23. Står tidligt op, da jeg skal ud i skoven for at hente nogle enkelte stiklinger af den epifytiske Hoya jeg har fundet. Der bliver også tid til en længere tur, øst-over. Her finder jeg granatæbler og en spændende snylteplante med flotte røde blomster, noget alá Ericaceae. Jeg finder også en temmelig stor skink og en kæmpe spætte. Lige bag lejren lykkedes det endeligt for mig at komme tæt på nogle junglehøns. Det helt specielle ved dem er, at de begraver deres æg i det varme sand, og så bare forlader dem. 

 Da vi skal afregne begynder problemerne. Det viser sig, vi skal betale for leje af grej, sejlturen her ud, leje af lygter (med meget lidt strøm) og lidt andre småting. Så har vi pludseligt ikke penge nok. Han vil ikke tage vores ord for, vi sender de sidste 500 kroner (så har han fået godt 3000 kroner). Han kan ikke finde sine swift-numre, så Morten kan betale via nettet inde i byen. Jesper får en god ide: Han kan overtage Jespers dykkerlygte, som koster omkring 600 kroner. Jeg skal have nogle hundrede ekstra dollars med på næste tur!

 Små tre timers sejlads ind til byen, hurtig frokost og så to timer i minibus til lufthavnen, hvor vi rigeligt når flyet før. Der er bare ikke plads. To timer i den lufthavn - det rum, er lang tid. En times flyvning, letter lige på sekundet, fra en grusbane! Så i taxi til udenrigslufthavnen, hvor vi lige skal vente to timer mere. 14 timer, og vi er i Amsterdam. To timer mere, og en god time i luften, så er vi i København, mange oplevelser rigere.

 Pris: Fly: 6600. Indenrigsfly: 1250. Dykning med bevis 4600. Mad, hoteller, taxi mm: 3350. Total: 15800 kr.