Main Page    All Journeys    Travel Tips

 

 

KENYA   18/9-2/10 1998 DIARY  1

  Photos                 Diary 1 2 3

 I min evige søgen efter det perfekte land, er turen nået til Kenya. Her er der, ud over det fantastiske klima, et væld af spændende dyr. Efter at have checket hele rejse branchen, er Africa Horizons specialtur med biolog Hanne Lindemann suverænt den mest interessante. Line har længe plaget mig; hun vil med ud og se verden. Jesper og Morten er helt afvisende - til de har set materialet fra Africa Horizon.
Dag 1. Frisk og udhvilet efter 8 timers natflyvning går vi direkte ud i vores 3 safari køretøjer. Ombyggede HiAcer: Det meste af taget hæves, så alle kan stå op, der er kun 6 brede sæder, så alle har vinduesplads. 
Vores chauffør hedder Komo, og er "birdie", hvormed han mener han er fugleinteresseret. Han taler et godt engelsk, har check på andet end fugle, kører godt og har humor. 
Vores sidste to medturister er Erik, en gammel gut som er frisk, snakker fanden øre af, og er begejstret over alt hvad han ser og hører. Inge er kunstmaler, og lige som Erik; utroligt begejstret for alt hun oplever. De andre biler fyldes med gråhårede millionærer, som tager de følgende dages strabadser med fantastisk gåpåmod og energi.
Vi kører ud gennem et hjørne af Nairobi, og efter en times tid kommer vi til Rift Vally, som er en 5-6000 kilometer lang revne ned gennem Afrika. Vi beundrer udsigten fra en højtbeliggende terrasse, mens de indfødte mere eller mindre forgæves forsøger at prakke os sten- og træskærer arbejder på. 
Områder er opdyrket, men Hanne fortæller at dalen var ren natur, da hun så den for 30 år siden. Siden er den blevet delt op i mindre og mindre lodder. Man dyrker majs, uanset om jorden egner sig eller ej.
Pludselig ser jeg en lille flok zebraer, og lidt længere fremme dukker en flok thomsons gazeller op. En sort glente følger bilen, mens en hærfugl flager forskræmt væk. Store sorte silhuetter viser sig at være gribbe. Vi er i Afrika!
Landskabet ændrer langsomt karakter fra grønne opdyrkede marker, til mere tørt græsland med buske. Her, som alle andre steder vi kommer, er der ikke det mindste skrald i vejsiderne. Ikke nogle plasticposer, coladåser, bilvrag og lignende, som man ser i de fleste andre lande i verden. De par småbyer vi kører igennem er særdeles primitive, uden strøm og rindende vand, men på trods at varerne på torvet er indpakket i plastik, er der intet skrald på de eroderede lergader.
Vi stopper ved en stor overdækket bod, langt ude på savannen. Her er, ud over et kæmpe udvalg af træskærerarbejder, et toilet og mulighed for at købe drikkevarer. Jeg lærer hurtigt, at kenyansk te smager væsentligt bedre end deres kaffe.
Ved 1-tiden ankommer vi til Lake Nakuru Lodge. Som alle andre steder vi sover; overordentligt luksuøst, og med en stor blomsterfyldt haven med et hav af syngende fugle. 
Efter et hurtigt bad står jeg og betragter den omgivende natur: Kanon udsigt! Vortesvin, bavianer, bøfler, gazeller, smukke fugle og ikke mindst; savannen selv.
Lunchén består som de følgende dage af en overdådig buffet. Alt hvad hjertet begærer, smukt anrettet, så maven bliver mæt længe før øjet. Med undtagelse af enkelte frugter og grønsager, er der ikke noget egentligt nyt.
De hvide kohejrer flagrer rundt mellem bøflerne, en marabustork står ganske stille på et ben, små farvestrålende biædere vimser rundt i de lave buske, men bliver skræmt af en af de utallige Defassa vandbukke. Hellige ibis slår ned ved kanten af et vandhul, hvor en vortesvinfamilie roder rundt. De kæmpe store smede-viber søger, sammen med andre vadefugle, føde i vandhullets kant. 
I buskene langs terrassens kanter er der et sandt mylder af småfugle, hvoraf jeg kun når at identificere nogle ganske få: Bul-bul, nogle duer, vævere, finker, sangere, drosler og - nå ja, dyr med vinger.
Godt forædt vakler jeg ud til bilerne, for at starte den første Game Drive. Vi passerer en kæmpe bakke, som helt er dækket af 30 meter høje cowboykaktus-agtige vækster. Det er den lokale variant af vortemælk: Euphorbia.
I vejkanten skræmmer vi en flok hjelmede perlehøns, empalaer går og græsser mellem bøflerne, mens de bedårende thomson gazeller går ude på de åbne områder.
Vi står op i bilen, mens den skrumler ud af den hullede jordvej. Der dukker flere vandbukke op, et par af de sjældne sorte ibis åbenbarer sig, og langt ude på sletten går en sekretærfugl majestætisk rundt i sin søgen efter slanger. 
Nogle enormt store silhuetter længere ude af vejen viser sig at være krydsende hvide næsehorn. De er store! Sammen med de to andre biler ser vi dem fortsætte ud over savannen. 
En stor skægfugl søger insekter i et dødt træ, lige under en hvilende gåsegrib. Bagved står en roschild-giraf pludselig. Den viser sig at være én, af en større flok, som "græsser" af acasiernes toppe. Disse 6 meter høje dyr ignorerer fuldstændigt vores bil. 
I mange trætoppe sidder der rovfugle. Store hvidbrystede flodørne, glenter, gribbe og andre ukendte.
En elan-antilope går op af en skråning. Den er det største medlem af antilopefamilien, tungere end en ko, men stadig med familiens elegance. Almindelige vandbukke er svære at skelne fra defassas, men vi lærer det. Grants-gazeller ligner thomsons, de er bare lidt større, hvide over halen, og hannerne har ikke den sorte stribe på siden. 
Langt ude på sletten står to buske: En sort og en grå-brun. Jeg gætter på strudse, og ganske rigtigt, der dukker to hoveder op. 
Vi kommer til Lake Nakuru, en stor ferskvands sø som er midlertidigt hjem for store flokke af göther- og lesser flamingoer, nilgæs, skovstorke, store klyder, store hvide pelikaner, ryler, skestorke.
Vi kører længe langs bredden og vender så næsen hjem af. På vejen ser vi en flok vagler bliver skræmt af en jakal.
Tilbage på lodgen er vandhullet foran terrassen oplyst. Løvfrøer, almindelige frøer, chikader og natfugle blander deres stemmer med de bitte små flagermus. 
Går en tur sammen med Jesper på gangbroen der forbinder hytterne til venstre for hovedbygningen. Vi hører noget bag os, og et par bavianer stryger forbi, hopper over det elektriske hegn, og forsvinder i mørket
Vi får en drink på vores private terrasse, et hurtigt bad, og pænt omklædte indtager vi det overdådige aften buffet. Ny drink på terrassen. En knæler bliver tiltrukket af lyset, små husgekkoer patruljerer på væggene og en løve lader sin dybe brøl høre ude fra savannen.

Dag 2. Bliver vækket 5.40: Jambo, this is your wake-up call! Gab!! En bar kop kaffe, mens det bliver lyst. Det er bælg mørkt 6.05, 6.15 er solen på vej op over horisonten, 6.20 er det dag.
Disen ligger ud over savannen foran lodgen. En smuk myredrossel prikker mellem terrassens natursten, mens en sortbrystet slangeørn slår sig ned i et af havens store træer. Turas fluesnappere finder småkravl i buskene og på vej ud til bilerne ser vi en kolonne safari myrer, det mindste medlem af hærmyrene.
Jeg vil i det følgende generelt undlade at nævne dyrearter, som allerede er nævnt. Arterne vekslede fra område til område, men der var også mange gengangere fra tur til tur, og fra nærliggende områder. Det betyder så, at game drives, hvor der kun bliver nævnt enkelte dyr, egentligt har været mættet af dyre observationer.
Efter at have snirklet os ned fra det 1666 meter høje plateau lodgen ligger på, er vi på en busk-savanne. Pludselig dukker et løvepar op i en lysning. De virker fuldstændigt upåvirkede af vores tilsynekomst, fuldstændigt optaget af hinanden. Når hunløven er i løbetid, trækker hun og flokkens han væk fra de andre, og parrer sig hver halve time i et døgn eller to!
I en af de høje Euphorbia'er sidder en topørn. Den har en top som en kakadue, bare dobbelt så lang. Et par skrift antiloper smyger sig skræmt rundt i krattet, mens langhalede glanstære frækt ignorerer os. Ved et vandhul går skovstorke, kronviber, sølvhejre, skestorke, stylteløbere, små lappedykkere, brogede krager og skarver.
I en lille skov vi kommer igennem, dukker en enlig colobus abe op. Denne smukke sorte abe med sin lange hvide kappe og buskede hale er sjælden, da malayerne har brugt dem til traditionelle dansedragter.
På vejen hjem ser vi en meget stor flok afrikanske bøfler og 7 hvide næsehorn. I logens store træer sidder et par undersmukke hartlobs turakoer. Metallisk grøn, skarlans rød under vingerne, hvidt ansigt med rødt perlebroderi om øjnene og stor sort hjelm.
Vi spiser overdådigt morgenmad i en times tid, og kører så mod Lake Baringo, 125 kilometer ned af Rift Vally. Det går gennem enorme hvedemarker og små lodder med majs.
Vi ser den store ferskvand sø, med dens store variation af vade- og svømmefugle. Det mest fashionerede er de store hvide pelikaner. På vej ud, og igen på vej hjem ser vi masser af pattedyr og fugle. 
Lunch 13.30, efterfulgt af en tur gennem haven, og ned til vandkanten. Her sniger jeg mig ind på en hammerhoved hejre, for pludselig at opdage, der ligger en temmelig stor krokodille lige mellem den og mig. Den er temmelig svær at få øje på blandt søens indførte søsalat. Memo: Se dig ordentlig for i naturen; her er farlige dyr!
Der er et sandt mylder af farvestrålende småfugle i havens mange blomstrende buske. Solfugle ligner fuldstændigt kolibrier med deres metalliske farver. Nede ved logens lille mole er der en af egnens karakteristiske termitboer, med en 2 meter høj "skorsten". 
Jesper, Morten og Line slutter sig til ekspeditionen. Jeg vil vise den krokodillen, og lige da vi kommer ned til vandet glider den op på land, lige foran os. Vi ser 4 nilvaraner på bredden, hvor de er til fare for alt mindre end dem selv. En jordgøg forsvinder ind i det tætte krat, på sin jagt efter insekter og andre fugles reder. 
Højt oppe i et træ får Line øje på Afrikas største ugle: Ørneuglen, som egentlig er en stor hornugle med lyserøde øjenlåg. Den har rede med unge i logens have. 
Nede ved bredden og i haven ser vi bladhøns, dværghejre, sandgæs (vagler), sørgeduer, magpie stær, hvidgumpet bøffelvæver, oksehakker, sorthovdet væver, afrikansk vipstjært, almindelig bul-bul, trefarvet glansstær, hvidbrynet spurvevæver, grønrygget hejre, tophejre, malakit isfugl, paradis fluesnapper, sorthovdet pirol, vatle stær og hvidmavede turakoer. I selve haven dukker først en dromedar og så en gigantisk Galabagos skildpadde op. 
Der er fælles rundtur i haven, ledsaget af Hannes foredrag om havens liv. Vi når til en udtørret å, nogle vil vende om, og da jeg kommer til at afsløre, jeg lige har set en snog eller slange forsvinde ind under brinken, går alle hjem.
Mørket kommer lynhurtigt og efter et tiltrængt bad går vi op i logens café for at drikke te og kaffe inden diner. Et par, der kommer senere, blev forfulgt af en flodhest, og måtte søge asyl hos et italiensk par, der var i bad. Natten igennem går der stokkebevæbnede vagter rundt i haven. Søens flodheste (søheste?) er nemlig temmelig begejstrede for havens store velvandede græsplæne, som smyger sig mellem de luksuøst indrettede hytter.
Efter diner er der danseopvisning. Vi sniger ubemærket væk, og opdager en flodhest mellem havens buske. Sniger os forsigtigt frem, og får nogle gode blitz-fotos. Vi går baglæns tilbage fra den, da den virker lidt opskræmt. Da vi har fordoblet afstanden til den, kommer en vagt brasende, og siger vi skal flygte, det er et meget farligt dyr!
Jesper og Morten har fået værelse langt fanden i vold, omme bag køkkenet, så vi sidder og drikker på vores terrasse, mens vi forsøger at holde moskitoerne på afstand. Klokken 22 bliver det for meget, og vi kravler til køjs.
I løbet af natten filmer en af vores medturister en flodhest lige ude på deres terrasse. Næste morgen står havemøblerne der. Flodheste der siger Gori! En anden bliver vækket, han tror det er wake- up call´et, men da han åbner døren står der "kun" en flodhest.
Line er også blevet vækket af flodhestenes rungende brøl og deres "rumph-rumph", når de skovler græs i sig. Hun spejder ud til dem gennem vinduet, mens jeg sover trygt.

Dag 3. Op 6.45, morgenmad og så ud i 3 både. Først må vi forbi nogle flodheste, så må vi skubbe en prop af hængemose ud af logens havn. Vi sejler mellem små øer, ser langhalsede skarver, hvidhovdet flodørn, gråhejre, blishøns, vandlillier, lille sultanhøne, gholiat hejre og to fiskere.
Deres 1½ meter lange både er lavet af 5 centimeter tykke luftrødder alá balsam. Fangsten består af chiklider og skaller. De padler videre med deres "bordtennis bats".
Selve søens ferskvand er totalt uigennemtrængeligt gråt. Da man begyndte at opdyrke de omliggende marker, blev leren blottet, og skylder nu ud i floden. På 30 år er der aflejret 3 meter sediment på bunden. Søen er nu 3 meter dyb! Som tidligere nævnt er der blevet udsat sø-kål. Disse flydeplanter tager det sidste lys inde ved bredden. Det der lignede totalt uspoleret natur, er snarere en katastrofe. 
Vi kommer til en lille ø, som egentlig bare er toppen af en udslukket vulkan. Her bor en fisker med sin familie. På det åbne rygested ligger chiklider, skaller, maller og lungefisk. Før søen blev så mudret var det en stor eksportvarer, de røg-tørrede fisk kunne holde sig en måned. Mens de andre ser inden for i øens to hytter går jeg på opdagelse i de omgivende klipper. Ø-firben, sjove træer og meget spredte græstotter på den tørre jord. Line og Morten slutter sig til safarien, som slutter brat, da Line træder en 4 centimeter lang accasia torn op i en pulsårer. Blodet vælter ud, men standser hurtigt. 
Vi kravler ombord i de ventende både, og sejler langs øens stejle kyst. Et stykke ude bliver en død fisk smidt ud på vandet. En hvidhovedet flodørn dukker straks op, dykker, fanger, og sætter sig tilbage i et træ for at fortære fisken.
På tilbageturen kan vi kun tilføje måger til artslisten. 
Lake Barinko Special i baren og så er vi klar til en 4 personers bytur. Vi har hørt der ligger en by i nærheden, vi ved ikke hvor stor eller moderne, så det må undersøges. På vejen ser vi skægfugle og farvestrålende agamer: Blåt hoved og overkrop, rød bagkrop, gul stribe langs ryggen og sort hale. Hunnen knapt så imponerende. 
Byen består af en 150 meter gade med meget primitive forretninger: Skræddere, frisører, barer og et enkelt cykelværksted.
Nede ved flodbredden sidder en gruppe kvinder og renser fisk. De små børn, der render rundt om os siger: Jambo - give me money! Vi trasker tilbage mod lodgen og ser undervejs korthalede ravne, nogle små agamer og flodhestenes territoriums afmærkninger: Lort, der bliver spredt med halen.
Lunchen indtages sammen med fuglene. En rødnæbbet næsehornsfugl viser sig et kort sekund. Meget spændende. Senere bander vi dem langt væk. 
Te, og så en tur i poolen. Soltørrer, og så er det tid til at køre ud til Lake Bagoria. På vejen ser vi de usandsynlig smukke ellekrager og vorte stære. 
Langs den store søens bredder står omkring 1.000.000 lyserøde flamingoer, den største samling Hanne har set i 30 år. Ord kan ikke beskrive det, det skal opleves! Vi kører langs søen, og hver gang vi runder et hjørne syntes flamingo intensiteten at stige. 
Vi ser også rødnæbbede ænder, bitte små klippespringere (gazelle), stor kudo (gazelle), dik-dik antiloper som bare er bedårende. En flok klippegrævlinge ses langt oppe på bjergskråningen. De ligner store marsvin, men deres nærmeste nulevende slægtninge er elefanterne! 
I et rør område ser jeg en krontrane, men den forsvinder før andre ser den. Papyrus skov og flere flamingoer. På vej hjem passerer vi en flok æsler. De bliver brugt til vare transport og som knallerter.
Når et bad og en gang billard før diner'en. Hygge med megen latter og så på hovedet i seng.

Dag 4.Op 6.15, solopgang over søen, vi ser ugleparret, og efter morgenmad checker vi ud, og kører gennem savanne og farmland. Små jordegern krydser den elendige vej.
Vi kommer lidt op i højlandet, og der dukker kaffe- og te plantager op. Vi standser kort ved en kaffe plantage, og Hanne fortæller om dyrkningen og forarbejdningen. De lokale kvinder der plukker kaffen i oktober får 2,50 kroner for 16 liter rene bønner. De (bønnerne) mases lidt og frugtkødet sorteres fra. Så gærer de 24 timer, og hinderne vaskes fra. De tørres på net, og er klar til eksport. Det er modtagerlandene der rister dem, hvert land på sin måde.
Ind i bilerne og videre gennem majs, te, kaffe, store grønne bakker afbrudt af skovklædte skråninger. Vi kører på ækvator, krydser 6 gange i løbet af dagen. 
Næste stop er Nyahururu Fall (tidligere Thomsons), som er et 8 meter bredt og 35-40 meter højt og voldsomt vandfald. Der skydes fotos mens de indfødte forgæves forsøger at prakke os sten- og træ arbejder på. Der sidder 3 dansere med fuld body-paint, fjer og pels og spyd til fotografering. 
Vi kører videre af en meget dårlig vej. (Det er det eneste jeg kan udlede af de ulæselige notater.) Generelt er grusvejene bedre end de asfalterede. Asfalten er kun 1-2 centimeter tyk, og ødelægges efter et år. Hullerne bliver meget dybe med skarpe kanter. Grusvejene får også huller, men de er mere "bløde". Små huller kører man over, store kører man uden om, og de rigtigt store (Kenyas size) kører man rundt i!
Vi ser sortstribet slangeørn, blå glente, ko antilope, elgsdyr antilope, steppe ørn og 10 giraffer.
15 kilometer indkørsel bringer os frem til den overordentligt luksuøse Sweet Wather Tent Camp. Nogle telte står på jorden, andre på 2 meter høje platforme. Udsigten er nærmest ubeskriveligt. Fra telt og restaurant er der 20-30 meter til vandhullet, hvor giraffer, thomsons gazeller, empalaer, vortesvin, marabustorke og krontraner drikker, da vi ankommer.
Der er en time til udpakning, bad og lunch. Så starter game driven. Vi skal ud til en kæmpe indhegning, hvor en stor flok "kæle"-chimpanser er blevet sat fri. Vi sejler også en tur på floden, inde i chimpansernes indhegning. Her ser jeg en bisamrotte.
Vi kører tilbage gennem nationalparken. Jeg når lige at sige, der er temmelig dødt, da en flok elefanter bryder ud af bushen, lige foran os. De er ikke så meget større end de indiske, men her er også kun hunner og unger.
Vi ser et par store trapper, som er verdens største fugl (I oktober sidste år så jeg den største: Andes kondoren, i januar så jeg den største: Royal albatros, i lørdags så jeg den største: Afrikansk struds.) Den store trappe kan veje op til 18 kilo, er måske 1,10 meter høj.
I en anden kæmpestor indhegning går et helt tamt sort næsehorn. Den finder sig godmodigt i, at blive rygget i hornet og kløet bag ørerne, bare den samtidigt kan guffe hestepiller i sig. Da der ikke er flere piller, lunder den ud i bushen. 
Da vi passerer en smal lysning ser Inge en enlig løvinde. Vi betragter hende (løven) længe, mens hun passerer bilen på grusvejen, nusser sig og sjosker vider. Vi kommer helt tæt på et par krontraner, de er fantastisk smukke.
Tilbage i campen bliver teen indtaget i foto-tårnet 15-20 meter fra girafferne. 
Hele vejen om campen er der en V-formet voldgrav med el-hegn i bunden. Har faktisk en fornemmelse af, der er os, der er lukket inde. En tur langs indhegningen (udhegningen ?) tilføjer en gråkappet socialvæver, fluesnapper, rødbrystet solfugl og en lille flagermus til artslisten. 
Mørket kommer hurtigt, og vi sætter os ind i pejsestuen for at nyde en kop te, og tale med nogle af vores med-turister. Så er der diner, og jeg skuffes endnu engang af de flotte dessertkagers smagløshed. Derimod er udsigten til det oplyste vandhul storslået. Jesper og undertegnede ser to løver. Alle ser giraffer, elan-antiloper, gæs og andre dyr~.
Næste morgen kan Jesper og jeg udpege de den træstub løverne sad ved siden af.
Vi er seks, der lejer en 4WDer til natsafari. En chauffør og en søgelygtemand. Det er spændende! Det er måske knapt så let at få øje på dyrene, men der er en helt speciel stemning. Ud over den kraftige søgelygte har vi selv medbragt lommelygter. De kan lige oplyse den reflekterende nethinde, og så er spotten på. Hvidhalet desmerdyr, plettet hyæne, afrikansk hare, elefanter, giraffer, thomsons- og grants gazeller samt ikke mindst; en familieflok løver. Hannen er utroligt flot med en kæmpe manke. De ligger og flyder på alle sider af bilen.
Det er meget sent (eller tidligt) da vi kommer tilbage, men Line og undertegnede bliver nødt til at sidde med en drink foran teltet for at betragte den klare stjernehimmel, og lytte til nattens lyde. Jesper og Morten får øje på to næsehorn, og sniger sig tættere på. Campens sikkerheds chef John kommer, og spørger, om de vil tættere på: 3 meter! Pludselig vender vinden, og de store dyr trækker skyndsomt væk, da de mærker hørmen af menneske. Det er første gang John har set dem så tæt på campen.

Eventyrerne fortsætter i Dagbog 2

                        

 

 

            Diary 1 2 3      Photos