Main Page    All Journeys    Travel Tips

 GAMBIA     28/3 - 11/4 1996

                                            DIARY  1

  Photos                Map  Plan

 

 

 

Diary 1 2

 Min mor lokkede, hun ville have varme, og som den gode søn jeg er, følte jeg mig nødsaget til at tage med. (Det kan også have været mig der lokkede.)

Efter en relativ kort flyvetur, med mellemlanding på en af de Canariske Øer, var vi i Gambia. På landingsbanen blev vi modtaget af dansere og sangere. Ind i busserne, og rundt til hotellerne. Vi var de eneste, der skulle på flodsafari og helt ud til Bungalow Beach Hotel. Luksus ud over alle grænser.
Tidligt næste morgen blev vi hentet af en bus, og vores lille selskab på 12, begyndte vores rejse ind gennem Gambia, på den sydlige side af Gambia-floden. Vores rejseledsagere var erfarende globetrottere, vores ene guide en indfødt, som har boet i Danmark nogle år.
Undervejs blev der tid til besøg i landsbyer langs hovedvejen. Lige som andre steder vi kom, var de indfødte venlige, men også ret ligeglade med os. Ingen tigger, ingen lider nød, (næsten) ingen ejendele, men massere af livsglæde.
Midt på eftermiddagen ankom vi til Kendapa Camp. En kort travetur gennem det overhede landskab (430 C i skyggen, måske 750 C i solen). Vi ender nede ved flodens mangrovebred. Her er snegle og dyndspringere. Lejren bød på en krokodille-zoo, hvor der også var bassiner med kæmpestore dynd springere. Der var vist også en pool til mennesker.
Da temperaturen daler ved 17-tiden, blev vi læsset ombord i en Land Rover, og fik en lang køretur ud over den afsvedne saltslette, gennem de grønne buskadser, mellem termitboer, over vadier, under og gennem grene og forbi Terminal 3, som bare er 3 kviste og 4 palmeblade. Luften var stadig så hed, at man ikke kunne sidde på taget af Land Roveren; det var som at sidde foran en gigantisk föhntørrer.
Om aftenen var der arrangeret fællesspisning. Her, som andre steder var det hovedsageligt fisk og høns med grønsager og peanut-souce der stod på menuen. Bagefter var der danseopvisning, - ja-ja - så kom man da tidligt i seng. "Værelserne" var små runde lerhytter, med noget der mindede om en seng.
Tidligt næste morgen er der botanisk ekspedition under ledelse af en lokal. Vi var 4-5 stykker, der fulgtes med ham ned gennem landsbyen, og ud gennem markerne. Vi ender ved en "planteskole", hvor vores guide fortæller vider om planterne. Både nytte- og lokale planter. 
Vel tilbage til lejren fik vi morgenmad. Så var det ind i bussen, og ind gennem Gambia. På trods af, vi kørte på hovedvejen, mødte vi ikke andet end nogle få overfyldte busser, ingen last- eller personbiler.
Midt på eftermiddagen var vi fremme ved den gamle svenske kyst-krydser, der skulle være vores hjem de næste 3 dage. På kajen var der et større opbud af varer og mennesker.
Plads til 36, vi var 12 = god plads. Der er noget specielt ved at sidde på dækket af sådan en båd, med en kølig drink i hånden, betragte flodbreddens varierende dyre- og planteliv, mens kabyssens forførende dufte pirrer maven.
Aftensmad midt på floden. Bådens motor og generator standses, og den efterfølgende stilhed brydes kun af vandets klukken langs skroget, og spredte uidentificerbare lyde fra urskoven langs bredden.
De næste dage gik med besøg i landsbyer. Først virkede det mærkeligt, at landsbyerne ikke lå helt nede ved floden, men snare på den anden side af en bakke eller en tæt skov. Forklaringen er logisk: Dette er et af de mest brugte slave-indsamlings steder (Kunta Kinda (Roots) kom netop herfra).
De eneste bebyggelser, der er ud til floden, er et par jordnøddefabrikker. Det er uden for sæson, så de er øde. Det er floden også, med undtagelse af en håndfuld udhulede træstammer med lokale fiskere.
Uden for landsbyerne bliver vi mødt af børnene. En stor flok smilende og leende ansigter, som har lært turisternes gavmildhed at kende. Anderledes er det med de voksne. De smiler og hilser igen, men virker temmelig ligeglade med os. Landsbyerne virker primitive, men bør nok snare beskrives som uspolerede.
Besøgene i landsbyerne blev afbrudt af gummibåds ekspeditioner af bifloder og omkring små øer. Der er et vælg af hejre, skarv, isfugle, storke og andre arter, som ikke lader sig identificere. På den mudrede bred ser vi flere gange friske spor efter krokodiller. Jeg fik et mindre chok, da der pludselig landede en fisk i skødet på mig. Dyndspringere og krabber findes i rigelige mængder på bredderne, og fisk ses tydeligt i de relativt klare vand.
På én tur får propellen fat i et af de yderst få fiskenet vi har set. Det var sunket, og har viklet sig hårdt om akslen. Vi griner, med jeg holdt op, da jeg så styrmandens sammenbidte ansigt, mens han febrilsk forsøgte at befri os fra garnet med en negleklipper. Der er flodheste 2-300 væk, nettet er ikke bare sunket af sig selv, og som de fleste ved; flodheste er det farligste dyr i Afrika, det der kræver flest dødsofre. Vi kom fri, men sejlede så direkte tilbage til moderskibet. Jeg er sikker på, at styrmanden fremover altid har en god kniv med på disse ture.
Inde på bredden så vi aber, bl.a. a. chimpanser, vildsvin, hjorte, et vælg af forskellige jungle- og vadefugle, varaner og andre dyr. Luften over os blev afpatruljeret af gribbe og ørne.
Nætterne var meget varme ombord. På trods af vi havde enkelt kahytter, kunne åbne koøjet, og skabe et symbolsk gennemtræk, var morgenbadet en ualmindelig behagelig forantegelse. Maden ombord delikat, kokken arbejdede næsten konstant i sit ikke alt for rene køkken. Massere af frisk frugt og lokale delikatesser.
Da vi passerede Kendapa Camp, fik vi ejerens kone og veninder ombord. Afrikansk overklasse; store, smukke kvinder i farvestrålende klæder, med mange tunge guld smykker om arme og halse, og et hav af velopdragne børn. De beslaglagde soldækkets skyggeside, men de får tilgængeligt eftermiddags solens hede. Trædækket er så varmt, at man end ikke kan gå 3 skridt, uden fodtøj. En sodavandsflaske, der har stået i skyggen et par timer, er så varm, det er ubehageligt at kramme den. Mit messingbæltespænde gav røde mærker på underarmene, uden at have været i solen.

Vi stiger i land, og fortsætter eventyret i Dagbog 2

                    

Diary 1 2    Map + Plan  Photos