Main Page    All Journeys    Travel Tips

 

 

 

CUBA  8-23/6 1997     INFO and DIARY  1

   Photos      

Map  Plan

 Diary 1 2 3    

 Min far vil til Cuba; Castro havde været i Roskilde, så han syntes vi skylder et retur-visit. Min mor er selvfølgelig med på ideen, og Jesper kan overtales. Mig? - jeg har været hjemme i 10 uger, så jeg har udlængsel.

8. Jespers mor kører os til lufthavnen, det hele går fint, til vi finder vores sæder. Efter at havde ringet 25 gange til Spies for at bestille ekstra benplads, får jeg at vide at flyet er i USA for af få fjernet nogle sæder, så det kan klare den lange flyvning. Derfor vil der være benplads nok til alle. Det sæde vi får er bare mindre end selv det foran og bagved. Jeg kan bare ikke være der, og da vi skal forbi Stockholm og hente nogle svenskere, bliver flyvningen på 13 timer. Brokker mig til stewardessen, der finder nogle tomme sæder mellem rygere og ikke rygere. 
Stockholm, og så over Island, Grønland (så har vi set Grønland), Canada og ned over USA. Lander i Varadero Internationales ved 15 tiden, lokal. Musik (salsa) meget bare dansere og mobilbar i lufthavnen. Man kan let føle sig velkommen. Finder ud i bussen, og kører mod Havana. Vi gør et enkelt stop ved Cubas højeste bro, hvor vi beundrer gribbene. De er alle steder, og i anselige mængder. Vi passerer talrige arbejdende oliepumper, som forurener meget mindre, end jeg havde regnet med.
I Havana booker vi ind på Hotel Plaza, lige i centrum. Vi får lidt sen aftensmad, og Jesper og jeg går ud i den temmelig ringe oplyste by. Først rundt på "Rådhuspladsen", en del hookers & hoslers, men ikke egentlig anstrengende. De omliggende gader er meget mørke, men lige før vi går tilbage til hotellet ser vi en oplyst gade. Der er egentlig ikke nogle forretninger i den 3 Km lange gade, der ender nede ved havnen. Det betyder ikke at der ikke er forretningsdrivende, en mindre flok følges med os gennem gaden. De er 15-18 årige, meget smukke piger, som siger noget med "amorie" og "won dolar", vi siger "NO!", men det har de lidt svært ved at forstå. Med en af dem under armen kan man holde hoslerne på afstand, så de får lov til at følges med os. De er meget svære at koble af ved hotellet, men da vi til sidst laver en aftale i morgen aften, går de (da er vi i Vinales).

9. Vi kører gennem de undersmukke landskaber ud til en økologisk landsby, hvor vi hovedsaligt besøger kunstnere. Selve byen ligger i en meget smuk dal, som jeg får udforsket lidt (Foto 1). 
Vi fortsætter til den eneste bevarede kaffe-plantage i gammel stil. Der dyrke ikke kaffe, men tørre pladser og lignende er restaureret. Hoved huset er omdannet til restaurant, her får vi sprængt kylling.
Det går videre til en cigar-fabrik, som desværre har lukket på grund af regnen. (Vi får 3 dage med regn, ellers sol med enkelte voldsomme byger). Ufortrødent prøver vi i stedet en likør-fabrik. Vi ser tønde-hallen og tapperiet, får en smagsprøve og kravler ind i bussen igen. 
Sidst på eftermiddagen kommer vi til hotellet i Vinales, som ligger på en bjergtop med fantastisk udsyn (Foto 2). Der er et stykke tid til det bliver mørkt, så vi smider vores (eneste) sko, og går ned af den opblødte skråning foran hotellet. Mimoser der er kendt som "rør mig ikke" bør hedde: "træd ikke på mig". En lille å har ædt sig dybt ned i leret, og daner en slugt. Nede i den er der løvfrøs koncert, og vi kravler op gennem åens løb, de afbrydes af 2-3 meter høje vanfald. Tilbage ude på marken støder vi på den lokale bonde. Han inviterer os hjem, da jeg ikke er specielt interesseret laver jeg en aftale for manjana notje, da jeg regner med det er noget for min mor (det var det!). 
Efter maden bevæbner Jesper og jeg os med lygter, og begiver os ned mod byen. Det er kulsort nat, men ved hjælp af hørelsen (og lygterne) finder vi kæmpe spillende græshopper, skarabæer, frøer, cikader og gekkoer. Pludselig får Jesper øje på en 5-6 cm stor ildflue. Vi betragter dybt fascineret den, og dens artsfæller længe. Jeg finder en anden, 1 cm stor slægts-fælle. Vel tilbage på hotellet sidder vi med et glas rom, og lytter til 5-10 arter frøer og 4-6 arter chikaner/græshopper. Som alle andre steder på Cuba, er der massere af flagermus, nogle kun 4-5 cm store.

10. Mens vi venter på resten af selskabet, kan vi betragte en lille travl kolibri, der sværmer fra blomst til blomst. Da alle er kommet, går ved ned af vejen til Vinales, som er en stor landsby. De andre bliver i centrum, hvor der nogle enkelte dollar-butikker, Jesper og jeg går ned af en lille gade, og ender ude på den anden side af byen. Undervejs må vi lige fotografere en indgang med hest, gris, høns og ged (Foto 3). Det eneste der mangler er en gammel amerikansk bil. Omkring halvdelen af de biler vi så var flydere fra 50´erne. Af andre almindelige transportmidler kan nævnes oksekærrer (Foto 4).
Bussen samler os op, og vi kører til indianergrotterne, som er meget store limstens grotter. Ser en enkelt haleløs skorpion i grotten. Et pludseligt strømsvigte afslører, at jeg er den eneste der bærer en lommelygte.
Videre går det. Nu gælder det et 180 X 120 meter stort maleri, som forestiller udviklingen fra snegl (tidlig blæksprutte; ammorit), over dinosaurer til menneske. Ser maleriet, skovler lidt mad i hovedet, og går langs en anden klippevæg, hvor naturens mangfoldighed rigtigt viser sig. På vej væk, passerer vi nogle høstak-lignende limstensformationer (Foto 5), og kommer til en gammel dames "botaniske have". Tyndt!
Tilbage på hotellet lejer vi nogle heste. Det er rigtige cowboy heste med Texas sadler, og en-hånds betjente. Rider en meget smuk tur gennem det frodige landskab. Jesper, der ellers var lidt forbeholdende, erkender at det er fedt at ride. Da turen er færdig kommer der en byge, og vi søger ly i en tobaks-tørre-lade. Jeg samler et par blade op fra jorden, ruller en cigar på min måde, og ryger den med succes. Jeg lærer bagefter hvordan man (også) ruller dem, og får en stor med hjem.
Tilbage på hotellet ser jeg en meget lille frø hoppe over terrassen. Før jeg når at se nærmere, bliver den ædt af en høne. Hønen og dens daggamle kyllinger får chokoladekiks, for at spare lidt på frøerne. Vores ualmindelige gode guide Marianne siger næste morgen, at der måske var nogle der havde haft frøer på værelset. Nej, hønsene åd den, siger Jesper. 
Efter mørkets frembrud er vi igen på jagt med kamera og lygter. Vi hører oksefrøer og ser 5-6 cm store tæger. Vel tilbage på hotellet styrker vi os med 7 års Havanna Club og nylavede cigarer.

11. 3 timers køretur tilbage til Havanna (ZZZ...). Vi starter nede ved havnen, og går gennem den gamle by til et farvefuldt torv (Foto 6), hvor der sælges turist-ting. Det er faktisk temmelig flotte ting, og næsten alle er lavet i hånden af naturmaterialer. Vi besøger en af de få benyttede kirker, som ikke er ret imponerende, hverken inde eller ude. Men hvad, det er kun når folk har det af helvede til, de bruger kirker, og folk har det rimeligt, for ikke at sige godt, på Cuba. Ingen har ret meget, men ingen mangler noget. Få bekvemmelighedstiggere, ingen underernærede eller beskidte eller lasede. Der er mangel på transport, men så kører man bare med hinanden, så kan man jo også sludre. Indtil omkring 1960 fik de biler fra USA, så fik de fra USSR, nu får de ikke, så de vedligeholder deres biler endnu bedre end afgiftsplagede danskere (Foto 7).
Vi finder bussen og kører til Havannas fineste spisested. Vi ankommer i slidt sommertøj, hvor smoking nok havde været lidt mere passende. Maden smagte lige godt af den grund. På vej tilbage til hotellet passerer vi Castros Yacht "Grama", som han (og Ernesto Che Guevara mm.) indvandrere Cuba med i starten af revolutionen. Vi går en eftermiddagstur, og får et "skud" af en "kamel" (Foto 8). Deres største busser er bygget på forlængede trailere. Vi støder på et andet transportmiddel nede på molen. Her har en af lystfiskerne sat sin hjemmelavede "røv-skubber" op af bolværket (Foto 8).
Mens vi går, bliver vi nogle gange antastet af hoslere. Deres indgangs replik er altid: Hey friend, where are you from? De opgiver hurtigt, når de bliver ignoreret, men Jesper undrer sig over, hvad de virkeligt vil. Jeg giver respons på den næste. Han hører lidt om os, fortæller han er musiker, og har været udenlands (derfor hans sjældne engelske), giver os en mønt hver, så vi husker ham, snakker lidt mere om Cuba, og vil have os med på kaffebar. Vi siger pænt nej-tak, og forlader ham. Vi fik plattet vores første hosler! OK - kun to mønter, men det er da en start. Næste gang vi platter er det kun en tørresnor, men den får vi meget glæde af.
Om aftenen tager hele selskabet på Tropicana. Ældgammel cabaret med meget flot show, a´la Molin Rouge.

Det store selskab fortsætter turen i Dagbog 2

                     Diary 1 2 3    Map + Plan  Photos