[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

19/6  TAMBO.

Vi tilbringer natten med henholdsvis at fryse og have ondt i ryggen. Jeg kigger på termometret ved firetiden: Fem grader!

Store flokke af zebrafinker hopper rundt på resterne af græsplænen, hvor der må være nogle frø. Toppede duer tøffer også rundt, og blå stære er alle steder på en gang.

Vi kører ned på turistkontoret, som mere svarer til en by med 100.000 indbyggere end til én med 2.200 indbyggere. Det har kostet 15 millioner, så der må være penge udefra, måske Qantas (Australiens luftfartsselskab), som startede her i 1920. Rikke køber en rigtig flot brochure om området, med tekst og melodi til Walzing Mathilda bagpå. Byens skraldespande er en betonkopi af en stor dinosauerfod, malet grøn, gul og med sorte kløer. Mere speciel end smuk. Vi vælger at springe sporene over, de ligger meget langt ude af en grusvej, og dem er vi færdige med.

Vi suser syd-øst på mod Longreach gennem flere flade, gule græsmarker. Her er lidt får, køer og fantastisk mange emuer. Møder en jævn strøm af campere og biler med campingvogne. En klar indikering af, vi kører den forkerte vej.

I Longreach spiser vi frokost, og hjemsøger vores bank. Vi troede vi havde flere penge, men der er heldigvis nogle på vej.

Vi triller vider ud af Landborogh Highway, og følger vejen nedaf i Barcaldine. De flade græsmarker bliver dækket af skov, dog uden græsset forsvinder. Det har heller ikke nogen effekt på antallet af road-kills. Her er utroligt mange, mest hoppere i forskellige størrelser, men der er også en del emuer, som vi ser hundreder levende af, i løbet af dagen. Der ligger nogle sorte grise/razorbacks/wild boars, og så er der de langsomste af de ådselædende rovfugle. Hvor skover tynder lidt ud, dukker op til fem meter høje figenkaktusser op.

Vi standser for at tanke i Blackall, som har bottletrees som vejtræer. Klokken bliver fire, og hopperne dukker op. Enkeltvis, eller i små flokke, sidder de i vejsiden og inde på markerne, og holder et vågent øje med os. Der går halve timer mellem hver bil.

Så dukker der vilde bottletrees op, og et enkelt får med et nyfødt lam krydser vejen. Antallet af emuer stiger, de kommer i flokke på op til tolv. Nogle krydser hovedløst vejen lige foran os, andre flygter ind på markerne.

Vi når Tambo mens det stadigt er lyst. De fører sig frem som byen med de gamle træhuse. Der er da også adskillige af de 40-50 huse i hovedgaden, der er bræddehuse, men alle er så flot holdt og nymalet, at det ikke rigtigt virker. Der imod har de rigtigt flotte haver, her er kunstvanding i vid udstrækning.

Vi finder en helt ny campingplads, ikke en måneder gammel. Pænt rullegræs og knald røde grusstier. Pænt anlæg omkring poolen, som dog virker meget lidt indbydende på grund af temperaturen. Vi er næsten alene, her er det langt fra højsæson.

Vi har kun kørt 500 kilometer i dag, og ikke set så meget spændende, men vi holder tidsplanen meget godt, så hvorfor haste. Det er bare svært at forudsige, hvor langtid det vil tage, at sælge bilen.

Rikke laver mad mens jeg skriver, og vi spiser ude bag bilen. Temperaturen falder til otte grader, så kaffe nyder i bilen. Så et langt varmt bad, og det meste af tøjet på igen, de holder sig nogle kolde nætter! Vinden er kommet fra det kolde syd, det skulle hjælpe, hvis den vendte. I morgen lover de 21-22 grader, men det er jo også midvinter.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]