[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

2/4. DON'T LET THE BED BUGS BITE YOU

Vågner ved at der kravler et lille dyr rundt på mig. Jeg fanger den og tror nok, det er en meget lille kakkelakunge. Klokken er halv otte, og jeg lader Rikke sove videre, mens jeg går ned og spiser morgenmad. Så passer det nemlig med, at værkstedet åbner. De har bare ikke lige fået set på bilen, så jeg kan komme forbi efter middag.

Snakker lidt med værten om, vi gerne vil have eneværelse (no bugs), så vi flytter værelse. De har dyr på tre værelser, og tror de er sluppet af med dem, hver gang de har sprøjtet. Jeg kan huske et eller andet om, at loppeæg kan tåle ret meget gift og kun udklækker ved vibrationer. De kan ligge i dvale i over et år.

Finder et gratisnummer til deres karantænekontor og ringer for at finde ud af, om jeg kan tage vores nye planter med op til Queensland og tilbage til Sydney. Det kan jeg godt, jeg skal bare fjerne jorden, siger han smågrinende. Jeg fortæller ham, at det har jeg allerede gjort. Da tabte han tråden.

Rikke dukker op, og vi flytter vores ting. Det er det tredje værelse og tredje uge. Så går vi ned i den lokale bank  for at finde ud af, om vi blev snydt i en kontantautomat i går. Det ser middelbart ikke sådan ud.

Prøver værkstedet. De har taget topstykket af  og fundet fine aftryk af fjerde stempel på topstykket. I eftermiddag vil de tage sumpen af, så de kan hive stemplet ud  og se på lejrene. Jeg foreslår, de ser på alle seks stempler, når de nu er der. Vi aftaler, at vi kommer igen til aften.

Så tager vi en tram ud til St. Kilda, som er en badeby i udkanten af Melbourne. Her er en meget lang handelsgade med turistorienterede butikker. En hyggelig græsk restaurant lokker Rikke, og jeg kigger ind til en pantelåner efter en back-up Revo. Det har selvfølgelig ikke, men det var da et forsøg værd.

Vi går ned til deres lange mole, hvor der ikke sker meget. Der er også et tivoli, Lunapark, men vi er bare for forvente. Der er en samling karruseller, vikingeskib, spøgelseshus og lignende ting på en betonplads. Ikke så meget som et græsstrå.

Vi siver hjemad, drikke mere kaffe på en café, og sumper hjemme. Så bliver det tid til at går ned på værkstedet, men de har ikke lige nået at kigge mere på bilen i dag. Det dæmper ligefrem ikke min utålmodighed, men hvad kan vi gøre?

Rikke ligger sig lidt, jeg surfer på nettet. Finder Københavns botaniske haves hjemmeside, og kontrollerer latinske navne. Der er en del stavefejl på min hjemmeside. Kan ikke finde de to, vi har købt i Australien, så jeg sender en mail til overgartneren (som er en flink fyr) og spørger om, jeg skal tage et par med til ham (eller om det bare er forkerte/gamle navne).

Rikke dukker op med et stykke papir med et dyr i. Det er èn magen til den, der kravlede på mig i morges. Hun havde den på hånden, da hun havde rodet rundt i sin taske. Der er vel ikke andet at gøre end sprede vores ting ud over gulvet og så sprøjte løs med giften. Så er vi bare boligløse de næste par timer.

Vores søde receptionists bror laver aftensmad til os, noget marinerer tun med mere. Rikke har købt dessert: Häagen-Dazs. En fyr, som altid ser lidt søvnig ud siger: Why drink and drive, when you can smoke and fly? Jeg sidder og tænker på den med: Don't let the bed bugs bite you, men der er aldrig nogen, der har fortalt hvordan.

Får en SMS fra Morten (eller Jesper), hvor de fortæller, de har været ude på safari. De så 30-40 elefanter på fem meters afstand. Er lidt misundelig; indtil jeg kommer i tanke om, vi er tættere på dyrene (lusene) her.

Aftenen går foran flimmeren, ikke lige hvad vi planlagde hjemmefra.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]