[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

31/3. MUSEUMSBESØG

Vi vågner klokken 10.45; for sent til morgenmad. Sætter uret en time tilbage og går ned og spiser morgenmad. Ærgerligt at den ikke går hver dag.

Vejret arter sig pænt, og vi tager ind til et af deres museer. Det er splinternyt, og de har bygget det, fordi det gamle blev for lille. Da de ryttede op i kældren, fandt de en hel samling af Darwins indsamlede dyr fra fjerne lande.

Museet er egentlig flere museer. Her er en abo' samling, en krop & sjæl udstilling, en regnskov med dyr i terrarier, lidt mineraler, lidt dinosaurer, lidt udstoppede dyr, lidt om svensk historie, nogle opfindelser, noget om olympiaden i 1952, én biograf der er interaktiv, én anden med et seks-etagers lærred og selvfølgelig en stor souvenir-shop.

Desværre er det hele skruet ind i en ualmindelig moderne og ikke særlig stor bygning. De har over 12 millioner objekter, men udstiller stadig kun en brøkdel.

Vi bliver smidt ud klokke fem, og tager hjem. En af de andre beboere har lovet at lave mad. Vi bliver 16. Maden er god, flæskesteg og kylling med fed brun sovs, kartofler og grønsager.

Der er ikke meget i Tv'et; enten er det sport eller udsendelser om dronningemoderens død i morges.

En enkelt film sniger sig ind: "Full Monty". Så er det sengetid, i morgen venter en dejlig dag med over 25oC.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]