Main Page    All Journeys    Travel Tips

NEW ZEALAND
 20/12 1997 - 5/1 1998    
DIARY  3

 Photos
 Map  Plan
 
Diary 1 2 3

 Fra Dagbog 2
30. Jeg starter dagen med at se en del af den enorme botaniske have der er i Dunedin. På en bakketop inde i haven er der en lille fuglehave, hovedsageligt med lokale og australske fugle. I en anden del af haven ser jeg en skink, så nu har jeg set 2/3 af øens reptilliv. 
Så traver jeg ud til Baldwin Street, som i følge Guinneis er verdens stejleste gade, vist nok 190. Det er fandeme stejlt, når man traver opad. Et eller andet geni har opsat en drikke-hane på toppen. Godt mør i benene tager jeg en lokalbus til terminalen, for at komme til Moerki. Der går bare ikke en bus før sent i eftermiddag, og den er udsolgt. Bybus tilbage til VI, som kan fortælle mig, at der ikke er nogle minibusser, der kører til Moerki. Ny bybus ud til hovedvejen. 
Bliver sat af under en bro, og moser op på den. Jeg skal nordpå, og vejen går øst-vest. Ser en anden blaffer (ud over hjortefarmeren har jeg kun set to andre), han giver mig retningen, og fortæller han har stået der 3-4 timer. Opløftende, men af en kiwi havde jeg egentlig forventet en mere sofistikeret blaffen.
Jeg begynder at trave der udad, og bliver samlet op af to seje gutter i en amerikansk ladvogn. Må sidde på ladet, men af sted kommer jeg da. De skal af i en lille flække, så jeg traver videre i et fantastisk skønt landskab. Ser en lille farm, som kunne gøre sig i en hver romantisk film. På vej op af en stejl bakke, inde i en skov, standser en camper. Det er to texanere og deres datter, som jeg var i Milford Sound med. 
Kører og snakker med dem til et skilt viser til Moerki 3 km. Traver ned til byen, ned til stranden, og ser bare ikke en eneste af de store runde kugler, som skulle være der. Spørger en lokal: Jo, det er her, de ligger 45 minutters gang den vej! Traver i vandkanten på den perfekte sandstrand, hvor der kun er skyllet få interessante ting op. 
Når stenene, som er af sandsten, med et skellet af calsit. Ganske pudsige. Får en kop kaffe og en rolles i det nærliggende cafetaria, og går så en ½ times tid af landevejen mod Omaru, før et par flinke mennesker samler mig op, og kører mig helt til YHA'et. Jeg bliver meldt ind, og går over i den nærliggende botaniske have. Ganske pæn, men det eneste imponerende er en Peter Pan statur. 
Der skulle efter sigende være pingviner nede ved havnen, så jeg traver derned. Der ligger et par pelssæler på klipperne lige under kajkanten, ellers er der ødet. De små blå pingviner kommer først, når det er blevet helt mørkt, så jeg traver ud langs kysten, oppe på den lodrette skrant. Ser ingen pingviner, men snakker med en skotte, som foreslår at vi kører ud til den anden ende af halvøen. Det skal han ikke sige to gange.
Derude møder vi en koloni guløjede pingviner. De ligger i græsset på den stejle skråning, 2-3 meter fra os. Der sidder et par kiwier og to andre skotter ude i skjulet. De fortæller, at der er nogle, der lige er gået nede på den ellers afspærrede strand, og har skræmt de iland-kommende pingviner væk. Vi står og snakker og venter i lang tid. Det eneste der dukker op, er de tre gutter, som tidligere var nede på stranden. Nu går de fra stien, og ned i kolonien. De andre jeg står sammen med, siger til hinanden: Gør noget, gå hen til dem. Det er der ikke lige nogen der har lyst til, så jeg brøler, at de skal skride NU! Og det gør de sgú.
Vi tøffer tilbage til byen, og jeg finder et spisested, der serverer grillede lammestykker. Det er en lidt pudsig fornemmelse at træde ind i en totalt fremmed restaurant, og så kende de 3 par der sidder derinde. Et par fra YHA'en, hvor vi deler værelse, et par fra den botaniske have, hvor vi snakkede om Peter Pan, og det sidste par snakkede jeg med nede på molen, hvor jeg viste dem sælerne. Skovler en portion lam i mig, og skynder mig ned til havnen. Halvvejs ude på molen møder jeg de to unge skotter. De vil (surprise, surprise) ikke betale 35 kr for at se pingvinerne ude på den oplyste plads med tribune. De siger, de også render over vejen her. Tror faktisk de har ret, for mellem nogle skure, kan jeg høre pingvinunger. Ikke desto mindre går jeg godmodigt ud og betaler. Jeg tror det går til et godt formål. 
Står et godt stykke tid sammen med en masse andre mennesker, før den første flok kommer myldrende. En gut står og bræger i en megafon, og de små blå pingviner (verdens mindste) går i stå i udkanten af den oplyste plads.
Efter et stykke tid har jeg fået nok, og trasker ind mod byen. Der er et sandt mylder på tværs af vejen. Det er temmelig mørkt, så jeg ligger mig fladt på maven ude ved molekanten, og venter. Efter et godt stykke tid begynder de pudsige små fyre at dukke op foran næsen af mig. Samtidig kommer en japaner kørende. Lyskeglen fejer over pingvinerne, og de flygter ned til vandet. Japaneren forfølger dem rask i bilen, og i hans intense forsøg på at komme helt ud til kanten, så hans familie ikke behøver at stige ud af bilen, er han ved at køre mig over. Han sidder og storgriner, jeg ærgrer mig over at der er pingviner nede ved vandkanten, ellers ville han, hans bil og familie havne der!

31. Byen har engang haft sin storhedstid, så der er mange store monumentale bygninger. Får også set de ikke særligt imponerende væksthuse i den botaniske have, hvor jeg i øvrigt støder på en, som var med på albatros-turen. Jeg begynder at forstå, hvordan rygtet om mig, kan være hurtigere end mig. Selv om jeg rejser hurtigt, er der nogle, der springer ting over, og derved overhaler mig. Jeg gør åbenbart et indtryk på folk, for adskillige jeg støder på, og endda en jeg får et lift med, har hørt om en skinny, talking dane with a black hat. Det med hatten er rigtigt nok.
Da VI'en endelig åbner, kan de ikke finde en forbindelse til Peel skoven eller Tekapo søen, som ikke tager dage. Er heldig at få et no-show-seat til Temuka, hvorfra jeg får et lift til Winchester og et andet til Geraldine. Går ind på VI og siger, jeg vil se deres store træer i Peel skoven. Intet problem, de ringer efter deres minibus, og han kører mig derud, og venter mens jeg går ind i den smukke skov. Der er bregner og mosser over alt, og endelig kommer jeg til de store træer, som hedder Big Tree. Omkring 1000 år, 31 meter høje og 3 meter i diameter. Tager et par andre småtracks og kører så tilbage til byen. Pris for 1½ times minibus: 25 kr.
Imens jeg har været i skoven, er der blevet booket bus og BP'er til mig ved Tekapo søen. Jeg ser Geraldine i et par timer, får stegte ris a'la Malaysia, og kører så med Kiwi Experience i 2 timer gennem ualmindeligt smukke bakker og bjerge. Regnen holder op, efterhånden som vi kommer op i højden, og i Tekapo by er det højsommer. 
Sidder og snakker med nogle hollændere og et par israelere, læser et par Fæhunde på originalsproget, og går så i seng klokken 23. I øvrigt fejrer man ikke nytårs aften særligt meget på New Zealand. Ikke noget fyrværkeri, og næste dag ser de lokale ikke særligt kvæstede ud. Der er noget levende musik nede på kroen, men jeg foretrækker at sove.
1. Når de ikke fejrer nytår, har de vel heller ikke nytårsforsæt, hvilket minder mig om, at der er utroligt få, der ryger. Flyene og lufthavnene har været helt røgfrie, og det er de fleste restauranter og kontorer også. Mine nytårs fortsæt? Husk at nyde livet!
Bestiller sæde i en bus 14.30, og trasker så rundt i området. Først ud langs søbredden, hvor der er en lille kirke, og en statue af en fæhund. Her bliver jeg fotograferet af en japansk familie, mens jeg står med armen om datteren. De tror jeg er kiwi, jeg lader dem blive i troen.
Så ned langs floden, der løber fra den ufatteligt turkisblå sø. Farven skyldes sediment fra bjergene, ikke himlens spejling. 
Så går jeg en lang tur ind gennem cedertræ og naturlig skov. Det er højsommer, og temperaturen kommer på den rigtige side af 270.
Souvinier-shopper lidt i byen, og kører så mod Christchurch. Det går gennem et underskønt, men også temmelig afsvedet landskab.
Det er "El Nino"-år, så vinden er ikke vendt, som den plejer i foråret. Derfor falder regnen fortsat på vest siden, og østsiden udtørres mere end normalt.
Kommer til Christchurch klokken 19, og booker ind på Charley B´s BP. Ser et par film i TV, mens alt mit tøj bliver vasket. Mens jeg støver rundt efter aftensmad ser jeg den første ægte maori. Hele ansigtet er tatoveret med kraftige mønstre. Han er vel på min alder. Maorierne er for resten "urbefolkningen". Mange skilte står også på maori, de har specielle rettigheder med hensyn til landområder, med mere. I virkeligheden kom de første strejferer for 900 år siden. Det lykkedes dem at udrydde en lang række dyr, både ved direkte jagt og ved at fjerne byttedyr og afbrænde skove. Der er omkring 10%, og langt de fleste på nordøen. Alle arterne af moa'er røg, den største ørn, der har levet og som levede af moaer døde selvfølgelig også. Af de oprindelige dyr, er det vist kun kea og wekaer, der klarer sig helt godt. Maorierne var så smarte, at de også tog rotter og hunde med til disse rovdyr-frie øer. Der var altså rovfugle i forvejen. 
Da den hvide mand så kom, havde han kaniner, opossum, hjorte, mår, iler, kat, fasaner, geder, får, krager og hvad ved jeg med. 
Ups, det var vist et sidespring. Godnat.
2. Jeg traver lidt rundt i den enorme handelsby, og finder et nyåbnet akvarium. Temmelig flot, meget interessant. Nogle akvarier går man ind under. I en kulisse af en gammel bjælkehytte med pejs og det hele, står der en gut og binder fluer.
Jeg bestiller en minibus til Orana Parken, da der ikke går busser. 20 minutter uden for byen, lige ved lufthavnen ligger denne pæne zoologiske have. Store plæner med vandgrave omkring. De har også et stort kiwi-terrarium. Mens vi betragter en aktiv kiwi, taler jeg med et par englændere, der tror jeg er lokal. OK, jeg har blandt andet adopteret: Yahh, Have a good one og Good as gold. 
Da jeg har fået nok af zooen, kører jeg tilbage til byen, og går ind på museet. Her er en fantastisk blanding af dinoer, kina-ting, maorier, moaer, mineraler, nutids kunst, pattedyr og fugle udstop. Der er en særudstilling med edderkopper, men der skal en del til at imponere mig. Bliver smidt ud, før jeg er færdig med museet.
Går ud i den enormt store botaniske have. Drivhusene er lukkede, så jeg ser de lokale faunaer, vådområder og stenbedene.
Jeg bliver sulten, og traver op gennem byen, hvor jeg finder en thailandsk restaurant, der har spændende mad. Desserter er de lidt svage i, så jeg går ind hos naboen, som er en Beefeader, og får engelsk trifle.
Hjem og se et par film i flimmeren. Der er ikke så meget andet at lave, og byen åbner først ved 10-tiden.
3. Jeg bliver hentet af en minibus, og kørt ud ved siden af lufthavnen igen. Her ligger International Antarktis Centret, som er udgangspunkt og administrativt for alverdens landes Antarktis forskning. Der er en stor udstilling, som meget spændende viser livet, både for mennesker og dyr på polen.
Jeg får pigen i receptionen til at ringe efter min minibus, som kører mig over til Willowbank Park. Det viser sig at være en gammel nedslidt zoo, hvis afdeling for udryddelsestruede landbrugsdyr er god. Her er det forfald, som man forventer af gamle landbrugsejendomme, ægte. Fed atmosfære. 
Der er en forfærdelig mængde ænder og sorte svaner, nogle oddere, aber, antiloper, lokale fugle, en ål på 26 kilo samt nogle mindre artsfæller og ikke mindst en kæmpe lade med kiwier. Tilbringer meget tid derinde. Mens jeg sidder på hug, og betragter én kiwi, prikker en anden mig på lillefingeren. Når den kan røre mig, kan jeg også røre den, Utrolig blød pelsagtig fjerdragt.
Har fået nok, og får ringet efter min bus. Bliver sat af nede ved museet som jeg får set færdigt. Der er sågar et "Victoriansk museum" udstillet. Pudsige dyr og sjove natur-ting, nok som Chr 7. indianermuseum.
Ude i den botaniske have får jeg set trope-, bregne-, bonsai-, og kaktushusene. Byen er lukket, da jeg går tilbage gennem den. Det er lørdag, sent på eftermiddagen, hvad skal jeg så i morgen? Jeg havde tænkt mig at shoppe.
4. Trasker naivt ned i byen, der som andre New Zealandske byer ikke en gang kan byde på graffiti eller hundelorte. Mærkelige storbyer. Der bor 120.000 i Christchurch, men uanset om det er hverdag eller søndag formiddag, virker den uddød. 
Nå, det lykkes mig at få tiden til at gå, der er da åbne turistshoppe og restauranter. Klokken 17 kommer der en minibus og henter mig, og så går det hjemad.

Pris: 19.000 kr.

REJSETASKE 2,2 kg
6 Strømper , 3 Underbuks, 2 T-shirts, 1Teights, 1Snavsetøjspose, Regnjakke, Trøje, Lonely Plane, Pas, Billet, Tush, Foto apparat, Pengebælte, Ur med kompas Toilettaske , Deo, Tandbørste, Tandpasta, Vaskepulver, Schweizer kniv, Håndklæde, 2 Ekstra film, Hoved/mave-piller, Mini barber, Ørepropper, Tørresnor .

                    

Diary 1 2 3    Map + Plan  Photos