Main Page     All Journeys    Travel Tips

 

 

   9/4-19/4 2006
 MADAGASCAR
    DAGBOG  5

 Fotos             Translate

 Kort +  Plan

 Dagbog 1 2 3 4 5

 Fra Dagbog 4 ser vi nu den sidste del
24. Lander lidt i seks, Jesper har pludselig besluttet, vi ikke har brug for guide bogen mere. Han fortryder dog, og er ude ved flyet igen, men den er væk. Ud af lufthavnen, og ind til byen i skumringen. Det vil sige; det er kulsort, og vi når lige at sætte os i taxien, så åbner himlen sig. Selv de store veje og gader forvandles til floder.

 Checker ind på hotel Shanghai igen, og sætter os ned i restauranten, for at prøve at improvisere et program for de næste dage. I morgen tidlig vil vi så finde en turoperatør, der kan bringe os derud. Ville egentlig have brugt aftenen på det, men truslen om endnu en ordentlig bløder og manglen på adresser og kort spolerer lige som lysten. Hotel Shanghai har naturligvis en kineserrestaurant, så jeg snupper en gang indbagt gris med sur/sød og ris. Jeg vælter tidligt i seng, mens Jesper skriver dagbog.

25. Fjumrer lidt rundt i byen for at finde en turoperatør. De første har stadigt lukket, men den over Hertz er åben. Den involverer ikke overrasket lejen af en stor 4WD, og så er vi oppe på 1000 om dagen. Kan nok lave det med taxi for 200, og endnu mindre med bus. Guiden er i alle tilfælde parkens. Prøver et andet, men skal vente en halv time på ham, der har jungle ture. Så er der lige tid til en skægstudsning til seks kroner og en kaffe til tre, på en flot café i ambassadekvarteret, hvor vi bor.

 Får set lidt af centrum i vores jagt. Bygningerne er pænere, men de fleste kunne godt trænge til en kærlig hånd. Begge sider af den centrale gade er ens huse. To-tre etager med små tårne, buer og røde tegltage. Har været rigtig flot, og virker stadigt hyggeligt.
 En markedsplads består af utallige små huse i samme stil. Der er utroligt mange standen med taletidskort. De består af en taburet, en mand og en slidt parasol med teleoperatørnavne hængende. Her er få, og ikke særligt ihærdige tiggere, mest børn på fire år. Nogle få beskidte vrag af mænd ligger i ukomfortable stillinger og sover i solen.

 Endeligt er kontoret åben, men damen er ikke mødt til tiden. Hun kommer, da vi er nået ud på fortovet. Prisen er bare den samme, så det kan være lige meget. Prøver at hyre en taxi til Andesibe, hvor Parc National Andesibe Mantadia ligger. Han virker lidt desorienteret, men han vil gerne køre os til taxi-boussen. Så må det blive sådan. (Det kan skyldes, det er 135 kilometer, og tager godt fire timer, men det viste vi ikke). For femten kroner kører han os tværs gennem byen, og afleverer os til en sød dame foran billetkontoret. En billet; 35 kroner. Så sidder man lidt mokket, men det er jo kun et par timer? Det er egentlig ikke for at spare pengene, mere for ikke at føle sig voldsomt hoslet. Og så kommer man jo også lidt tættere på befolkningen.

 Vi er der lidt i ti, men selv om bussen er fuld, kravler de rundt på taget indtil elleve. Vi bliver tilbudt diverse varer fra gule æbler, læsebriller, vanillekager, aviser, pølser, tøjklemmer, plastiklegetøj, topnøglesæt, armbåndsure, radioer, kikkerter, lygter, knive, multimeter, cd´er, bælter, kasketter, stikdåser og ting?
 Endelig kører vi - ned på tanken. Venter et godt stykke tid, så kører vi - en tur omkring torvet, og standser ved billetkontoret. Der kommer ikke flere ombord, og det er virkelig et mysterium, hvorfor vi ikke kører.
 Halv tolv begynder folk at forlade bilen. Det hjælper, vi ruller ud af byen. Vi sidder på nummererede sæder, og der kommer ikke flere med, end der er sæder til.

 Det går stejlt op ad, gennem spredte forstæder med rismarker i lavningerne. Høsten er i gang mange steder. Det går helt fint, til vi når en politikontrol. Alle andre suser gennem, men vores chauffør bliver pillet ud af bussen, og får en længere sluder med en uniformeret fyr. Vi ruller igen, op af bakker med flere ris- og græsmarker. Der er spredte små hytter, enten brædder eller lerklinet.
Oppe nær toppen kommer der små eukalyptus tæer. Det lader til de høster dem, når de når et bens tykkelse. På den anden side kommer regnskoven, og området virker mere  bjerg agtigt. Der er enkelte store savværker, ellers ingen industri.

 Spisepause lidt i to, i idyllisk landsby. Omgivet af stejle bjerge ligger en lille samling lerklinede hytter og boder. Jeg finder en klase af de små lækre bananer og en pakke Tuc. Fotograferer som en gal; der er bare så mange motiver. Det er først på vej ind i bilen jeg kommer i tanke om linsen: Ganske rigtigt, den er støvet.
 Vi begynder at betragte vejskiltene og kilometerskiltene lidt nervøst. Jeg havde en illusion om, der var 60 kilometer, nu har vi kørt 130. Kommer til en storby; er vi kommet helt ud til vandet? Kører lige igennem uden at standse.

 Fem kilometer uden for kommer vi til et stort skilt: Parc National Andasibe, 1900 meter. Alle viser smilende, det er her vi skal af. Klokken er halv fire.  Her falder 1700 millimeter regn årligt, parken er på 12.810 hektar, og vi er mellem 1000 og 2000 meter over havet.
 Så skal vi bare finde et sted og sove, spise og finde en guide til i morgen. Går en kilometer, så ligger vores helt egne paradis der. Flot ressort: Feon'ny Ala. En del hvide, tyskere, pæn restaurant, helt vild flot natur, og hver sin lille hytte til en halvtredser. Der kravler grønne gekkoer rundt, jeg aldrig har set. Fuglene pipper, floden løber stille forbi, sommerfuglene flagre, og Jesper får en kold øl.

 Til min store glæde består noget af ressortets beplantning af de helt specielle trekantede palmer. De er den eneste art i hele planteriget, der er  trekantet. De stammer fra det sydøstlige hjørne, men det er fedt at se dem, trods alt. Går ned til parkens indgang, bare for at røre os. Nogle store ingefær med gule blomster dufter fantastisk. Jesper spotter en flok lemurer, som trækker ind i skoven.
 Kommer tilbage i skumringen, checker fotos og bestiller mad. Sidder og regner lidt. Disse to dage (som vores løsning bliver til tre) kommer ikke til at koste 2000, men 550 kroner. Oplevelserne i parken bliver det samme. Lyset trækker insekter til, enorme natsværmere, en knæler og andre hvirvelløse individer.

26. Op i de aller tidligste minutter, hvor de første lysstråler kæmper med den tykke tåge, der indhyller urskoven. Vi sluger den kontinentale morgenmad, og skynder os ned gennem den råkolde morgentåge til parkens indgang. 75 kroner i indgang, og en guide der er rimelig til engelsk.

 Her er gigantiske edderkopper, små søde løvfrøer i Panteraerne, farvestrålende gekkoer, store fårekyllinger med ti centimeter følehorn, blomstrende orkideer af mindst tre arter, bregnetræer, farvestrålende biller, skrigende lemurer, forskellige sommerfugle, klukkende åer og stille floder, skøjteløbere, fisk, vandkalve, åkander, lianer, sovende hellige lemurer, enorme gule ingefær, pinjer og eukalyptus, en enkel igle, få fugle; solfugle der ligner kolibrier, vandhøns, fluefangere, epifytiske kaktus - Ripsalis, der donerer frø til Haven, epifytter, bregner, forskellige græshopper, kulørte cikader, skinke og afsindigt mange forskellige planter.

 Hovedattraktionen er de skrigende lemurer Indri indri, som vi finder en lille familie af. Må dele dem med en gruppe fotografer, hvor af den ene også fotograferer os. Hør lyden.  De findes ikke i fangenskab, da de altid dør. Bliver kønsmodne som syvårige, får unger hver tredje år, og lever  omkring 50 år. Familiegrupperne består af han og hun samt to unger med tre års forskel. Lige ved udgangen støder vi på den første kamæleon. Guiden fortæller, den ikke skifter farve, og det er en hun. Hannerne har horn. Jeg leder i området, men finder kun en lille unge. Betaler guiden de 36 kroner han skal have, og 24 ekstra i drikkepenge.

 Kommer ud efter fire en halv time. Jesper regner ud, han har taget et foto hver 40 sekund! Ja, der var noget at se på! Der er en lille snask ved parkens indgang, og vi snupper en kold og et helt flute med ost og pølse. Dagen er ung, og manglen på guider skal ikke hindre os i en tur til.
Vi finder selv sort lemurer, der er mindre end mange. Langs stien en lavere del af parken vokser ingefær. Der er nogle kæmpe store med gule blomster, og nogle mindre med hvide blomster og frø. Nu jeg er i gang, tager jeg også nogle nødder fra et træ.

 Vi ser mange af dyrene fra første tur, og får bedre fotos af blandt andet skinke, edderkopper og grønne hundredben. Flere gange hører vi hyleri fra indrier, men opsøger dem ikke. Vi møder kun et selskab, og med undtagelse af fuglenes pippen, biernes summen og det fjerne hyleri, er her meget stille.
Jesper finder en fotogen slange, og jeg kommer helt tæt på en smuk lille isfugl med en fisk i næbet.Ved indgangen finder vi igen kamæleoner, men desværre ingen hornede hanner.

 Er hjemme på resortet lidt i fem, og har et par fotos at kigge igennem. Jeg har ikke taget mere end godt 500 i dag, og der kan renses godt ud i dem. Enkelte er virkelig gode! Solen går ned klokken seks, tyve minutter over er det sort nat. Det bliver køligt; man kan mærke højden. Når først man har nydt sin kylling i kokos med ris er der ikke meget at lave, ud over at give blod til moskitoerne. Klokken ni kan jeg ikke finde på andet  end at gå i seng. Uret står igen til 5.30, så helt skævt er det ikke.

27. Jeg er klar til morgenmad lidt før personalet. Fryser ikke så meget her til morgen: Jeg bruger noget af den viden jeg har fra en dokumentarfilm: Hitchhickers Guide to the Galaxy: "Never leve your home without a towel!" Vi kunne med fordel have medbragt vores fleecejakker fra Tana, men nu havde vi ikke haft brug for dem de første uger.

 Vi får at vide, der går en bus til Moramanga, og derfra kan man få en til Tana. Hvis der er plads... De skulle køre fra klokken syv, men vi er på vej fem minutter i! Tre kvarter senere køber vi billet til Tana, og sætter os ind i minibussen og venter. I dette område er der en del der har meget indianske træk a´la Mellemamerika.
 Der går ikke lang tid, så kører vi ned på tanken og så, til vores store forbavselse og lettelse, direkte ud af byen.

 Små tre timer senere er vi i Tana. Går en lille tur får at få liv i ballerne, og så en taxi til den kombinerede zoo og botanisk have. Entre 30 kroner. Måske ikke international standart, men heller ikke så ringe. Rene bure i fornuftig størrelse, med tilpas mange grønne planter, hvor det er muligt.  Grønne arealer og gangstier, ikke mange mennesker og en behagelig temperatur.
 Først en samling lokale fugle og guldfasaner, en god stribe lemurer, nogle i bure, andre på øer med træer. Der er endda en pæn natafdeling, hvor vi ser de bitte små og aye-ayeen. Terrariet ligner fuldstændigt Københavns gamle. Her er forskellige kamæleoner, skinke og slanger i pæne terrarier.

 Snupper frokosten i haven; bøf med fritter samt vand: to gange ti kroner. Ser lidt flere anlæg, og kommer så til den botaniske afdeling.  Træer fra fire klima soner og en hel del store fremmede fordelt i zooen. Palmesamling og så en mere spændende del: Planter fra de tørre dele på en stor skråning. Der har været skilte, men de fleste har mistet skriften. En gartner insisterer på at følge mig rundt, og brækker grene af alle Euphorbier vi passerer.
 Der er mange spændende planter blandt andet kæmpe Adenium'er, jeg ikke har set. Her er baobab, Cyphostemma laza, Commiphora, Delonix gemines, Moringa, Operculicarya, Kalanchoe beharensis, Pachypodium'er, Didideraceae'er og en del andre spændende ting.
 Jeg hopper rundt i bedene og fotograferer, men solen er for lodret og stærk, og det er lidt lange fra regntiden. Haven er sponsoreret MoBot.

 Lige ved siden af står nogle flotte terrarier under et improviseret halvtag. Her er fire forskellige af de lokale farvefrøer Mantella, nogle jeg aldrig har set fotos af! På vejen ud passerer vi hurtigt frilandsmuseet. Her er typiske gamle huse og grave fra forskellige egne. Vi har set rigeligt af dem!
 Ind til centrum, for at finde internet. På vejen fra busstationen til hotellet kørte vi gennem et område, hvor hver tredje shop var internet. Traver op og ned af den brede hovedgade, og i gaderne bag den.
 Smoggen er uhyrlig kvælende, og vi får mere skidt i lungerne, end en reinkarneret cecil-kæde-ryger. Men internet, det kan vi ikke finde! Det eneste skilt vi finder sidder på en af de mange tilskoddede butikker.

 Opgiver, og prøver at finde hjem. Kommer gennem et kvarter, der er lidt pænere end gennemsnittet. Flotte italienske restauranter og sågar en internetcafe!  Det bliver mørkt, og ikke lettere at finde hjem. Har langt fra en ide om, hvor vi er, så vi ofrer seks kroner på en taxi. Jeg forsøger forgæves at få fat på Olaf. Ville rigtigt gerne se hans caudiciform gartneri i morgen!
 Zebu med madagaskarpebber sovs på hotellet, og opdatering af dagbogen. Klokken er otte, og jeg er så klar på en seng!

28. Så kører vi på sidste døgn. Morgenmaden serveres først fra syv, så vi sover længe. Prøver som det første at få fat i Olaf, ville forfærteligt gerne se hans gartneri! Det lykkedes, og vi aftaler at mødes ved et supermarked ude ved lufthavnen halv ti. Det tager kun en halv time i taxi, så jeg kigger lige ind i Shoprite. Det er så tæt på et europæisk supermarked man kan komme her. Et par pakker chokoladekiks er faldet ned i min kurv, da jeg går ud.

 Kommer til at tage et foto af deres ølreol, og en lille hidsig fyr dukker op af ingenting. Jeg forklarer smilende, hvorfor jeg tog fotoet, på engelsk. Han hidser sig mere op, og jeg sætter ham ind i, hvad han kan gøre med sine øl, reol og hele forretning, på dansk. Det har den ønskede virkning, og jeg shopper vider.
Får undrende mønter tilbage; det har jeg ikke set siden jeg vekslede i en bank den første dag. Spørger forsigtigt, om de har nogle med baobaber på. Ingen forståelse, og jeg lister af, inden min lille iltre ven fra før dukker op. Har, mod alle ods, husket min fleeceakke på hotellet, og har glæde af den, da det er en sval morgen, sådan 19-20 grader.

 Oluf ankommer på minuttet i en splinter ny Landcruser. Egentlig hollænder, et godt hoved højere end mig, og ser femten år ældre ud, end de 45 år han er. Vældig sympatisk og gæstfri. Vi kører ud til en meget stor plads med tre meter høj mur omkring. Her er flere driv- og skyggehuse, alle splinter nye. Et stort bed er fyldt med enorme eksemplarer af inden- og udenlandske caudiciforms. Han viser mig først rundt i et meget stort, sådan omkring 1000 kvadratmeter, skyggehus, hvor det meste plads er optaget af væge og potter med madagaskar orkideer. De er i alle størrelser, han laver dem fra helt små.

 Det viser sig, at ud over dette kompleks har han et andet stort gartneri på Madagaskar, og er halvpart i et i Thailand. Det gør det rentabelt at have sit eget vævslabatorium! Jeg ser nogle fantastiske orkideer, og måske verdens mindste. Den er mindre en dansk mos, bladene under en millimeter, og en lille bitte perle som knold. Mange af de arter han har, er ikke beskrevet endnu. Desværre har madagaskar orkideer grønne eller små hvide blomster. Det gør dem ikke så efterspurgte som de asiatiske blandt den brede befolkning.

 En lille del af dette hus er fyldt op af en spændende blanding af planter. Her er begonier, Amorphophallus, Vitidceae, Pachypodium og mange jeg slet ikke kender. Jeg havde måske håbet på lidt mere, men får nogle gode fotos. Så vil han have mig over i det store drivhus. Lidt større, og udelukkende caudiciforms! Her viser han mig først de mere specielle, bagerst i huset. Tro mig, jeg er svær at trække hurtig gennem denne enorme samling planter! Desværre er der ikke navn på planterne. Utroligt mange kan jeg sjusse mig til slægten af, men arten er svær. Jeg er ikke den eneste der har det svært, specialisterne kan heller ikke, da rigtigt mange af dem ikke er beskrevet. Jeg må hele tiden spørge, og han svarer så godt han kan.

 Her er alt fra små frøplanter til enorme moderplanter. Jeg får fyret en masse fotos af, og så er det frokost. Hjem til hans hus, hvor der også er fyldt med planter og dyr. Poolen er fyldt med en flok store krokodiller fra Thailand, store stenmure indeholder skildpadder fra hoved til opbaskebalje størrelse. Han har over 600 skildpadder hvoraf flere er over 250 kilo. Dette er bare en af børnehaverne. Der sidder nogle grå jakkoer og nogle hvide kakaduer i garagen, og jeg kan høre flere. Han siger, jeg bare skal gå om og kigge.

 Det første jeg møder er et stort bur med to graciøse katte. Hvis jeg ikke tager meget fejl, er det dem der hopper op, og fanger fugle i luften, de hedder... Omkring 100 store bure, mange murede, indeholder en enorm samling papegøjer. Der er endda nogle jeg aldrig har set! Det er der en forklaring på: Den ene slags, ret store, sort krop, orange vinger og bryst, lidt gribbeagtige, findes kun i tre eller fire zoologiske haver. Han har fem eller seks par, og de yngler.
De andre, jeg ikke kender er de eneste kendte eksemplarer. Han købte dem af en krakket zoologisk have i Sydafrika. De andre blev solgt til en anden have, der ikke kunne holde liv i dem. Han opdrætter dem, men kan ikke få nyt blod. Tragisk!

 Han opdrætter også kamæleoner i hundredvis, ude ved gartneriet er flere hundrede nye netbure. Hans store passion er farvefrøer, så stor en passion, han hellere må lade være med at tale om dem! Han har også en stor varansamling. Har skilt sig af med sin tukansamling, der talte sytten arter plus en hel del træskonæb.

 Han har boet otte måneder på Cuba, hvor han var inviteret af staten, for at hjælpe med at starte en tropisk fiske opdræt op. Det er nemlig en af hans rigtig store interesser.Ovre ved at andet hus har han en hundekennel, og han taler om andre steder, og andre samlinger. Han har skruet medarbejderstaben ned på 35. Han kan alligevel ikke holde flere i gang. På første salen i en af bygningerne er små hundrede steril terrarier. Der er en enkelt stor slange. Den er næsten albino, men har de gule aftegninger, og meget lyse røde øjne. Der er et til kendt eksemplar af denne albinoform, også en hun.

 Vi får en udsøgt frokost sammen med datteren. Fascinerende stue, ting fra fjerne egne, ikke overfyldt, bare meget. Så skal datteren have japansk, og jeg lister ud i haven og fotograferer. Det er nærmest en botanisk have. Kæmpe træer, spændende vækster og rigtigt mange og nogle rigtigt store caudiciforms.
Tilbage til gartneriet, hvor jeg bliver ved med at finde nye planter. Nogle få blomster, andre har frugter. Han laver rigtigt mange frø af de mere sjældne, hvilket er en god håndsrækning til en natur, der lider hårdt under unaturlig afbrænding. Det viser sig, den kollega/ansatte han fortalte tilbragte det meste af sin tid ude i felten, er den Jurgen jeg hørte om i Diego.

 Vi får talt en hel del om Madagaskar. Han har været her i otte år, og siger det går meget hurtigt den forkerte vej. Hvis jeg vil se noget mere vild Madagaskar, skal det være de næste par år. De dyr, som jeg mente var en positiv indikator; kamæleonerne, er lige det modsatte. De hører til de meget få og sjældne, der klarer sig i det åbne land, som menneskerne frembringer. De fleste af skovkamæleonerne, som dominerede er, eller er tæt på at være udryddet. Mens han har været her, er fire af tolv arter forsvundet.
 Klokken fem har jeg fyldt et kort, omkring 500 fotos, og vil ikke trække mere på hans gæstfrihed. Kunne bruge dagevis her!

 Hvor jeg mange gange har følt, de sidste dage af en ferie har været spildt, har denne været fantastisk. Får et lift ind til forstaden, og slår en runde, til det bliver mørkt. Taxi til lufthavnen, som virker meget folketom. Der er dog personale på den dyreste restaurant, og jeg flotter mig med en tre retters menu, en liter Fanta Lemon, efterfulgt af espresso med mælk. Med drikkepenge løber det op i 50 kroner. Så skal jeg bare have brændt de sidste 650 af... Kan ikke lige finde Jesper, men han har fem timer, før han skal panikken. Her er ikke specielt spændende, men hvad skulle jeg ellers lave? Tilbage i Tana, hvor alt er lukket? Fire timer til boording, and counting...Endelig flyver vi, efter adskillige sikkerhed check.

29. Får sovet syv timer, og er klar til at være hjemme - vi skal bare lige ned i Charles de Gaulle et par timer. I modsætning til Boeing har Airbus faktisk bygger de personlige tv-skærme, som voksne kan vinkle til en synlig vinkel. Desværre er det en franskmand, der har valgt de fem film. Da vi endelig ankomme  til CDG kører vi først i flyet, hele vejen om alle terminaler. Så med bus tilbage. De fire minutter vi tilbragte sidst var ikke nok til at minde os om, hvorfor det er vi undgår CDG. Denne gang får vi to timer, og så er vi ikke i tvivl.

 Det er indlysende, hvorfor der er så mange franske tegnefilm: De får ustandselig inspiration i deres hverdag! Kommer naturligvis først af sted med en lille halv times forsinkelse. Ud af en almindelig gate, men ud i en bus! Det havde ikke undret os, hvis han efter først have forgiftet os i tyve minutter skulle forbi tanken! Lander i CPH, tværs gennem lufthavnen uden stop eller kontrol, lige ombord i et ventende tog. Skifter til en andet ventende tog på Hovedbanegården, og er så pludselig hjemme.

Flybillet: 8800 kr.
Indenrigsflyvninger: 3500 kr.
Dykning: 900 kr.
Billeje første fem dage 1600 kr.
Hoteller, mad, taxi, entre mm 5200 kr.
 
 I alt kroner; 20000 kr. alle pengene værd!

                    



Fotos    Kort +  Plan     Dagbog 1 2 3 4 5    Translate