Fra Dagbog 4 ser
vi nu den sidste del 24. Lander lidt i seks, Jesper har pludselig besluttet, vi ikke har brug for guide bogen mere. Han fortryder dog, og er ude ved flyet igen, men den er væk. Ud af lufthavnen, og ind til byen i skumringen. Det vil sige; det er kulsort, og vi når lige at sætte os i taxien, så åbner himlen sig. Selv de store veje og gader forvandles til floder. Checker ind på hotel Shanghai igen, og sætter os ned i restauranten, for at prøve at improvisere et program for de næste dage. I morgen tidlig vil vi så finde en turoperatør, der kan bringe os derud. Ville egentlig have brugt aftenen på det, men truslen om endnu en ordentlig bløder og manglen på adresser og kort spolerer lige som lysten. Hotel Shanghai har naturligvis en kineserrestaurant, så jeg snupper en gang indbagt gris med sur/sød og ris. Jeg vælter tidligt i seng, mens Jesper skriver dagbog. 25. Fjumrer lidt rundt i byen for at finde en turoperatør. De første har stadigt lukket, men den over Hertz er åben. Den involverer ikke overrasket lejen af en stor 4WD, og så er vi oppe på 1000 om dagen. Kan nok lave det med taxi for 200, og endnu mindre med bus. Guiden er i alle tilfælde parkens. Prøver et andet, men skal vente en halv time på ham, der har jungle ture. Så er der lige tid til en skægstudsning til seks kroner og en kaffe til tre, på en flot café i ambassadekvarteret, hvor vi bor.
Får set lidt af centrum i vores jagt.
Bygningerne er pænere, men de fleste kunne godt trænge til en kærlig hånd. Begge
sider af den centrale gade er ens huse. To-tre etager med små tårne, buer og
røde tegltage. Har været rigtig flot, og virker stadigt hyggeligt. Endeligt er kontoret åben, men damen er ikke mødt til tiden. Hun kommer, da vi er nået ud på fortovet. Prisen er bare den samme, så det kan være lige meget. Prøver at hyre en taxi til Andesibe, hvor Parc National Andesibe Mantadia ligger. Han virker lidt desorienteret, men han vil gerne køre os til taxi-boussen. Så må det blive sådan. (Det kan skyldes, det er 135 kilometer, og tager godt fire timer, men det viste vi ikke). For femten kroner kører han os tværs gennem byen, og afleverer os til en sød dame foran billetkontoret. En billet; 35 kroner. Så sidder man lidt mokket, men det er jo kun et par timer? Det er egentlig ikke for at spare pengene, mere for ikke at føle sig voldsomt hoslet. Og så kommer man jo også lidt tættere på befolkningen.
Vi er der lidt i ti, men selv om bussen er
fuld, kravler de rundt på taget indtil elleve. Vi bliver tilbudt diverse varer
fra gule æbler, læsebriller, vanillekager, aviser, pølser, tøjklemmer,
plastiklegetøj, topnøglesæt, armbåndsure, radioer, kikkerter, lygter, knive,
multimeter, cd´er, bælter, kasketter, stikdåser og ting?
Det går stejlt op ad, gennem spredte forstæder
med rismarker i lavningerne. Høsten er i gang mange steder. Det går helt fint, til vi når en
politikontrol. Alle andre suser gennem, men vores chauffør bliver pillet ud af
bussen, og får en længere sluder med en uniformeret fyr. Vi ruller igen, op af bakker med flere ris- og
græsmarker. Der er spredte små hytter, enten brædder eller lerklinet.
Spisepause lidt i to, i idyllisk landsby.
Omgivet af stejle bjerge ligger en lille samling lerklinede hytter og boder. Jeg finder en klase af de små lækre bananer og
en pakke Tuc. Fotograferer som en gal; der er bare så mange motiver. Det er
først på vej ind i bilen jeg kommer i tanke om linsen: Ganske rigtigt, den er
støvet.
Fem kilometer uden for kommer vi til et stort
skilt: Parc National Andasibe, 1900 meter. Alle viser smilende, det er her vi
skal af. Klokken er halv fire. Her falder 1700 millimeter regn årligt, parken er
på 12.810 hektar, og vi er mellem 1000 og 2000 meter over havet.
Til min store glæde består noget af ressortets
beplantning af de helt specielle trekantede palmer. De er den eneste art i hele
planteriget, der er trekantet. De stammer fra det sydøstlige hjørne, men det er
fedt at se dem, trods alt. Går ned til parkens indgang, bare for at røre
os. Nogle store ingefær med gule blomster dufter fantastisk. Jesper spotter en
flok lemurer, som trækker ind i skoven. 26. Op i de aller tidligste minutter, hvor de første lysstråler kæmper med den tykke tåge, der indhyller urskoven. Vi sluger den kontinentale morgenmad, og skynder os ned gennem den råkolde morgentåge til parkens indgang. 75 kroner i indgang, og en guide der er rimelig til engelsk. Her er gigantiske edderkopper, små søde løvfrøer i Panteraerne, farvestrålende gekkoer, store fårekyllinger med ti centimeter følehorn, blomstrende orkideer af mindst tre arter, bregnetræer, farvestrålende biller, skrigende lemurer, forskellige sommerfugle, klukkende åer og stille floder, skøjteløbere, fisk, vandkalve, åkander, lianer, sovende hellige lemurer, enorme gule ingefær, pinjer og eukalyptus, en enkel igle, få fugle; solfugle der ligner kolibrier, vandhøns, fluefangere, epifytiske kaktus - Ripsalis, der donerer frø til Haven, epifytter, bregner, forskellige græshopper, kulørte cikader, skinke og afsindigt mange forskellige planter. Hovedattraktionen er de skrigende lemurer Indri indri, som vi finder en lille familie af. Må dele dem med en gruppe fotografer, hvor af den ene også fotograferer os. Hør lyden. De findes ikke i fangenskab, da de altid dør. Bliver kønsmodne som syvårige, får unger hver tredje år, og lever omkring 50 år. Familiegrupperne består af han og hun samt to unger med tre års forskel. Lige ved udgangen støder vi på den første kamæleon. Guiden fortæller, den ikke skifter farve, og det er en hun. Hannerne har horn. Jeg leder i området, men finder kun en lille unge. Betaler guiden de 36 kroner han skal have, og 24 ekstra i drikkepenge.
Kommer ud efter fire en halv time. Jesper
regner ud, han har taget et foto hver 40 sekund! Ja, der var noget at se på! Der er en lille snask ved parkens indgang, og
vi snupper en kold og et helt flute med ost og pølse. Dagen er ung, og manglen
på guider skal ikke hindre os i en tur til.
Vi ser mange af dyrene fra første tur, og får
bedre fotos af blandt andet skinke, edderkopper og grønne hundredben. Flere gange hører vi hyleri fra indrier, men
opsøger dem ikke. Vi møder kun et selskab, og med undtagelse af fuglenes pippen,
biernes summen og det fjerne hyleri, er her meget stille. Er hjemme på resortet lidt i fem, og har et par fotos at kigge igennem. Jeg har ikke taget mere end godt 500 i dag, og der kan renses godt ud i dem. Enkelte er virkelig gode! Solen går ned klokken seks, tyve minutter over er det sort nat. Det bliver køligt; man kan mærke højden. Når først man har nydt sin kylling i kokos med ris er der ikke meget at lave, ud over at give blod til moskitoerne. Klokken ni kan jeg ikke finde på andet end at gå i seng. Uret står igen til 5.30, så helt skævt er det ikke. 27. Jeg er klar til morgenmad lidt før personalet. Fryser ikke så meget her til morgen: Jeg bruger noget af den viden jeg har fra en dokumentarfilm: Hitchhickers Guide to the Galaxy: "Never leve your home without a towel!" Vi kunne med fordel have medbragt vores fleecejakker fra Tana, men nu havde vi ikke haft brug for dem de første uger.
Vi får at vide, der går en bus til Moramanga,
og derfra kan man få en til Tana. Hvis der er plads... De skulle køre fra klokken syv, men vi er på
vej fem minutter i! Tre kvarter senere køber vi billet til Tana, og sætter os ind
i minibussen og venter. I dette område er der en del der har meget indianske
træk a´la Mellemamerika.
Små tre timer senere er vi i Tana. Går en
lille tur får at få liv i ballerne, og så en taxi til den kombinerede zoo og
botanisk have. Entre 30 kroner. Måske ikke international standart, men heller
ikke så ringe. Rene bure i fornuftig størrelse, med tilpas mange grønne planter,
hvor det er muligt. Grønne arealer og gangstier, ikke mange mennesker og en
behagelig temperatur.
Snupper frokosten i haven; bøf med fritter
samt vand: to gange ti kroner. Ser lidt flere anlæg, og kommer så til den
botaniske afdeling. Træer fra fire klima soner og en hel del store
fremmede fordelt i zooen. Palmesamling og så en mere spændende del: Planter fra
de tørre dele på en stor skråning. Der har været skilte, men de fleste har
mistet skriften. En gartner insisterer på at følge mig rundt, og brækker grene
af alle Euphorbier vi passerer.
Lige ved siden af står nogle flotte terrarier
under et improviseret halvtag. Her er fire forskellige af de lokale farvefrøer
Mantella, nogle jeg aldrig har set fotos af! På vejen ud passerer vi hurtigt
frilandsmuseet. Her er typiske gamle huse og grave fra forskellige egne. Vi har
set rigeligt af dem!
Opgiver, og prøver at finde hjem. Kommer
gennem et kvarter, der er lidt pænere end gennemsnittet. Flotte italienske
restauranter og sågar en internetcafe! Det bliver mørkt, og ikke lettere at finde
hjem. Har langt fra en ide om, hvor vi er, så vi ofrer seks kroner på en taxi. Jeg forsøger forgæves at få fat på Olaf. Ville
rigtigt gerne se hans caudiciform gartneri i morgen! 28. Så kører vi på sidste døgn. Morgenmaden serveres først fra syv, så vi sover længe. Prøver som det første at få fat i Olaf, ville forfærteligt gerne se hans gartneri! Det lykkedes, og vi aftaler at mødes ved et supermarked ude ved lufthavnen halv ti. Det tager kun en halv time i taxi, så jeg kigger lige ind i Shoprite. Det er så tæt på et europæisk supermarked man kan komme her. Et par pakker chokoladekiks er faldet ned i min kurv, da jeg går ud.
Kommer til at tage et foto af deres ølreol, og
en lille hidsig fyr dukker op af ingenting. Jeg forklarer smilende, hvorfor jeg
tog fotoet, på engelsk. Han hidser sig mere op, og jeg sætter ham ind i, hvad
han kan gøre med sine øl, reol og hele forretning, på dansk. Det har den ønskede
virkning, og jeg shopper vider. Oluf ankommer på minuttet i en splinter ny Landcruser. Egentlig hollænder, et godt hoved højere end mig, og ser femten år ældre ud, end de 45 år han er. Vældig sympatisk og gæstfri. Vi kører ud til en meget stor plads med tre meter høj mur omkring. Her er flere driv- og skyggehuse, alle splinter nye. Et stort bed er fyldt med enorme eksemplarer af inden- og udenlandske caudiciforms. Han viser mig først rundt i et meget stort, sådan omkring 1000 kvadratmeter, skyggehus, hvor det meste plads er optaget af væge og potter med madagaskar orkideer. De er i alle størrelser, han laver dem fra helt små. Det viser sig, at ud over dette kompleks har han et andet stort gartneri på Madagaskar, og er halvpart i et i Thailand. Det gør det rentabelt at have sit eget vævslabatorium! Jeg ser nogle fantastiske orkideer, og måske verdens mindste. Den er mindre en dansk mos, bladene under en millimeter, og en lille bitte perle som knold. Mange af de arter han har, er ikke beskrevet endnu. Desværre har madagaskar orkideer grønne eller små hvide blomster. Det gør dem ikke så efterspurgte som de asiatiske blandt den brede befolkning. En lille del af dette hus er fyldt op af en spændende blanding af planter. Her er begonier, Amorphophallus, Vitidceae, Pachypodium og mange jeg slet ikke kender. Jeg havde måske håbet på lidt mere, men får nogle gode fotos. Så vil han have mig over i det store drivhus. Lidt større, og udelukkende caudiciforms! Her viser han mig først de mere specielle, bagerst i huset. Tro mig, jeg er svær at trække hurtig gennem denne enorme samling planter! Desværre er der ikke navn på planterne. Utroligt mange kan jeg sjusse mig til slægten af, men arten er svær. Jeg er ikke den eneste der har det svært, specialisterne kan heller ikke, da rigtigt mange af dem ikke er beskrevet. Jeg må hele tiden spørge, og han svarer så godt han kan. Her er alt fra små frøplanter til enorme moderplanter. Jeg får fyret en masse fotos af, og så er det frokost. Hjem til hans hus, hvor der også er fyldt med planter og dyr. Poolen er fyldt med en flok store krokodiller fra Thailand, store stenmure indeholder skildpadder fra hoved til opbaskebalje størrelse. Han har over 600 skildpadder hvoraf flere er over 250 kilo. Dette er bare en af børnehaverne. Der sidder nogle grå jakkoer og nogle hvide kakaduer i garagen, og jeg kan høre flere. Han siger, jeg bare skal gå om og kigge.
Det første jeg møder er et stort bur med to
graciøse katte. Hvis jeg ikke tager meget fejl, er det dem der hopper op, og
fanger fugle i luften, de hedder... Omkring 100 store bure, mange murede,
indeholder en enorm samling papegøjer. Der er endda nogle jeg aldrig har set!
Det er der en forklaring på: Den ene slags, ret store, sort krop, orange vinger
og bryst, lidt gribbeagtige, findes kun i tre eller fire zoologiske haver. Han
har fem eller seks par, og de yngler. Han opdrætter også kamæleoner i hundredvis, ude ved gartneriet er flere hundrede nye netbure. Hans store passion er farvefrøer, så stor en passion, han hellere må lade være med at tale om dem! Han har også en stor varansamling. Har skilt sig af med sin tukansamling, der talte sytten arter plus en hel del træskonæb. Han har boet otte måneder på Cuba, hvor han var inviteret af staten, for at hjælpe med at starte en tropisk fiske opdræt op. Det er nemlig en af hans rigtig store interesser.Ovre ved at andet hus har han en hundekennel, og han taler om andre steder, og andre samlinger. Han har skruet medarbejderstaben ned på 35. Han kan alligevel ikke holde flere i gang. På første salen i en af bygningerne er små hundrede steril terrarier. Der er en enkelt stor slange. Den er næsten albino, men har de gule aftegninger, og meget lyse røde øjne. Der er et til kendt eksemplar af denne albinoform, også en hun.
Vi får en udsøgt frokost sammen med datteren.
Fascinerende stue, ting fra fjerne egne, ikke overfyldt, bare meget. Så skal
datteren have japansk, og jeg lister ud i haven og fotograferer. Det er nærmest
en botanisk have. Kæmpe træer, spændende vækster og rigtigt mange og nogle
rigtigt store caudiciforms.
Vi får talt en hel del om Madagaskar. Han har
været her i otte år, og siger det går meget hurtigt den forkerte vej. Hvis jeg
vil se noget mere vild Madagaskar, skal det være de næste par år. De dyr, som
jeg mente var en positiv indikator; kamæleonerne, er lige det modsatte. De hører
til de meget få og sjældne, der klarer sig i det åbne land, som menneskerne
frembringer. De fleste af skovkamæleonerne, som dominerede er, eller er tæt på
at være udryddet. Mens han har været her, er fire af tolv arter forsvundet. Hvor jeg mange gange har følt, de sidste dage af en ferie har været spildt, har denne været fantastisk. Får et lift ind til forstaden, og slår en runde, til det bliver mørkt. Taxi til lufthavnen, som virker meget folketom. Der er dog personale på den dyreste restaurant, og jeg flotter mig med en tre retters menu, en liter Fanta Lemon, efterfulgt af espresso med mælk. Med drikkepenge løber det op i 50 kroner. Så skal jeg bare have brændt de sidste 650 af... Kan ikke lige finde Jesper, men han har fem timer, før han skal panikken. Her er ikke specielt spændende, men hvad skulle jeg ellers lave? Tilbage i Tana, hvor alt er lukket? Fire timer til boording, and counting...Endelig flyver vi, efter adskillige sikkerhed check. 29. Får sovet syv timer, og er klar til at være hjemme - vi skal bare lige ned i Charles de Gaulle et par timer. I modsætning til Boeing har Airbus faktisk bygger de personlige tv-skærme, som voksne kan vinkle til en synlig vinkel. Desværre er det en franskmand, der har valgt de fem film. Da vi endelig ankomme til CDG kører vi først i flyet, hele vejen om alle terminaler. Så med bus tilbage. De fire minutter vi tilbragte sidst var ikke nok til at minde os om, hvorfor det er vi undgår CDG. Denne gang får vi to timer, og så er vi ikke i tvivl. Det er indlysende, hvorfor der er så mange franske tegnefilm: De får ustandselig inspiration i deres hverdag! Kommer naturligvis først af sted med en lille halv times forsinkelse. Ud af en almindelig gate, men ud i en bus! Det havde ikke undret os, hvis han efter først have forgiftet os i tyve minutter skulle forbi tanken! Lander i CPH, tværs gennem lufthavnen uden stop eller kontrol, lige ombord i et ventende tog. Skifter til en andet ventende tog på Hovedbanegården, og er så pludselig hjemme.
Flybillet: 8800 kr. |