Fra Dagbog 3
finder vi endnu mere vild natur 21. Hotellet lever op til sit navn; der er en fantastisk udsigt over bugten. Efter morgenmaden finder vi ned til vores turoperatør; King de la Piste, og starter dagens udflugt til Parc National de Montagne D'Ambre. Det skulle være den mest turistede, noget der nomalt afskrækker os, men i Madagaskar er det nok en god ting. Der er syv arter af lemurer, ringhalet desmerdyr og blandt andet blå næset og stumphalet kamæleon. Vandfald, krater søer, orkideer, bromeliaer og meget andet. Det kan ikke gå galt...
Vi går ned gennem byen, og vores guide dukker
op. Vældigt charmerende, og med et udmærket engelsk. Han har vist lært det af
Joda - hmmmm - men det er let forståeligt. Vi kører en lille times tid, og kommer
så til parken. På vejen ud fortæller han om naturen, geologien, befolkningen og
at der kan være koldt. Parken ligger på toppen af et bjerg, og vi vil bevæge os
i 1000 meters højde. Der er ned til tyve grader, så vi klarer os fint i shorts.
En slange opgiver sin soleplads på vejen. Det
er en Leohypetodon modesticia, der kan blive op til to meter, og kun overgås af
Madagaskar boaen i størrelse. Der er ingen virkelig farlige slanger på
Madagaskar, så vi følger den ind gennem det tætte græs, uden held. En stor kamæleon, største heromkring:
Ostalits, når ikke ubemærket over vejen. De er faktisk pokkers hurtige, når man
vil fotografere dem, lige som skildpadder, der når ind under buskene får man når
ned på knæ. Der er en bom for vejen, og vi må ind på et lille kontor med store plancher, og betale indgang: 75 kroner, som sikkert går til et godt formål. Det er den første egentlige nationalpark på Madagaskar, fra omkring 1958. Lige inden for indgangen ligger en stor sort slange, samme som vi så tidligere, men noget mere fotogen. Det er stort set først da Jesper rammer den med linsen, den rolig slanger sig væk. Over vores hoveder kommer nogle skræppende røde papegøjer. Der er også nogle sorte i parken, men pt ved jeg ikke hvad de er for nogle.
Her er relativ tæt urskov med enorme fuglerede
bregner, høje bregnetræer, enorme "agaver på stammer": Pantanysa, forskellige
bregner, epifytter, orkideer, Draceneae, Balsaminer og Peperomiaer i x-large,
Afrikas eneste kaktus Rhypsalis og pokkers mange andre spændende plantearter,
over 1000.
Vores guide spotter nogle blånæset
kamæleoner. Ikke alene er de kun syv-otte centimeter lange, de lever nede i de laveste krat,
midt inde i den mørke skov. Så peger han på en stamme. Det tager mig
pinligt lang tid at opdage den store bladhalegekko, der sidder lige foran mig.
Bedre kamuflage findes ikke!
I en skummel skovbund finder vi verdens
mindste kamæleon: Brokesia minima, som virkelig er lille! Op til fire centimeter
med bitte små ben. I modsætning til sine større artsfætre, der bliver omkring
syv år, bliver denne et gram store fyr op til 30 år. Højt oppe i nogle frugtbærende træer skimter
vi nogle sky brune lemurer. De er parkens største, men også blandt de sværeste
at komme tæt på. Her er flere forskellige typer orkideer, men
desværre kun blomster på en.
På vej ud til det sidste vandfald ser vi en
Chamaeleo cameloanensis ambraensis, som kun findes her i parken. Den er omkring 25
centimeter, og har et karakteristisk hoved. Vandfaldet bliver betragtet som helligt, både
af lokale og katolikker, der døber i det. I en kæmpe stor Pantanysa finder vi en
gruppe små løvfrøer. Omkring gror enorme Peperomia og nogle enorme impatiens,
med en stamme på fem centimeter og flere meter høje, med røde blomster.
Lige uden for parken står to franskmænd, vi
har mødt et par gange. De har taget en taxi herop, hyret den tvungne guide, og
bedt om en seks timers tur. De har så travet i seks timer, uden at se noget
særligt. Som prikken over i´et har deres taxi glemt dem. Vi forbarmer os over
dem, og de betaler vores drikkepenge til vores guide.
Er tilbage i Diego ved femtiden. Prøver at
booke en tur med denne fantastiske guide de næste dage, men han er optaget. Så
kan det være lige meget, vi kan selv. Kaffe på Hotel Grand - uden kage- syv kroner
for to. Inderne er de rige her i landet. De ejer butikkerne, som i øvrigt er
specielle. Når vi går gennem den samme gade på forskellige tidspunkter, ser den
forskellig ud. Hjem og skrive dagbog og se Jespers fotos. Vi har hver taget 500 fotos - i dag. Jesper får kogt sine ned til 100 ved første gennemgang, og ender nok med 20, som så er virkelig gode. Mad på en ny italiener, tager en klassiker; spagetti carbanera, som er god. Kaffe og en limociella på huset. Hjem til mere dagbog og en nærmest overflødig tøjvask. Jeg kunne tage det rene sæt op af tasken, men det andet skal jo alligevel vaskes en gang. 22. Regnvejr i løbet af natten, men perfekt solskin da vi står op. Dagens plan er, at tage en taxi ud til Den Franske Høj. Her skulle være fantastisk udsigt og glimrende natur langs en flere timer lang travetur. Vi må lige en tur ind mod centrum for at tanke penge. De fleste gange kan vi kun hæve 650 kroner af gangen, men det går fint med at hæve tre gange i træk. Så får de jo også tre gange 30 kroner i gebyr. Peger en taxi med kunde, som bliver sat af i den anden ende af byen. Så skal vi selvfølgelig tanke, der er syv kilometer. En tur på kontoret, tagskiltet af, og så på tværs af byen, af de dårligst tænkelige veje af. Et godt stykke ud af byen, på tværs af en stor flad udtørret sø, og så er vi på det franske bjerg. De fem tusinde Ariary er bliver til 50 tusinde, som bliver 15. Jeg tror ikke han er vred, bare skuffet.
Ude i den enorme naturlige havn ligger
Sukkertoppen, et stejlt, rundt bjerg, der er helligt. Vi må slet ikke komme der. Området består af kalksten, dækket af buske og
græs i bakker. Der går enkelte zebu og græsser, og vi ser nogle få firben. Jeg
finder nogle sjove frugter, som formodentlig tilhører et medlem af Apocynaceae
familien. Jeg finder nogle enkelte modne til Botanisk Have.
Heden tager til, og Jesper gav ikke taxi
chaufføren drikkepenge, kun drikke: Han glemte sin netop indkøbte vandflaske i
taxien. Heldigvis ligger Kings Lodge midt i bugten, og vi vender tilbage for at
købe vand. Og kaffe og øl for høflighedens skyld. Går den anden vej, langs vandet. Finder
hurtigt tre panterkameleoner, og senere to, af en anden art. De har mere
markante
hjælme, og er lidt længere, men slankere. Jesper spotter en stor, skrigende grøn gekko
på en stamme. Ved totiden beslutter vi, vi har fået sol nok. Så skal vi bare have et lift hjem. Begynder at trave den rigtige vej. Det sidste baobabtræ har ikke alene en blomst, den sidder også i øjenhøjde! Der kommer en del biler mod os, men ingen kører vores vej. Vi når over den udtørrede sø, før der endelig kommer en fyldt taxi. Vi klemmer os ind på passagersædet, og med det halve af overkroppen ud af et lille skydevindue humper vi af den elendige vej mod byen. De andre bliver læsset af her og der, og da vi til sidst hopper ud, vil han have 60 kroner. Skidt, selv om det er optrækkeri; vi var modne. Klokken er noget over tre, da vi bliver sat af ved internetshoppen. Det virker ikke godt, men det lykkes af modtage en mail fra Olaf, min Madagaskar-forbindelse. Jeg må gerne komme og besøge ham den sidste dag. På vej ud spotter jeg en fem centimeter caudiciform i en stor kumme. Det viser sig, den står sammen med mange andre forskellige, de største 40 centimeter i diameter. Skyder lidt fotos, og må så lige ind og spørge den hvide fyr, om det er hans. Tæt på; det er hans forretningspartner: Jurgen Spannring, kendt som Nero. Han kommer desværre ikke før næste uge, han er i felten. Han arbejder University of Michigan og Laurette E.U.R.L., har beskrevet flere planter, og er en 110% nørd! Hjem for at tage et hurtigt bad, og så ned i byen for at få varmt og koldt at drikke. Overvejer hvad vi kan underholde os med i morgen. Et hurtigt eftersyn på vores ristede lemmer giver resultatet: Urskov. Der er bare ikke noget inden for rimelig rækkevidde. Måske Winsor Castle, der har ruin, udsigt med mere. Vi spørger operatøren fra i går: 1000 kroner og så med fransk guide: Nej tak! Vi kan leje en stor 4WD for det halve, og der er ikke mere end 30-40 kilometer. Går ned til en park - eller resten af en. Fantastisk udsigt over bugten, med duften af brændt affald. De har en skidt vane med at vippe det over en kant, og så tro det er væk. Ellers er der rimeligt rent alle steder. Byen forfalder hurtigere, end de bygger nyt og renoverer. Efter franskmændene skred er der intet lavet, ingen huse, ingen asfalt arbejde. De bruger det bare færdigt.
Kage og kaffe på Hotel Grand, der er den
eneste flotte bygning i byen. Forretningerne har noget moderne elektrisk skidt,
men også mange flagermusselygter, kulfyrede strygejern, håndsymaskiner og
lignende. Det lader ikke til der er strøm før lidt
i
otte hver aften. Vil man have strøm før, kan man købe en generator. Det betyder så også, at vi skal få tiden til
at gå til klokken otte, når vi kan få aftensmad. Det bliver den gode italienske
igen. Udvalget er ikke stort, og her er maden virkelig god. Jeg vælger zebu i
citron med pasta. Fantastisk god mad; velsmagende, mørt, bare perfekt! Et amerikansk par kommer og overfalder os. Han
arbejder ved universiteter, og er prædikant. De har boet her i halvandet år, og
hun kan ikke et ord fransk! ikke mærkeligt de overfalder engelsk talende folk!
23. Planen er, at hyre en taxi til at bringe os
ud til den nationalpark vi var i, i forgårs. Vi kommer til at savne guiden og
frokosten, men prisen burde også blive en anden. Prisen ville ikke afskrække os
andre steder i verden, men her er det lige groft nok.
Stopper et par gange for at fotografere
krydsende kamæleoner. Chaufføren venter til vi kommer ud fra parken, han har
dags lønnen hjemme. Ny parkafgift og en (tvungen?) guide til 60 kroner, når vi
tager en helt store tur. Han spørger, om en lokal pige må gå med. Selvfølgelig,
så er der flere øjne. Han taler rimeligt engelsk, men har ingen evner til at
opdage dyr. Denne gang er det mig der spotter langt de fleste. Så spotter jeg en lille kamæleon i en tornet sommerfuglebusk. Den flygter rundt om grenen fra mit kamera, men jeg kan skubbe til den med finererne fra den anden side. Jesper får nogle gode fotos, før den slippe grenen. Jeg sidder lidt for godt fast, til at jeg kan nå at fange den på jorden. Guiden siger det er en nasutar, men jeg tror mere på en blånæset hun. Guiden ser nogle lemurer højt oppe, samme sted som i forgårs. Umulige at fotografere. Så ser jeg en flok, der sidder og putter på en stor gren, nede af en skråning, i øjenhøjde. Jesper får nogle fantastiske fotos. Mit kamera vil have mere lys. Det er Fulvus lemur, eller brun lemur. Det store vandfald ligne sig selv, og samme sted finder guiden mikro kamæleon, denne gang en unge! Den er ikke meget over en centimeter.
Her er flere forskellige farvestrålende
biller. Store tæger, træbukke, pragtbiller og skarabæer. En meget budtsnuet frø i flotte brune nuancer,
som vist egentligt er en ung tomatfrø,
lader sig modvilligt fotografere. Pigen spotter en creme og brun broget løvfrø
på et grønt blad, som tror den er usynlig.
Min banden bliver kun overgået af Jespers:
Hans kamera er gemt væk i en vandtæt pose. Han har også nok at se til. Den blide
regn bringer iglerne frem. Jeg fjerner omkring 20, og Jesper har mere end dobbelt
så mange. De er heldigvis virkelig små. Nogle klæbefrø sætter sig fast på den
våde hud, og skal kradses af med neglene. Jeg dropper klip-klapperne. Det er svært nok
at stå fast, men med mudder i dem er der to lag glat føre. Rundt om os sidder kæmpe løvfrøer og kvækker. De er umulige at lokalisere, men kors hvor ville jeg gerne. Ved det hellige vandfald lykkedes det mig endeligt at få fat på nogle balsaminfrø til Haven. Hører en sjov lyd i vejsiden. Har en ide, og den holder stik. En lille sort slange har fanget en frø. Slangen spiser frøen, mens jeg fotograferer lystigt. Vi er endeligt ude, det har taget syv timer, og ikke de forventede fire en halv, men guide og taxichauffør tager det uden at trække en mine. Får skyllet det værste mudder af, og guden nasser et lift med til byen. Vi har haft en udmærket tur - til regnen kom, men det var en klart dårligere guide. Vi kan trøste os med, den ikke var så dyr. Vi mødte guiden fra sidst, han havde en enkelt kunde på slæb - dumme fyr! Sådan at tage vores guide...
Jeg er lidt spændt, da jeg skal betale taxien,
men han siger bare tak for den aftalte pris. Han kunne vi godt have brugt noget
mere. Der er ingen vej uden om: Bad og tøjvask. Jeg
finder posen med det ubrugte tøj frem, og så har jeg fortjent kage og kaffe på
Hotel Grand. Besluttede i går, den italienske restaurant
ikke skulle gå til spilde i dag, men den har lukket! Der er faktisk rigtigt
meget af byen der har søndagslukket. Så må det blive Hotel Grand. Fantastisk
flot; fire, måske fem stjernet, men priserne er yderst rimelige; omkring 30
kroner for en hoved ret. Jeg får noget velkrydderet fars, omviklet med
pandekager og båndspagetti. Checker ud af hotellet, og må betale 200 kroner for fire dage med morgenmad. Skal have tiden til at gå, og den går med garanti på internetcafeen, selv om de har landets eneste (!) satellit opkobling. Ganske rigtigt, man kan hurtigt bruge en time på absolut ingenting. Selv google.fr er mere end ti minutter om at opgive.
Samme ejere har en café ud til gaden, og den
virker faktisk. Kolde og varme drikke og lidt foto gennemgang. Vi er på et af de to centrale torve, der
ligger på hovedgaden, og det er sjældent man ser en zebu. Gaden er dog ikke mere
trafikeret, end man kan stå og vaske sin bil i et af dens to spor. I udkanten af byen ser vi nogle enkelte pousse-pousseer, men de er gamle og hærgede, og bliver kun brugt til varer. Der kommer løbende handlende forbi: DVDer, vanille og frugter. Man behøver bare at sige No, så går de vider. Vi ser enkelte par "bedstefar med sit mørke barnebarn", men det er ikke mange. Højest en fjerdedel af de hvide mænd, hvilket vil sige omkring fem-seks stykker. Tid til frokost, og vi søger ned på Hotel Grand, hvor jeg får en meget stor tallerken salat med skinke, ost og brødchoitoinger samt fritter?! Taxi til lufthavnen; starter på 60.000, men det er nok MGf'er. Ender på 7.000 Ariary, omkring 20 kroner. Humper der ud, hvor indcheckningen er begyndt. En Sprite i baren, og så flyver vi ned til Tana og det centrale Madagaskar. Efter 20 minutter lander vi på Nosy Be - det var den strækning vi brugte ni timer på, i minibus! Kort stop på 20 minutter, og så en times flyvning til hovedstaden. Vi forlader det nordlige Madagaskar, og flyver til Tana. Vi skal se byen, dens zoo og botaniske have, det gamle kongeslot og ud i urskoven til østkysten. Den sidste dag skal jeg besøge Olaf, der har en planteskole. Læs om det i Dagbog 5 |