Main Page     All Journeys    Travel Tips

 

 

MADAGASCAR  
9/4-19/4 2006   DAGBOG  4

 Fotos             Translate

 Kort +  Plan

 Dagbog 1 2 3 4 5

 Fra Dagbog 3 finder vi endnu mere vild natur
21. Hotellet lever op til sit navn; der er en fantastisk udsigt over bugten. Efter morgenmaden finder vi ned til vores turoperatør; King de la Piste, og starter dagens udflugt til Parc National de Montagne D'Ambre.
 Det skulle være den mest turistede, noget der nomalt afskrækker os, men i Madagaskar er det nok en god ting. Der er syv arter af lemurer, ringhalet desmerdyr og blandt andet blå næset og stumphalet kamæleon. Vandfald, krater søer, orkideer, bromeliaer og meget andet. Det kan ikke gå galt...

 Vi går ned gennem byen, og vores guide dukker op. Vældigt charmerende, og med et udmærket engelsk. Han har vist lært det af Joda - hmmmm - men det er let forståeligt. Vi kører en lille times tid, og kommer så til parken. På vejen ud fortæller han om naturen, geologien, befolkningen og at der kan være koldt. Parken ligger på toppen af et bjerg, og vi vil bevæge os i 1000 meters højde. Der er ned til tyve grader, så vi klarer os fint i shorts.
 Allerede på vejen op ser vi de første kamæleoner krydse vejen. Det er de samme, vi så på Nosy Be: Panter kamæleoner, der har en hvid stribe ned af siden. Fyren overrasker mig: ikke alene kan de latinske navne på dyr og planter, han kan også familierne! ikke nok med det, han er også totalt overlegen til at spotte dyr, det har jeg aldrig prøvet. Det viser sig, han har arbejdet otte år i parken, en del sammen med forskere.
 Før vi kommer helt op til parken kører vi over et højland med græs og små eukalyptustræer. Man brænder græsset af for at få en gang frisk græs, og træerne hindrer det hele havner i dalen hvis der kommer en ordentlig bløder.

 En slange opgiver sin soleplads på vejen. Det er en Leohypetodon modesticia, der kan blive op til to meter, og kun overgås af Madagaskar boaen i størrelse. Der er ingen virkelig farlige slanger på Madagaskar, så vi følger den ind gennem det tætte græs, uden held. En stor kamæleon, største heromkring: Ostalits, når ikke ubemærket over vejen. De er faktisk pokkers hurtige, når man vil fotografere dem, lige som skildpadder, der når ind under buskene får man når ned på knæ.
 På en mørk stamme sidder en skrigende grøn daggekko: Phelsuma madagascariensis grandis, som ikke når at smutte ufotograferet. Bjerget vi kommer op på var helligt for lokalbefolkningen, men franskmændene syntes klimaet var rigtigt godt til beboelse.

 Der er en bom for vejen, og vi må ind på et lille kontor med store plancher, og betale indgang: 75 kroner, som sikkert går til et godt formål. Det er den første egentlige nationalpark på Madagaskar, fra omkring 1958. Lige inden for indgangen ligger en stor sort slange, samme som vi så tidligere, men noget mere fotogen. Det er stort set først da Jesper rammer den med linsen, den rolig slanger sig væk. Over vores hoveder kommer nogle skræppende røde papegøjer. Der er også nogle sorte i parken, men pt ved jeg ikke hvad de er for nogle.

 Her er relativ tæt urskov med enorme fuglerede bregner, høje bregnetræer, enorme "agaver på stammer": Pantanysa, forskellige bregner, epifytter, orkideer, Draceneae, Balsaminer og Peperomiaer i x-large, Afrikas eneste kaktus Rhypsalis og pokkers mange andre spændende plantearter, over 1000.
 Højt over vores hoveder er palisander træer med bitte små blade, og mange andre kæmpe træer. Nogle af dem har en ravlignende harpiks, der bruges i røgelse. De har været en stor industri, og givet området navn: D'Ambre. Jeg genkender nogle Cussoniaer med kuglerunde kroner.

 Vores guide spotter nogle blånæset kamæleoner. Ikke alene er de kun syv-otte centimeter lange, de lever nede i de laveste krat, midt inde i den mørke skov. Så peger han på en stamme. Det tager mig pinligt lang tid at opdage den store bladhalegekko, der sidder lige foran mig. Bedre kamuflage findes ikke!
 Vi kommer til det store vandfald, det er 82 meter højt, et par meter bredt, og i fantastiske omgivelser. Her falder tre-fire meter regn, så der er nok at tage af.
 Nogle af de orkideer, der grinende har siddet langt oppe, afslører sig i fotovenlig højde. Store røde tusindben, mørkebrune hundredben, farvestrålende laver med og uden hår, skolopender, lange tynde snegle, kæmpe store og små med buler. Der er farvestrålende træbukke, metal grønne fluer, moskitoer, hestebremser, igler, mange forskellige sommerfugle, gigantiske edderkopper, krabbeedderkopper og meget meget mere virvelløst.

 I en skummel skovbund finder vi verdens mindste kamæleon: Brokesia minima, som virkelig er lille! Op til fire centimeter med bitte små ben. I modsætning til sine større artsfætre, der bliver omkring syv år, bliver denne et gram store fyr op til 30 år. Højt oppe i nogle frugtbærende træer skimter vi nogle sky brune lemurer. De er parkens største, men også blandt de sværeste at komme tæt på. Her er flere forskellige typer orkideer, men desværre kun blomster på en.
Vi bliver sendt ud på egen hånd, for at finde et nyt vandfald. Det er ikke så højt, men også i fantastiske omgivelser. Guiden er gået tilbage til bilen, og er kørt over til frokostpladsen. Der er fyret op under grillen, og med ris med finthakkede grønsager, avokadosalat og grillet zebu, efterfulgt af frisk frugt, er vi klar til flere eventyr.
En mindre flok kronede lemurer kommer helt tæt på. De spiser frugter i nogle lave buske, og vi kommer helt tæt på. Tager et lille hundrede fotos, så der må da være et, der kan bruges!
En spættet gekko når næsten at smutte, men ryger i kassen. Spisepladsen ligger på det gamle franske landsteds grund. Her, som visse andre steder i parken, er der forskellige cedertræer, abernes skræk og lignende indført, og i stor størrelse!

 På vej ud til det sidste vandfald ser vi en Chamaeleo cameloanensis ambraensis, som kun findes her i parken. Den er omkring 25 centimeter, og har et karakteristisk hoved.  Vandfaldet bliver betragtet som helligt, både af lokale og katolikker, der døber i det. I en kæmpe stor Pantanysa finder vi en gruppe små løvfrøer. Omkring gror enorme Peperomia og nogle enorme  impatiens, med en stamme på fem centimeter og flere meter høje, med røde blomster.
 Vi møder de samme to grupper hvide, men ser under ti sammenlagt. Turistet, ja men efter Madagaskar forhold!Slutter af med en ny lille kamæleon. Den er ikke meget større end den mindste, men har større ben, og et stor hoved.

 Lige uden for parken står to franskmænd, vi har mødt et par gange. De har taget en taxi herop, hyret den tvungne guide, og bedt om en seks timers tur. De har så travet i seks timer, uden at se noget særligt. Som prikken over i´et har deres taxi glemt dem. Vi forbarmer os over dem, og de betaler vores drikkepenge til vores guide.
Han har været helt fantastisk, og kommer med i top tre, sammen med præsten Johannes Møllehave og biologen Hanne Lindemann.

 Er tilbage i Diego ved femtiden. Prøver at booke en tur med denne fantastiske guide de næste dage, men han er optaget. Så kan det være lige meget, vi kan selv. Kaffe på Hotel Grand - uden kage- syv kroner for to. Inderne er de rige her i landet. De ejer butikkerne, som i øvrigt er specielle. Når vi går gennem den samme gade på forskellige tidspunkter, ser den forskellig ud.
Forretningerne minder om eremitkrebs. Når de lukker forsvinder den stor mængde varer udenfor, og metalskodder uden tekst lukkes hermetisk. Har set nogle af de lokale med de vildeste hamsterkinder. Minibus chaufføren standsede en gang, og vente tilbage med nogle grønne kviste med blade på. Det viser sig at de ,som gættet, tygger cat. En arabisk plante der har en mild opkvikkende effekt, som trives fint her.

 Hjem og skrive dagbog og se Jespers fotos. Vi har hver taget 500 fotos - i dag. Jesper får kogt sine ned til 100 ved første gennemgang, og ender nok med 20, som så er virkelig gode. Mad på en ny italiener, tager en klassiker; spagetti carbanera, som er god. Kaffe og en limociella på huset. Hjem til mere dagbog og en nærmest overflødig tøjvask. Jeg kunne tage det rene sæt op af tasken, men det andet skal jo alligevel vaskes en gang.

22. Regnvejr i løbet af natten, men perfekt solskin da vi står op. Dagens plan er, at tage en taxi ud til Den Franske Høj. Her skulle være fantastisk udsigt og glimrende natur langs en flere timer lang travetur. Vi må lige en tur ind mod centrum for at tanke penge. De fleste gange kan vi kun hæve 650 kroner af gangen, men det går fint med at hæve tre gange i træk. Så får de jo også tre gange 30 kroner i gebyr.

 Peger en taxi med kunde, som bliver sat af i den anden ende af byen. Så skal vi selvfølgelig tanke, der er syv kilometer. En tur på kontoret, tagskiltet af, og så på tværs af byen, af de dårligst tænkelige veje af. Et godt stykke ud af byen, på tværs af en stor flad udtørret sø, og så er vi på det franske bjerg. De fem tusinde Ariary er bliver til 50 tusinde, som bliver 15. Jeg tror ikke han er vred, bare skuffet.

 Ude i den enorme naturlige havn ligger Sukkertoppen, et stejlt, rundt bjerg, der er helligt. Vi må slet ikke komme der. Området består af kalksten, dækket af buske og græs i bakker. Der går enkelte zebu og græsser, og vi ser nogle få firben. Jeg finder nogle sjove frugter, som formodentlig tilhører et medlem af Apocynaceae familien. Jeg finder nogle enkelte modne til Botanisk Have.
 En anden plante ser spændende ud, har den knold? Højt over os gror nogle store baobabtræer. De har runde frugter, men de er ikke modne. Spejder forgæves efter en blomst.

 Heden tager til, og Jesper gav ikke taxi chaufføren drikkepenge, kun drikke: Han glemte sin netop indkøbte vandflaske i taxien. Heldigvis ligger Kings Lodge midt i bugten, og vi vender tilbage for at købe vand. Og kaffe og øl for høflighedens skyld. Går den anden vej, langs vandet. Finder hurtigt tre panterkameleoner, og senere to, af en anden art. De har mere markante hjælme, og er lidt længere, men slankere. Jesper spotter en stor, skrigende grøn gekko på en stamme.
Her er spændende natur, men meget lidt skygge, og vi er ved at være ristede. Drikkepause på Kings Lodge, og så op i bakkerne til baobabtræerne. Desværre ingen modne frø, og selv et halsbrækkende stunt bringer mig ikke op til en enkelt blomst.

 Ved totiden beslutter vi, vi har fået sol nok. Så skal vi bare have et lift hjem. Begynder at trave den rigtige vej. Det sidste  baobabtræ har ikke alene en blomst, den sidder også i øjenhøjde! Der kommer en del biler mod os, men ingen kører vores vej. Vi når over den udtørrede sø, før der endelig kommer en fyldt taxi. Vi klemmer os ind på passagersædet, og med det halve af overkroppen ud af et lille skydevindue humper vi af den elendige vej mod byen. De andre bliver læsset af her og der, og da vi til sidst hopper ud, vil han have 60 kroner. Skidt, selv om det er optrækkeri; vi var modne.

 Klokken er noget over tre, da vi bliver sat af ved internetshoppen. Det virker ikke godt, men det lykkes af modtage en mail fra Olaf, min Madagaskar-forbindelse. Jeg må gerne komme og besøge ham den sidste dag. På vej ud spotter jeg en fem centimeter caudiciform i en stor kumme. Det viser sig, den står sammen med mange andre forskellige, de største 40 centimeter i diameter. Skyder lidt fotos, og må så lige ind og spørge den hvide fyr, om det er hans. Tæt på; det er hans forretningspartner: Jurgen Spannring, kendt som Nero. Han kommer desværre ikke før næste uge, han er i felten. Han arbejder University of Michigan og Laurette E.U.R.L., har beskrevet flere planter, og er en 110% nørd!

 Hjem for at tage et hurtigt bad, og så ned i byen for at få varmt og koldt at drikke. Overvejer hvad vi kan underholde os med i morgen. Et hurtigt eftersyn på vores ristede lemmer giver resultatet: Urskov. Der er bare ikke noget inden for rimelig rækkevidde. Måske Winsor Castle, der har ruin, udsigt med mere. Vi spørger operatøren fra i går: 1000 kroner og så med fransk guide: Nej tak! Vi kan leje en stor 4WD for det halve, og der er ikke mere end 30-40 kilometer.

 Går ned til en park - eller resten af en. Fantastisk udsigt over bugten,  med duften af brændt affald. De har en skidt vane med at vippe det over en kant, og så tro det er væk. Ellers er der rimeligt rent alle steder. Byen forfalder hurtigere, end de bygger nyt og renoverer. Efter franskmændene skred er der intet lavet, ingen huse, ingen asfalt arbejde. De bruger det bare færdigt.

 Kage og kaffe på Hotel Grand, der er den eneste flotte bygning i byen. Forretningerne har noget moderne elektrisk skidt, men også mange flagermusselygter, kulfyrede strygejern, håndsymaskiner og lignende. Det lader ikke til der er strøm før lidt i otte hver aften. Vil man have strøm før, kan man købe en generator. Det betyder så også, at vi skal få tiden til at gå til klokken otte, når vi kan få aftensmad. Det bliver den gode italienske igen. Udvalget er ikke stort, og her er maden virkelig god. Jeg vælger zebu i citron med pasta. Fantastisk god mad; velsmagende, mørt, bare perfekt! Et amerikansk par kommer og overfalder os. Han arbejder ved universiteter, og er prædikant. De har boet her i halvandet år, og hun kan ikke et ord fransk! ikke mærkeligt de overfalder engelsk talende folk!
 Det er en fantastisk stjernehimmel de har her. Det er nærmest en hel tåge af stjerner der dækker os.

23. Planen er, at hyre en taxi til at bringe os ud til den nationalpark vi var i, i forgårs. Vi kommer til at savne guiden og frokosten, men prisen burde også blive en anden. Prisen ville ikke afskrække os andre steder i verden, men her er det lige groft nok.
 Hamster vand og finder taxi til 180 kroner. Chaufføren kan endda en smule engelsk! En anden kunde får et lift med ud til en fabrik i udkanten af byen. Vi skal også lige et par ergener. Samme kontor, måske skal de have speciel "ud af byen" tilladelse. Så skal vi lige have en sandwich, og afleverer et eller andet i lufthavnen.

 Stopper et par gange for at fotografere krydsende kamæleoner. Chaufføren venter til vi kommer ud fra parken, han har dags lønnen hjemme. Ny parkafgift og en (tvungen?) guide til 60 kroner, når vi tager en helt store tur. Han spørger, om en lokal pige må gå med. Selvfølgelig, så er der flere øjne. Han taler rimeligt engelsk, men har ingen evner til at opdage dyr. Denne gang er det mig der spotter langt de fleste.
 Jeg checker lige en Pantanus, og ganske rigtigt; der er små løvfrøer nede i bunden af de enorme blade. Pigen er ved at træde på en fin lille sort slange, men opdager den ikke. Vi får nogle fine fotos.

 Så spotter jeg en lille kamæleon i en tornet sommerfuglebusk. Den flygter rundt om grenen fra mit kamera, men jeg kan skubbe til den med finererne fra den anden side. Jesper får nogle gode fotos, før den slippe grenen. Jeg sidder lidt for godt fast, til at jeg kan nå at fange den på jorden. Guiden siger det er en nasutar, men jeg tror mere på en blånæset hun.

 Guiden ser nogle lemurer højt oppe, samme sted som i forgårs. Umulige at fotografere. Så ser jeg en flok, der sidder og putter på en stor gren, nede af en skråning, i øjenhøjde. Jesper får nogle fantastiske fotos. Mit kamera vil have mere lys. Det er Fulvus lemur, eller brun lemur. Det store vandfald ligne sig selv, og samme sted finder guiden mikro kamæleon, denne gang en unge! Den er ikke meget over en centimeter.

 Her er flere forskellige farvestrålende biller. Store tæger, træbukke, pragtbiller og skarabæer. En meget budtsnuet frø i flotte brune nuancer, som vist egentligt er en ung tomatfrø, lader sig modvilligt fotografere. Pigen spotter en creme og brun broget løvfrø på et grønt blad, som tror den er usynlig.
 Nogle steder er der porøst lava, mest grus, men det meste af jorden er dækket af det fineste ler. Jesper når lige at sige: Her bliver bare glat når det regner, før det regner. Han har i den grad ret. Her er utroligt glat, nærmest slimet. Jeg ryger på numsen en gang. Anden gang observerer jeg pludseligt begge mine fødder i øjenhøjde, før jeg klasker ryggen i jorden. Tredje gang går jeg i spagat!

 Min banden bliver kun overgået af Jespers: Hans kamera er gemt væk i en vandtæt pose. Han har også nok at se til. Den blide regn bringer iglerne frem. Jeg fjerner omkring 20, og Jesper har mere end dobbelt så mange. De er heldigvis virkelig små. Nogle klæbefrø sætter sig fast på den våde hud, og skal kradses af med neglene. Jeg dropper klip-klapperne. Det er svært nok at stå fast, men med mudder i dem er der to lag glat føre.
Vi kommer forbi flere fantastiske udsigter, vi ikke så sidste gang. Vi skal nemlig ned og se en krater sø. Det går stejlt ned en god halv kilometer af ualmindeligt slimet underlag.
Kigger en gang ud over søen; det kunne også have været en fortykning på åen. Man han ikke rigtigt fornemme krateret. Indsatsen taget i betragtning, lidt af en fuser.

 Rundt om os sidder kæmpe løvfrøer og kvækker. De er umulige at lokalisere, men kors hvor ville jeg gerne.  Ved det hellige vandfald lykkedes det mig endeligt at få fat på nogle balsaminfrø til Haven.  Hører en sjov lyd i vejsiden. Har en ide, og den holder stik. En lille sort slange har fanget en frø. Slangen spiser frøen, mens jeg fotograferer lystigt.

 Vi er endeligt ude, det har taget syv timer, og ikke de forventede fire en halv, men guide og taxichauffør tager det uden at trække en mine. Får skyllet det  værste mudder af, og guden nasser et lift med til byen. Vi har haft en udmærket tur - til regnen kom, men det var en klart dårligere guide. Vi kan trøste os med, den ikke var så dyr. Vi mødte guiden fra sidst, han havde en enkelt kunde på slæb - dumme fyr! Sådan at tage vores guide...

 Jeg er lidt spændt, da jeg skal betale taxien, men han siger bare tak for den aftalte pris. Han kunne vi godt have brugt noget mere. Der er ingen vej uden om: Bad og tøjvask. Jeg finder posen med det ubrugte tøj frem, og så har jeg fortjent kage og kaffe på Hotel Grand. Besluttede i går, den italienske restaurant ikke skulle gå til spilde i dag, men den har lukket! Der er faktisk rigtigt meget af byen der har søndagslukket. Så må det blive Hotel Grand. Fantastisk flot; fire, måske fem stjernet, men priserne er yderst rimelige; omkring 30 kroner for en hoved ret. Jeg får noget velkrydderet fars, omviklet med pandekager og båndspagetti.
 Det er ikke så sent, men internet cafeen har også lukket, og der er bare ikke noget at lave. Hjem og skrive dagens dagbog, og rense lidt ud i fotoene. Klokken bliver alligevel over ti, og vi er tidligt oppe, og får travet en hel del.

24. Officiel sove-længe-dag. Klokken bliver syv før jeg har badet og pakket. Vi skal først  være i lufthavnen ved et tiden, og vi har ligesom set byens lange men enlige handelsgade. Byen er muligvis lidt over 100.000 indbyggere stor, men den virker ikke sådan. Der er nogle torve i udkanten, men de har kun løg, tomater, hvidløg, maniok, ris, mango, bananer og en ufattelig mængde citrus.
Checker ud af hotellet, og må betale 200 kroner for fire dage med morgenmad. Skal have tiden til at gå, og den går med garanti på internetcafeen, selv om de har landets eneste (!) satellit opkobling. Ganske rigtigt, man kan hurtigt bruge en time på absolut ingenting. Selv google.fr er mere end ti minutter om at opgive.

 Samme ejere har en café ud til gaden, og den virker faktisk. Kolde og varme drikke og lidt foto gennemgang. Vi er på et af de to centrale torve, der ligger på hovedgaden, og det er sjældent man ser en zebu. Gaden er dog ikke mere trafikeret, end man kan stå og vaske sin bil i et af dens to spor.
 Gadebilledet er domineret af gamle franske Reneault4, der er gule taxier. Nogle er rimeligt hærgede, men alderen og vejene taget i betragtning er de i pæn stand. De kører høfligt, og de få gange hornet bliver brugt, er for at gøre opmærksom på en ledig bil, eller få fodgængere væk fra midten af vejen.

 I udkanten af byen ser vi nogle enkelte pousse-pousseer, men de er gamle og hærgede, og bliver kun brugt til varer. Der kommer løbende handlende forbi: DVDer, vanille og frugter. Man behøver bare at sige No, så går de vider. Vi ser enkelte par "bedstefar med sit mørke barnebarn", men det er ikke mange. Højest en fjerdedel af de hvide mænd, hvilket vil sige omkring fem-seks stykker.

 Tid til frokost, og vi søger ned på Hotel Grand, hvor jeg får en meget stor tallerken salat med skinke, ost og brødchoitoinger samt fritter?! Taxi til lufthavnen; starter på 60.000, men det er nok MGf'er. Ender på 7.000 Ariary, omkring 20 kroner. Humper der ud, hvor indcheckningen er begyndt. En Sprite i baren, og så flyver vi ned til Tana og det centrale Madagaskar. Efter 20 minutter lander vi på Nosy Be - det var den strækning vi brugte ni timer på, i minibus! Kort stop på 20 minutter, og så en times flyvning til hovedstaden.

Vi forlader det nordlige Madagaskar, og flyver til Tana. Vi skal se byen, dens zoo og botaniske have, det gamle kongeslot og ud i urskoven til østkysten. Den sidste dag skal jeg besøge Olaf, der har en planteskole. Læs om det  i Dagbog 5

 

                    

Fotos    Kort +  Plan     Dagbog 1 2 3 4 5    Translate