Main Page    All Journeys    Travel Tips

 

 

 LAOS    DIARY  3

  Photos                 Diary 1 2 3
 Fra Dagbog 2 rejser vi gennem den siste del af det fantastiske land
9. Efter morgenmaden går vi igen ind til det lokale marked, hvor vi køber lidt over et kilo peanuts for fire kroner. De er helt friske og naturel, smager ikke af så meget, men tager sulten, når der ikke lige er en Sneakers. 
Vi går ud til lufthavnen ved nitiden, som manden i Nam Tai sagde vi skulle. Venter en times tid, ser efter liv i mudderhullerne ved banen, fodrer myrer med sukker fra det klejneagtige bagværk vi købte på torvet,
og så kommer der lidt personale. Vi booker ind, betaler næsten en krone i lufthavnsafgift, og sidder og keder os næsten alene i en temmelig nedslidt ventesal. En indfødt og en amerikaner, der arbejder med AIDS-forebyggelse dukker op. Vi venter, mens vi betragter myrernes grenede gange bag den ene bænk, samt de store edderkopper på det uoplyste og temmelig klamme toilet.
Døren til landingsbanen blæser op, og vi går ud i det skarpe sollys. Gekkoer kravler på muren, og de lokale krydser landingsbanen. Endelig sker der noget; et par bevæbnede mænd går ned langs banen. Den store brandbil tager samme tur. Så går der en evighed til. Vi sætter os ind i det nu åbne cafeteria. Fyren virker mere fremmed end os; pigen, der skulle arbejde, var blevet væk. 
Pludselig dukker der et fly op, lander og taxier tilbage til lufthavnsbygningen. Et par militærpersoner dukker op med lidt bagage, og så er der stille igen. Vi finder ud af, at vores fly først kommer om to timer, så vi går ind til byen for at få noget at spise. 
Da vi vender tilbage er der lidt mere aktivitet, og efter en ny evighed boader vi. På et sæde foran os sidder der tre piger (dem der serverede frokost for os) på ét dobbeltsæde. Rikkes sæde sidder løst, højtaler hullerne er håndbroderede og det hele virker lidt improviseret. Vi sidder på række 13, som bare hedder 14. Vi lette 15.30.
Vi flyver over rismarker, foldebjerge med skov og bittesmå marker. Under nedstigningen, vælter der damp ind i kabinen, men da de lokale tager det roligt, gider vi ikke at hidse os op. 
Turen ind til centrum af Viantiane koster 30 kroner, og ikke som første gang: 15$. Vi traver ud til det Aeroflotkontor vi så sidste gang vi var i byen. De skal have 20$ for at re-confrirme vores billet, men hvad er alternativet? Så traver vi lidt rundt på må og få. De første hoteller vi prøver er optaget, så vi slår til ved 20$ luksus. Aftensmaden bliver også luksus; 20$ italiensk gufferier. 

10. Vi får morgenmad på det skandinaviske konditori, hvor prisen også er skandinavisk, og uhørt høj! Så finder vi endelig et turistkontor. Det varer lidt, før ham der taler engelsk har tid, så vi får set alle (4) brochurer igennem. Vi fortæller, at vi gerne vil se natur og dyr. Han sidder lidt måbende, og spørger så: Hvad laver I i Laos? Her er ikke nogen dyr. Man kan måske finde nogle 3-4 dagsmarcher ude i urskoven, men der må vi slet ikke komme. Vi kan besøge landsbyer og det er det! 
Vi tager en bus til Pax Xane, her venter vi en time, og fortsætter så til Tha Knaek, det tager tre timer. Vi er de sidste der kommer ombord, så er der ikke plads til flere. Vi må stå op, men godt vi kom med, der var ikke en disse at se i byen, og intet hotel. Det går gennem sukkerrør, nyplantet ris og græsmarker. Der hænger en nøgen pære over dammene, så fiskene kan få natsværmere. Vi finder byens eneste hotel, portieren kan ikke et ord engelsk. 
Om aftenen ses lysene fra den thailandske side af Mekongfloden. 

11. Efter morgenmaden prøver vi at komme ud til et dyrehospital med zoo. Her skulle vi kunne se de lokale dyr. Vi kører 105 kilometer tilbage til et T-kryds med én taxi, venter fem minutter og så op af sidevejen med en anden, i to en halv time, til Lao Sok. Der var vist en fejl på vores kort; i følge det skulle det have taget en lille halv time ialt!
Området er en af de ledende generalers ynglings-udviklings-områder. På vejen passerer vi et enormt industrikompleks. Selve byen er ikke noget at råbe hurra for, men lidt uden for den er der en seks- eller ottesporet, tre kilometer lang boulevard, som fører fra en lille grusvej til absolut intet. Midt på den er der fortov og vejbelysning lige ud for det kæmpestore modernistiske slot. På plænen holder der en blankpoleret russisk helikopter. Rundt om paladset er der kæmpe villaer til de betroede. Det hele virker surrealistisk.
Traver rundt, men kan ikke finde det mindste spor af zooen. Enten er vi i den forkerte Lao Sok, eller også er det rigtigt, at bestyreren blev uvenner med regeringen. Vi kan ikke rigtig finde et hotel, kun et meget usselt et i udkanten af paladsets område.
Vi beslutter at kalde det en fiasko, og begive os tilbage til civilisationen. Vi tager samme taxi tilbage og standser for at tage varer ombord i den by, der har lange kanoer lavet af bomber. Tilbage ved T-krydset. Venter fem minutter og kører så med dagens sidste bus til Pax Xane - tror vi. Det viser sig, at vores store lastbil med to rækker sæder vender 50 kilometer før Pax Xane. Vi får at vide, der ikke går flere busser i aften, og at byens eneste overnatnings sted er en villa. Ejeren kommer først ved 21-tiden, om to timer. Vi prøver at komme videre, men må bide i det sure æble. Vi får lidt mad og går gennem gaden før hotel-fatter dukker op med familien. Det blev sent!

12. Det første der møder os på gaden er en flok helt sorte gæs, meget flotte. Vi går langs landevejen ud til en meget stor og høj bro over floden Pakase Yoka. Langs vejkanten gror vild hirse. Smuk udsigt, og det virker meget fristende, at rejse op af floden, men det kræver vist flere dage, end vi råder over. 
Efter lidt diskuteren frem og tilbage traver vi tilbage til byen. Vi kan ikke finde morgenmad, så vi hopper sultne på bussen, og kører de 120 kilometer tilbage til Viantiane. Beslutter os for at tage ud til en logde, der ligger 24 kilometer uden for Viantiane. Har åndsnærværelse nok til at undersøge, at hvilken vej. Det er sørme den vi er på. Hopper af ved 24 kilometer stenen, ude i ødemarken.
Jeg ser lige røven af en bus, der kører op af sidevejen. Vi begynder at gå ud af den varme og øde landevej. Ser adskillige overkørte slanger og tudser. Levende skægagamer og kobberskinke kravler rundt i de afsvedne buskes skygge. Rikke siger på et tidspunkt: "Jeg er mærkelig i hovedet!" Så tilføjer hun noget med solcreme - et eller andet. Nogle enkelte biler kører forbi, vi prøver af blaffe, og de vinker pænt tilbage. Det gentager sig omkring fem kilometer, så standser en lille lastbil. Det er en flok unge gutter, der har læsset øl, chips og guitar, og er på vej ud i det blå for at feste. Vi kører med til et T-kryds, og begynder så at gå igen. 
En tuk-tuk, som virker højst malplaceret så langt ude på landet, kommer prustende forbi. Det er to irske back-packere, der ikke nåede bussen i Viantiane. Vi får et lift, og bliver flået af chaufføren. Nå, det havde også været en lang gåtur. I den lille landsby vi kommer til, går vi ned til floden. Her er et par driftige bådmænd ved at leje os hele flåden. Nu er vi så tørre bag ørene og røde i nakken, så vi får forhandlet os frem til den officielle takst (for turister).
Vi tøffer ned ad floden i lang tid. Rikke brokker sig over, hun intet ser; hun er lensepumpen. Ved en kurve dukker Lao Pako-lodgen op, højt hævet over floden. Vi kravler op ad den fedtede lerskrænt, og kommer til en lækker lejr. Den er blevet bygget til at huse de studerende, der arbejdede for et svensk selskab, der ville plante eukalyptus, hvor de lokale havde rydet urskoven. 
Den bliver ledet af en helt fin newzealænder, som giver os de billige værelser til 60$ (de dyre til 100$ med bad var udsolgt). Vi lapper de værste huller i vindues-nettene, og arrangerer myggenettene over sengen. Så går vi op til den store veranda, der er bygget ud over floden. Al spise og drikke bliver skrevet op i værelsesbogen, og så betaler vi sammen med værelset, når vi rejser. 
Efter eftermiddags-snacken bliver der tid til en tur i junglen. Der er et kort over et par stier, og lidt forklaring på, hvad man kan møde. Flere steder ser vi grupper af brune og blå sommerfugle, der suger salte.
Et hurtigt bad, så er der stort tag-selv bord. Som altid er nogle retter bedre end andre, fælles for dem er dog, at man kun kan gætte nogle af ingredienserne. Luften dirrer af fugle- og insektstemmer i skumringen. På den modsatte flodbred sidder et på træskonæb. De har kraftige stemmer med et meget bredt og varieret sprog. På badeværelset sidder en flot løvfrø, den holder kakerlakkerne nede!
Da vi er på vej i seng, spørger Rikke, om det ikke er en stor edderkop i hjørnet. Næ, det er en gigantisk stor edderkop. Jeg prøver at spidde den med paraplyen, mens Rikke skriger. Jeg ved ikke hvad der skræmmer den mest, men den flygter støjende hen af væggen. Næste angreb skræmmer den ind i et hul i den flettede bambusvæg. Jeg mener, at nu er den Jesper og Mortens problem, men "out of sight - out of mind"-teorioen passer ikke til Rikke. Jeg får pirket det modvillige bæst ud, kæmpet lidt mere med den, og så tværet den ud over en lille kvadratmeter gulv. Det er svært at få jaget Rikke over i sin egen seng. 

13. Morgenen starten med en storslået fuglekoncert, og morgenmad på terrassen. Rikke vil have en stille, slappe-af dag. Vi andre finder padler, og tager en af lejrens kanoer. Vi får sat os, så padlerne er i stævnen. Ikke smart; vi zig-zagger over floden, og laver en enkelt pioette. 
Den anden side er næsten lodret mudder i vaseline konsistens. Vi skiftes til at stå med kameraet klar, men skuffelse! Det tager os mindre end 10 minutter at fare vild (kortet er mangelfuldt og stærkt misvisende) men naturen er storslået. Epifytter, insekter, støjende hornfugle, sære vækster, flotte blomster, gigantiske edderkoppespind (1½ m i diameter), smukke biller, pudsige flyvende pinde, store træbukke, orkideer, lianer, farvestrålende græshopper og store grønne biller. Fantastisk naturoplevelse!
Vi kommer til en landsby, men vender om i skovbrynet. Så kommer vi til en lysning, hvor solen banker ubarmhjertigt ned. En enkelt hytte med en enlig kvinde. Ren Robinson Crusoe.
Vi vender om (tror vi nok), og finder en smuk lysning ved floden, hvorfra jeg kan vinke til Rikke. Turen tilbage over floden går væsentligt bedre.
Lidt mad, et bad, lidt tørt tøj, og så går jeg ind i skoven igen. Finder hjulsporet, der fører ind til landsbyen. Helt hvidt, timeglas-fint sand grænset af massiv grøn skov. Langt inde i junglen kommer jeg til en stor nyfældet lysning. Der arbejder et par save i den anden ende af lysningen. Det er kæmpe træer de fælder, op til 4 meter i diameter og måske 50 meter høje. 
Jeg støver lidt rundt i trætoppene (nede på jorden). Masser af epifytter og orkideer, enkelte må med hjem! På vej tilbage indhenter jeg drengene. Vi kunne godt have brugt nogle flere dage her ude i naturen. 
Tilbage i lejren bliver vi mødt af den sorte kat, som konstant miaver. Vi sprøjter vand efter den, og én gang får jeg den virkeligt! Den hævner sig (i første omgang) ved at fremprovokere en grøn slimet brækklat lige ved siden af vores bord. Aftensmad og hygge på terrassen, og så på hovedet i brædderne.

14. Rikke kan ikke sove, og spørger mig (5-6 gange) om jeg kan. Når lige at vågne lidt, da katten kommer fræsende op af vindues-nettet. Heftig lyd i den sorte nat. Den kravler ind på loftet, og frigiver en spand grus og skidt ned gennem mit myggenet. Min seng minder om en off-road bane, dagen derpå! Så kan man vel lige så godt stå op.
Morgenmad og solopvarmning, inden vi betaler 62$ for mad, og sejler ind mod civilisationen. Vi venter en sodavands-tid, mens Rikke kæler med et par hunde. Så kommer der en overfyldt bus, som tager alle de små bagveje til Viantiane.
På buspladsen spørger vi efter en bus til Buddhaparken. Den skulle være gået, men vi får anvist en minibus, som kører efter tre minutter. Den kører kun 20 meter, og proppes så vildt med studerende. Vi kører under den store venskabsbro til Thailand og kommer så til parken. 
En fyr opfandt sin egen religion, hovedsaligt baseret på hindu- og buddhisme. Han udførte mirakler og fik penge for det. Dem brugte han til at lave nogle gigantiske beton-statuer, engang i 60érne. Et stort treetages græskar rummer helvede, jorden og himlen. En lille improviseret restaurant byder på stegt kylling. Benene bliver fortæret af en flok hunde. På et toilet sidder en gigantisk jagtedderkop og en sød løvfrø.
Vi løber til bussen, og kører tilbage til Viantiane. Kigger lidt rund på det store marked, og finder så et lækkert hotel. På vejen passerede vi en fransk westernrestaurant, som reklamerede med banana-split. Den finder vi tilbage til, og starter med burgere og fritter. Varmt bad, blød seng - hvad får man ikke for 180 kroner. 

15. Sidste hele dag; morgenmad på det skandinaviske konditori, museum, der ligger i et stort gammel tempel, et andet rigtigt gammelt tempel, shopping på det store marked ved buspladsen. Dagen præget af rastløshed. Aftensmad på den franske westernrestaurant igen. 

16. Portieren vil have tre procent ekstra, når vi betaler med plastik-kort. Jeg nægter, og i forvirringen får han kun taget 20 og ikke 40$. Ærgerligt - ærgerligt. Skandinavisk morgenmad, og så en taxi til lufthavnen. Betaler lidt flere afgifter, visum-forlængelses-bøder og siger så farvel til drengene, der flyver til Vietnam om en time eller to.
Når lige at sluge maden, så er vi i Bangkok. Bus til centrum, og så ned i Kao Sang Road, hvor der kan købes alt. Gaden minder lidt om de gode shops på festivalen. Det vrimler med back-packere og nogle af priserne bærer præg af det. Maden koster dog kun 30 kroner for to, med sodavand. Finder en taske, to par pæne sandaler, et par gummisandaler, guld/sølv ring, et tørklæde, en silketrøje, og andre souvenires. 
Aftensmad på en hard-rock-cafe-agtig bar, lidt mere shopperi, og så med bussen ud til lufthavnen. Planmæssigt af sted mod Moskva.

17. Lander i morgengryet, lidt sne på startbanerne, meget koldt. "Hvad fanden laver jeg så langt mod nord?" Hvorfor forlod jeg Bangkok?! Ni en halv time til vi skal flyve til København. Kortspil, vinduesshopping, fotograferer et par flasker cognac til 1300$ - det er lettere, end at slæbe dem hjem til Finn! 
Endelig kan vi få billetter, og sammen med dem får vi spisebilletter. Maden er dyr; omkring 150-200 kroner for et måltid. Madbilletten kan kun bruges i Aeroflots snask. En flok matroner styrer den med hård hånd. Nogle amerikanske negere har været lidt for smarte. De kommer grædende hjem til Harlem!
De skifter fra morgenmad til middag, og vi slår til. En skål grå (jordskokke-?) suppe, en skål kogte pomfritter med en paneret kotelet på og en brik æblejuice. Vi tør ikke spørge efter saltet.
Fem minutter før vores Aeroflot-fly afgår SAS-flyet til København. Det vil sige; det afgår til tiden, vi venter lige halvanden time til! Mere mad, og så er vi i Danmark. Køber billet tre minutter før toget til Roskilde afgår.
Hyggelig ferie, bare for få naturoplevelser.


Pris for to: 25.000 kroner.
Bagage inck kamera 500/3500 gr.

                    

Diary 1 2 3      Photos