Main Page    All Journeys    Travel Tips

 

 

KENYA   18/9-2/10 1998  DIARY  2

  Photos                 Diary 1 2 3

 Fra Dagbog 1 går det nu ud over savannen
 

Dag 5. Hanne henter mig under morgenmaden; hun har set papegøjer i campens træer. Drøner ud og ser to rødpandede papegøjer, der leger i trækronerne. I træet ved siden af sidder en lille næsehornsfugl. Afgang klokken 8.00. Spørger i receptionen, hvad et værelse koster (her kunne jeg godt bruge en uge). 2250 kroner per nat! (eller også kunne jeg ikke).
Vi kører gennem enorme hvedemarker, dette er farmland, der ejes af hvide. Da England frigav kolonien, og der kom en sort regering, blev hvide smidt ud, fyret og lagt for had. Nu er stemningen vendt. De indfødte ved, at hvis de vil have ubestikkelig og kompetent ledelse, skal de have hvide på posterne.
Efter hvedemarkerne kommer der bakker med får, som ikke lader New Zealand meget tilbage. Mount Kenya dukker frem i horisonten, sneen anes gennem den lette dis.
Den ellers udemærkede vej afbrydes pludselig af næsten ufremkommelige store sten med lidt grus imellem. Vi punkterer, men får ved fælles hjælp skiftet hjul.
Disse lange stræk på landeveje er som high speed (80 Km/t) game drives. På denne tur ser vi blandt andet fløjls aber. Gør stop ved en shop med meget smukke træskærer arbejder og toilet samt te.
Vi er kommet over højdedraget, ned på den temmelig tørre slette, hvor de fantastisk smukt klædte masaier har deres kvægflokke gående. Vi passerer store runde indhegninger af accasia grene, hvis 4 centimeter lange torne er nok til at holde hyæner, løver og leoparder ude. 
Nu er der ikke flere grevy zebraer, de er afløst af almindelige, som har meget bredere striber. Girafferne er nu de største; netgiraffer, som når op på 6,5 meter.
Der dukker igen nye dyr op: Giraf gazeller, oryx, jordegern, ugabet ørn og massere af ukendte småfugle. Vi krydser områdets livsnerve: Wasser Mirror floden.
Vi ankommer til Samburu Safari Lodge ved 13-tiden. Direkte til lunchen, der bliver afbrudt af flotte dansere og en elefantflok. En meget smuk lodge, beliggende midt inde i en skov. Her er aber, næsehornsfugle, skader og meget andet. Ved buffeten står en masai-kriger i fuld ornat. Hans job er at holde fugle og aber væk fra tag-selv bordene.
Mens vi spiser ser jeg gråhovedet tornskade, van der Deche næsehornsfugl og grønne marekatte (aber). En tur i bushen tilføjer; rufus drossel, riel, sortbrøstet trappe, grønplettet agame, gribbehovedet perlehøns, bavianer, spættet spætte, hvidbrystet isfugl. 
Jeg er på jagt efter stiklinger af Adenium obesum, en spændende plante, som simpelthen må indgå i min samling. Bavianerne kan skræmmes, men jeg ved ikke rigtig med ophavsmanden til den 10 kilo store bunke gødning der ligger på vekslen og damper. 2 meter fra mig, nede på den smalle bred ligger en 2 meter krokodille og det skulle undre mig, om der ikke også er flodheste. 
Det lykkes at finde planten, og jeg rager skyndsomt to skud til mig. Ikke for at være grådig, men for at Berit ikke skal hugge min.
På vej tilbage til logens sikkerhed ser jeg: Marekatte, mudderklire, fiskehejre, mus, og så en masse gengangere.
Tilbage i lodgen er jeg i sidste øjeblik til eftermiddagens game drive. På vej ud fra lodgen ser vi en rødnæbbet næsehornsfugl, som sidder i de temmelig tørre buske. En flok gulstrubede sporefugle søger forskræmt ind under krattet, mens den gråhovedet isfugl flegmatisk forbliver på sin udkigsplads. 
Over en lille gruppe almindelige vandbukke troner to hvidryggede gribbe i træets krone. Vi standser i en stor lysning, for at betragte omkring 50 elefanter. Det lader til at være to grupper, der mødes. De er et par mindre styrkeprøver, og en masse trut-trut. Det lyder faktisk fandens fedt! 
I et meget stort kapok træ sidder en kamp-ørn ved siden af en rovørn. Imponerende par. I det korte solafsvedne græs under træet søger en spættet skægfugl og en stor flok amaranter efter insekter og frø. En lille flok sorthovede ørkenhøns slutter sig til selskabet, mens en gylden piber foretrækker buskene, i hvis tynde grene den hvidhovede bøffelvæver har sine kunstfærdige reder. 
Vi er tilbage i lodgen 18.30. Det er blevet mørkt, og på trods af, det lige er tiden, hvor krokodillerne fodres, satser jeg og tager et bad. De venlige dyr dukker først op, da de fleste af tilskuerne er gået, og jeg nyvasket ankommer. De hugger i sig af slagteraffaldet, og siver af igen. Vi går op og spiser. En eller anden har fødselsdag, og hele restaurantens personalet kommer gående med en kage, mens de synger nogle kenyanske sange. Pænt, og næsten rørende.
Vi tilbringer resten af aftenen med drinks nede ved floden, hvor vi sidder og stirrer på den gede kølle, der er hængt op til leoparden på den anden side. 

Dag 6. Efter en hurtig kop te, kører vi ud på game drive 6.20. Ud over de utallige gengangere ser vi gulnæbet næsehornsfugl, dawn skægfugl, gerenuk gazeller, sang høg, sortskuldret høg, blå glente, narmagra due. 
Nede ved floden ligger en gigantisk krokodille på bredden, sandsynligvis en af dem, der bare æder et par gnuer om året. Pludselig vælter en kæmpe han elefant ud af skoven, lige mellem vores biler. Den forsvinder ind i skoven på den anden side lige så hurtigt. Jeg sider og tænker: Det lignede en elefant, bare større.
Vel hjemme på lodgen bydes der på champange-morgenmad. Sjov ide, men det går an.
Der er nogle af vores selskab, der gerne vil hilse på de indfødte, så vi kører ud til en boplads, som fungerer, som de altid har gjort. Det vel sige; siden masaierne kom fra Nil-deltaet i 1700-tallet. Det er en samburon stamme vi besøger i deres runde landsby, der er omkranset af en høj accasia-grene mur. Hver mand har sin indgang, hver af hans koner; sit hus. Hendes børn bor hos hende, i det komøg-tækkede hus. Der laves et skelet af sammenbundne grene, kviste bindes på, og den rugbrød-formede hus pudses med æltet komøg. Det giver en god isolereing. 
Vi kommer ind i et, og til min store forbavselse er der flere rum. Sengene er kviste med et soltørret skind på, hårdt som et bræt.
På vej hjem får Line øje på en ualmindelig sjælden caracal, den ligner mest af alt en los. Et sted vi kører står der "Only 4WD". Det har vi ikke, så vi difinerer: Alle fire hjul på jorden, hele tiden.
Efter lunch kører vi ud i et nyt område. Vi ser de første pølsetræer, nogle frankoliner, en plettet ugle, sort fluefanger, aske stær, afrikansk høge-ugle, stor kudu, auger våge, og en enlig løvinde smyger sig forbi vores standsede bil.
I en underskøn lysning mellem saftige grønne buske, er det tætte korte græs gået i frø, og 500 gribbehovede- og hjelmede perlehøns går mellem benene på gazeller og giraffer.
Vi når hjem til krokodille fodringen. En tamkat stjæler meget forsigtigt godbidder fra krokodillerne, marabustorkene venter, og nilvaranerne finder også nogle stumper.
De lange game drives i det tørre, støvede landskab kan mærkes såvel inde som uden på kroppen. Jesper har ikke jord men sand i hovedet, han påstår det er kviksand.
Vi tvivler lidt, da han forklarer forskellen mellem ørne og gribbe med; gribbe har ikke næb. Det hjælper ikke han påstår det er læbefugle! Om vi er trætte sidst på aftenen?
Vi tilter i seng ved 23-tiden. Kan ikke sove og checker gedde køllen. Den ualmindelige tarvelige leopard har været der mellem 23 og 01.

Dag 7. Vi bliver vækket af det traditionelle "jambo" 5.45. Vi kører 6.15. Smukt at se solopgangen og alle dyrene. Der dukker stadigt nye arter op: Dværg desmerdyr og nogle doum palmer, der ligner almindelige palmer, bare med sidegrene. 
Vi står ud af bilerne oppe på en stor bakke, der giver en storslået udsigt over hele dalen. En somali biæder søger føde i nogle buske, og vi kører hjem til vores champagne. 
Formiddagen går med en fugletur i hotellets have. Der møder kun Jesper, Morten og undertegnede op, men vi ser virkeligt mange arter. Hotellets vildt-specialist viser os rundt, og vi lærer ham navnene på fuglene. Det viste sig, ikke at være hans speciale. 
En tur i poolen, og jeg er klar til lunch. Bliver presset til at overvære en danseopvisning (de andre skulle jo ikke så gerne opleve mere end mig), og så starter eftermiddagens game drive.
Vi kører mod Buffalos Springs National Park, som ligger lige ved siden af Samburu. På vejen ser vi somali lærker og reflers spurve. Inde i parken kører vi først op til kilderne. En er indhegnet for at give rent vand til rangernes lille landsby. I søen svømmer et par store sumpskildpadder rundt. Man kan bade i en af de andre søer, men den kraftige algeforkomst virker ikke indbydende. 
Vi fortsætter gennem parken, og ser hvidmavet trappe og sølv (eller sort- rygget) sjakal og somali (eller blåbenet) struds, som kun lever i denne park.
Lange Wasser MIrror floden er der en tæt grøn skov, som desværre formår at skjule leoparderne for os. Mange smukke oplevelser senere kommer vi tilbage til lodgen til te og krokodille fodring. Et hurtigt (og temmelig tiltrængt) bad og diner.
En sjælden gæst dukker op ved bufféen: En stribet genet. Ualmindeligt smukt dyr, med en personlighed og charme, som langt overstiger hunde og kattes. Tilhører mår-familien, men ligner mere om en langnæset kat. Drinks og leopardspotting ved flodbredden til alt for sent.

Dag 8. Op 6.30, game drive 7.30. Vi søger stadig efter en leopard, de to andre biler har set hver sin, men vi mangler. I en lysning ser vi 10 giraffer, i en anden 15 elefanter. De utroligt graciøse giraf-gazeller dukker ind i mellem op. Hver gang vi finder et par dik-dik antiloper standser vi; de er bare så nuttede.
En grønrygget hejrer fanger småfisk i kanten af et vandhul, mens grants gazeller og empalaer drikker. 
Vi har vores kufferter med, og forlader parken op på formiddagen. Gennem skov-sevanne, fåre-bakker og opdyrkede sletter. Vi standser i en trøstesløs og primitiv landsby, lige på ækvator, hvor jeg endelig finder en lille souvinier; et sort næsehorn i ibenholt. 
Vi bevæger os langsomt op i højlandet ved Mount Kenyas fod. Vi passerer store marker, der er helt dækket af plastik drivhuse. Her dyrkes smukke afskårne blomster til eksport.
Vi ankommer til The Ark 12.30, og får lunch i hovedbygningen. Haven byder på mange fugle-oplevelser og te i country-club omgivelser. Golf, ridning, squash, tennis. Det er ikke hvad vi er der for, så vi tager en stor bus ind i regnskoven. Efter en times kørsel er vi ved selve "arken": Et stort hus, som man kommer ud til af en lang, og meget høj "landgangsbro". Selve huset er formet som bibelske afbildninger af arken. Indvendigt minder det også om et skib, med kahytter langs ydermurene. Som alle steder får Hannes selskab de suverænt bedste værelser. Udsigten fra vores er ubeskriveligt. En stor sø med et væld af planter og dyr, lige fra frøer til elefanter, bare 20 meter væk.
Vi er i Abadere bjergene, 2500 meter over havet. Arken ligger i bunden af en skovklædt kløft. Der er åbne, overdækkede og lukkede terrasser, der giver en fantastisk udsigt over søen og salt-slikket. 
Et hurtigt bad, og jeg er klar til fuglefodringen på landgangsbroen, oppe mellem trækronerne. Her dukker omkring 30 fuglearter op. Mange er nye for mig. Der er fluesnappere, mussefugle (grå og brune), vævere, sangere, turakoer, frankoliner, papegøjer, smuttere, drosler, stære, skader, finker, og neden under fodrebrættet går små stribede mus og storplettet genet. 
Tilbage i arken sidder vi på en af de åbne terrasser og ser en flok elefanter spise saltholdigt jord. Bøfler og skrift antiloper holder sig ærbødigt på afstand. Ved søens bred ser jeg hammerhoved hejrer, blishøns, tophejre, nilgæs og en del vadefugle. Da mørket bryder frem, kommer den storplettede genet, hvidhalede desmerdyr og flagermusene frem. 
En tjener går rundt og slår på en zylofon: Dinner is served! Vi opdager pludseligt en elefant 5 meter fra restaurantens store panorama ruder. Den står upåvirket og gumler i sig af de oplyste buske.
Jeg har traditionen tro ikke købt drikkevarer til maden, og kan forlade den før de andre 90 passagerer. Da jeg kommer ud til terrassen bryder et sort næsehorn ud af krattet længst væk i lysningen. 
Jeg har 1. paket, men den forsvinder hurtigt igen, sikkert på grund af elefanterne, som stadigt dominerer vandhullet. Vi sætter os ude på en af de åbne teresser, så vi også kan høre nattens lyde: Løvfrøer, chikader, flagermus, elefant trut og løvebrøl i det fjerne. Jeg henter nogle tæpper, men det er koldt, og den lukkede terrasse tømmes ved 22-tiden.
Line ligger pakket ind i tæpper på den ene åbne terrasse. Da to hvidhalede desmerdyr kommer op og toppes, lige under hende, lyder det meget som et katte slagsmål. Det bliver efterfulgt af et bump og en banden fra en omtåget Line, som vælter rundt i tæppe og møbler.
Folk kommer her ved 17-tiden, tilbringer en nat her til 2500 kroner, får morgenmad og kører mellem 8 og 9 - og så går de i seng ved 22-23-tiden!? 
OK, der er en summer på værelserne, så de kan blive vækket, hvis der kommer nye kæmpe- eller rovdyr. To ring = elefanter eller næsehorn, 3 = løve eller leopard. Til midnat er vi 20 vågne, klokken 01 er vi 8, kun 3 klokken 02. Klokken 3.20 er jeg helt alene. Vagten, der skal vække folk, hvis der sker noget spændende sidder højt snorkende i den anden ende af lokalet. Han får sine 5 timer uforstyrret.
Før Jesper og Morten går i seng kommer en enlig plettet hyæne til syne i skovbrynet, men forsvinder lynhurtig.


Der er hele tiden dyr i det store oplyste område. Bøffelflokke, elefant familier, skrift antiloper og et skørt sort næsehorn. Det prøver gentagende gange at jage bøflerne væk, men de ignorerer den nærmest, til en ung kalv jager den væk. 
Senere forsøger elefanterne at jage bøflerne væk. Det mislykkes totalt, indtil en lille elefantunge får gang i bøffelflokken. I mellemtiden har en stor bøffeltyr lavet en lang stribe på en elefant, som ikke var hurtig nok.
To store bøfler går og tirrer hinanden i lang tid, men det bliver ikke rigtigt til noget. Et par store elefant-tyrer dukker op enkeltvis. Jeg går ned til fotoskjulet nogle gange. Det er i jordplan, og når elefanter, næsehorn og bøfler er 2-3 meter fra de tykke mure, virker de fane'me store, og så lugter de for resten også. Jesper stod på et tidspunkt og fotograferede ud af en åbning, da en genet hoppede op i hullet. De røg hver sin vej, meget hurtigt.
En tjenende ånd har sat rigelige mængder varm kakao frem ved siden af den åbne pejs, hvis sidste gløder giver arkens trækonstruktioners et særdeles romantisk skær. Med undtagelse af dyrenes tilstedeværelse føler jeg mig helt alene.
På et tidspunkt kommer en helt sort genet op i vindueskarmen, Hanne må vide, hvad det er for en. Den er lige så dejlig som sin stribede og plettede fætter. (Hanne ville meget gerne have set den. Det var en melanestic genet som er pokkers sjælden; hun har aldrig set en). 
Sidst på natten kommer en stor bøffeltyr ud af buskene, den går arrogant hen af stien, men i en bue uden om en nilgås, der bare bliver siddende. Attitude betyder meget.

Den sidste del kan læses i Dagbog 3

                    

 

 

 

Diary 1 2 3      Photos