Main Page    All Journeys    Travel Tips

 

 

CUBA     DIARY 3 

   Photos      

Map  Plan

 Diary 1 2 3    

 Fra Dagbog 2 kommer vi ny hele turen rundt.

18.Vi er nået ned i den del af Cuba, hvor der næsten ikke kommer turister. I løbet af de næste 4 dage hilser 3 ud af 4 turistbiler, jeg tror ikke den 4. så os! På Cuba er der mange typer nummerplader, udover farveforskelle, står der også med små bogstaver, hvad det er for en type. Der var kun én, der var mere sjælden end turist, det var militær. Det ser man bare ikke noget af på Cuba.
Vi kører af en vej, som på kortet er markeret som en bred hovedvej. Bred er den skam, men den er altså ikke asfalteret. Hvor man andre steder ser et skilt "Road under construktion" bør man på Cuba overveje at skrive "Bridge under destruktion" (Foto 15). Det ses også andre steder, at man mangler en sponsor. Man prøver at bevare facaden, men det kan godt knibe lidt, ikke mindst med det bagved (Foto 16).
Efter 150 Km er vi ved at nærme os Santiego. Undervejs køber vi nogle gule bananer i vejkanten. De grønne vi købte i Holguin er stadig totalt uspiselige. Når man åbner den, nærmest sprøjter saften ud. Belært af tidligere erfaringer starter vi med at finde et hotel, mens det er lyst. Det lykkes, og vi tager op til dets nabo: Casa Morro, som er et imponerende fort fra 1663. Alle bygningerne er intakte, og der er også en del interiør. Det er tegnet af en italiensk ingeniør i 1576, men blev først opført af spaniolerne små 100 år senere, for at beskytte bugten mod sørøvere.
Den sidste del af dagen bruger Jesper og jeg til at planlægge næste dags sights i 3D. Efter at have fået det på plads går vi lidt rundt i hotellets store anlæg. Vi finder en trappe, som fører ned mod vandet. 250 trin længere nede har vi passeret utallige krabber og krybdyr. Der er nogle små, meget spinkle brune anoler, som jeg ikke kender. Der er en fantastisk udsigt fra klipperepos, men mørket er ved at falde på, så vi går op igen. Tilbage på værelset og hente rom og cigarer, og ned til en hav-vendt terrasse for at nyde månens spejlinger i det Caraibiske hav langt nede under os.

19. Gårsdagens planlægning er en succes, vi kører direkte ned i Cubas næst største by, passerer gennem fattige og rige kvarterer, en stor fabrik (Foto 17), kører helt ude ved vandet, og kommer direkte til en cigar-fabrik. Vi ser hvordan de skiller de tørrede blade (Foto 18). Med et enkelt greb fjernes stænglen fra blader, ved at rulle det om håndledet. Indmaden rulles, formes og der kommer et dæksblad på, som limes med ris-klister. Da vi har set, og ikke mindst købt (sortbørs) cigarer, fortsætter vi til byens centrale torv, hvor Cubas ældste stående hus ligger. Vi finder en plads lige om hjørnet, og går ind. Det er en ualmindeligt velbevaret guvernør-bolig fra 1522 (Columbus "opdagede" Cuba 1492). Lofterne er de originale cedertræs arbejder, gulvene er af de gamle gule og røde lerklinker. Møbler derimod er "nye". Soveværelset er fra én tid, og repræsenterer også det land, der har haft magten pågældende tidspunkt. Hver stue er sit århundrede og land (Foto 19) Meget smagfuldt. Væggene er nymalede, men så de er en kopi af det originale "snyde paneler". De er bevaret enkelte steder, så man kan se restaureringens omfang. Et utroligt fascinerende hus, med sin originale atmosfære.
Da vi kommer tilbage til bilen, har den fået en hårdt tiltrængt vask. En gammel mand står og lægger sidste hånd på værket, og lyser op i et stort grin, da han får en dollar. Hvorfor har vi ikke sådan nogle herhjemme? Vi kører rundt om torvet, ned forbi havnen, får en kop kaffe nede ved den nye station, og ender ved den originale Bacardi fabrik. Bacardi-familien tog sig selv og deres patent med til USA under revolutionen, men fabrikken arbejder stadig. For ganske nyligt har chefen besluttet, at det skulle være slut med besøgende, det er kun shoppen der er åben, og hvad rager det os?
Vi fortsætter ufortrødent til byens ZOO, hvor vi parkerer på en lille tom P-plads. Det vil sige; den er ikke helt tom. Der står en skoleklasse, og da vi kommer tilbage er bilen totalt overfedtet af små finger og næser. Det mest moderne de normalt ser er Moskovitter fra ´70érne.
Inden for er zooen en pudsig blanding af alt for små og bare bure til aber, til meget store anlæg. En brun bjørn har virkelig god plads i grønt anlæg. Det er bare tydeligt, at den er vokset op i et meget lille bur. Små cirkler i hjørnerne viser dets størrelse. Et bur indeholder en flok sorte sålegængere (Foto 20), som jeg ikke kender. De ligner mest af alt røde pandaer, latinsk navn: Arctitis binturong, Malaysia. (Opslag på biblioteket afslører, at de tidligere har tilhørt halvbjørnene, men nu tilhører de viverrerne (desmerdyrene), som de dog adskiller sig temmelig meget fra med deres tunge kroppe, gribehaler, kostplan (altædende) og deres beteende). Vi ser flere af de lokale unikke dyr. Småfugle, slanger, pattedyr og krybdyr.
Temperaturen stiger, og efter et solidt banan/kiks måltid kører vi de gamle tilbage til hotellet, hvor de udforsker klipperne ned til havet. Vi fortsætter, først ud over sletten, så op i bjergene, hvor vi passerer et sted hvor en ko er brudt ud af folden. En flok cowboys har fanget og bundet den og er nu ved at trække den ind under pigtråden, ind i folden (Foto 21). Vi gør stop mange gange for at nyde udsigten, et sted finder vi nogle helt sorte anoler, på størrelse med grønne. Strupe-sækken er hvid. 
I en lysning ved vejen ligger et træhus med palmeblads-tag (Foto 22). Det adskiller sig egentlig ikke fra dem i byerne, de ligger bare tættere. Det er let at forestille sig sceneriet for 400 år siden. Intet er ændret herude.
Epifytterne dominerer nogle træer totalt. Der kan være 10 arter i et enkelt træ (Foto 23) Vi nærmer os toppen, men gemmer den til i morgen, når de gamle er med. Vi prøver i stedet et lille spor, som bestemt ikke har haft godt af de sidste 100 års regn. Efter 5-10 Km mener Jesper det er på tide at vende om. Bilen har temmelig svært ved at få vejgreb op af bakke. Vi stoppe flere gange på vej ned, et sted for at grave en fugleedderkop op, et andet for at grave en trækbregne op. Den er den ældste træart der findes, og den vil klart gøre sig i min vindueskarm. Aftenhygge med rom og cigarer.

20. Op på bjerget igen, pauser undervejs, men disen frarøver os de bedste udsigter. Vi får en kop kaffe nær toppen, og Jesper og jeg begiver os op af de 459 trin til toppen, 1214 m over havet. På vej op ser vi småfugle, utallige arter bregner og epifytter, hver knæk på stien afslører sin unikke sammensætning af tempereret regnskovs natur, formodentlig den mest spændende, da artsrigheden når helt ned til jorden, i modsætning til "rigtig" urskov.
Selve toppen udgøres af en næsten fritliggende, æggeformet sten. Den er 51 m lang og vejer 65.000 tons. Fra toppen er der efter sigende udsigt til Haiti og Jamaica i klart vejr. På vej ned bliver jeg næsten påfløjet af en kolibri. Den svirer omkring os, og jeg får nogle gode fotos - af buskene, den lige var foran! Vi kan tilbringe hele dagen på denne top, men vi må ned til de gamle. Vi kører et par hundrede meter ned af bjerget, og kommer til Edens Have, en botanisk have. Gartneren og min mor slynger om sig med latinske navne, vi andre nyder de mange eksotiske blomster og planter i selskab med en flok kolibrier. 
Vi løsriver os, og kommer til Camagüy ved mørkets frembrud. Der går et eller andet "galt", da vi checker ind, så vi får værelserne til enkeltværelses pris. De penge får de vist ind på aftensmaden. Apropos mad; Morgenmaden består af frugt, æg, omelet, måske skinke/bacon, pandekager med sirup, brød og kager. Frokost og aftensmad er buffet. Først frugt, så kold pasta med kød/grønsager. Herefter kylling- og måske svinekød stumper der er friture stegt. Enkelte gange suppleret med oksekød. Desserten er meget smukt dekoreret kager. Lækker mad, men man tænker på de lokale hovedsaligt får ris og bønner.

21. Videre "hjemad" mod badebyen Varadero, hvor vi skulle have boet hele ugen. Vi gør stop i en botanisk park ved Svinebugten. De har blandt meget andet 280 arter palmer, men vi må nøjes med at se deres væksthus med kaktusser fra Amerika, Cuba og østen. Spændende, men vi har stadigt langt hjem. 
Undervejs trækker det op til torden. Vi når lige ind til en motorvejs café, da det bryder løs. Sigtbarhed: 20 m, men kun når man sidder stille inde under et halvtag. Får nogle lækre sandwicher, og fortsætter, da det løjer af. 
Vi sætter de gamle af sammen med bagagen og kører ud med bilen. Vi skulle egentlig have afleveret den kl. 10.00, men fik det forlænget til 17.00, nu er klokken 18.45, men da manden får en historie om uvejret slipper vi for mere betaling. Tilbage til hotellet til bad og pizza, og så ud for at finde lidt souvenirs til René og Morten. Vi ser et par gode motiver, som må tages næste dag.

22. Vi skal tjekke ud kl. 12.00, men bliver først afhentet kl. 15.25. Vi afleverer nøglen 10.30 og går ud i byen for at finde byens ældste hus (finder det, men det ligner helt de andre). Der er også et indianer kunstmuseum, men de når lige at lukke før vi ankommer. Det vrimler med den ene federe amerikanerflyder efter den anden. Også lastbiler og pick-up trucks er hovedsaligt de gamle amerikanere (Foto 24).
Tilbage på hotellet, totalt gennemsvedte. Et bad ville være rart inden hjemturen, og selvfølgelig har min mor bestukket kammerpigen, så vi har et værelse indtil kl. 15.00. Et hårdt tiltrængt bad, og så det lange tøj på, ned i lobbyen til kaffe, ud i lufthavnen. Vi får ventetiden til at gå med at købe visum. Da vi checkede ind i Varadeo for en uge siden, afleverede Jesper mit visum sammen med hans pas. Da jeg senere på aftenen hentede dem, manglede det. Vi troede det var hans og blev lidt anstrengte da de ikke kunne finde det. Da Jesper nævner det for guiden siger hun "Så kan du jo ikke komme ud!" Tak for hjælp. Nå, i følge guidebogen kan et nyt købes i lufthavnen. Det gør Jesper så (for guidens personlige penge), da jeg så prøver at forlade landet går den ikke; jeg hedder ikke Pedersen! Ups, jeg giver Jesper hans originale visum, finder kontoret, og siger, jeg gerne lige vil ha´ ændret navnet på visumet. Den går, men pas-kontroløren er skeptisk, og bruger lang tid på at verificere. 
Vi hører en svensk historie om delfin-svømning, en norsk om badeferie, får et par sandwicher, og stormer ombord. Jeg sætter mig på det sæde, der var tomt under flyvningen ned. Andre sætter sig ved siden af, men bliver verfet væk; der skal folk der har bestilt ikke-ryger sidde og ryge. Stewarden er klog nok til ikke at sige det til mig.

23. Vi lander kl. 11.00 i CPH, venter en evighed på kufferterne (hvorfor har folk dog sådan nogle?!), og er i Roskilde en time før jeg skal på arbejde. Jeg er en anelse træt på aftenens kassetømning.

Pris: 12.500 kr.     

Diary 1 2 3  Map + Plan  Photos