Main Page    All Journeys    Travel Tips

 

 

CUBA     DIARY  2

   Photos      

Map  Plan

 Diary 1 2 3    

 Fra Dagbog 1 fortsætter turen

12. Dagens første stop bliver en kaffebar med et lille zoo. Lokale dyr, heriblandt trærotter og Santa Maria slanger, som begge er unikke for Cuba. Vi fortsætter gennem en enorm citrus plantage, og får at vide, de eksporterer til Israel! Vi skulle have overnattet i en tidligere indianerlandsby, som består af pælehytter langt ude i en sump, men på grund af de sidste ugers megen regn, er det ikke muligt. Det hindrer os dog ikke i at besøge byen. 20 minutter med en stor motorbåd, og vi er blandt en masse småøer. Fascinerende, men en time er nok til at se området.
Sejler tilbage, og kører til en krokodillefarm. Det lader til at de overfede dillers hovedernæring er nogle kæmpekrabber, som også færdes i området. Næste stop er på 3 minutter ved en arbejdende sukkermølle, vi er 3-4 stykker der står af og fotograferer, og så kører vi ud til vores motel. Det ligger i Svinebugten, helt nede ved vandet. Efter en del mas får vi lejet snorkel-grej, og ser koraller, fisk og ikke mindst; kæmpe søpindsvin, måske 30-40 cm i diameter. Området omkring hytterne er totalt gennemhullet af nogle 5 cm store krabber med sort skjold og orange ben. Desværre holder de sig ikke til deres huler; jeg finder en stor satan i min sko om morgenen. Ud over de sort/orange krabber er der vinke-, skygge-, eremit-, og kæmpe krabber i området.

13. Efter en travetur på stranden, sætter vi os ind i bussens aircondition. Første stop er en gammel sukkerrørs plantage, hvis store vagttårn (25 m) er vartegn for Trinidad. Det går videre gennem frodige bakker til et andet trætårn, der giver udsigt over det meste af Svinebugten. 
Det er tid til frokost, som bliver indtaget i et ualmindeligt smukt og velbevaret maurisk slot. Endnu et tårn, op og fotografere en typisk kontrast billede (Foto 10) af gammel hytte og nyt hotel. Der er andre der fotograferer: Når de cubanske piger bliver 15-16 år får de en overdådig kjole, og bliver fotograferet i smukke omgivelser. De er jo ikke (sønderligt) religiøse, så der er ikke nogen form for konfirmation. Mens vi spiser, ser vi pigen gå rundt og posere.
Da vi kommer ud og kigger op, ser vi fregat-fugle, som er meget karakteristiske med deres smalle vinger og lange tynde haler. (Det er den med den store oppustede, røde strube). Jesper finder en blåhovedet anole han, lidt større end en grøn anole, og men en klar blå forkrop.
Vi kører til Trinidad, hvor vi indkvarteres på et hotel på bakketoppen, med flot udsigt over byen. Jesper og jeg går ned til byen. Den har faktisk ikke ændret sig i 60-100 år. Der er toppede brosten (Foto 11), gamle forfaldende huse, masser af mennesker og en afslappet stemning. Vi traver i flere timer, og ser langt det meste af byen. Om aftenen går der beherskede mængder rom og cigarer i den. Jeg havde fundet nogle "Delerios"-cigarer tidligere på dagen, og Jesper fandt Cubas bedste rom: Havanna Club 7 years.

14. Dagens organiserede tur går ned til Trinidad. Jeg kan bare ikke holde mig vågen, så efter vi har set "Det romantiske hus" (møbler fra forrige århundrede), går jeg tilbage til hotellet og sover i 4 timer.
Hotellet reklamerer blandt andet med rideture, men virker helt lamslåede, de vi bestiller heste. Det lykkes dog, og vi begiver os ned gennem Trinidads snørklede gader på hesteryg. På den anden side af byen bliver landskabet endnu mere kuperet. Et damplokomotiv trækker sine vogne gennem bakkerne, fuglene svirer om vores hoveder, og livet er skønt. Vi kommer til en 4-5 meter bred flod, som vi mere eller mindre succesfuldt krydser adskillige gange, indtil vi gør en pause, og fodrer os selv og hestene med mangoer. Vi fortsætter langs floden, og kommer til et 4-5 meter højt vandfald. En livsfarlig klatertur bringer os ned til poolen foran faldet, hvor der bades. Der er eddermanme koldt!
Vi vender om, og bliver igen dybt betaget af den utrolige natur i området. Der er så frodigt, at der er epifytter på telefonledningerne, helt ude i det åbne! Efter 3 timers ridning, og en oplevelse for livet, er vi tilbage ved hotellet, som skal have 10$ pr hest.

15. Vi begiver os "hjem" mod Varadero, og gør kun nogle enkelte stop. I en tankstations baghave ser jeg en snogs hoved. Jeg løfter den jernplade den ligger under, og i en brøkdel af et sekund ser jeg dens 1 meter lange krop. Det går bedre med kæmpekrabberne. De er temmelig selvsikre med deres 30 cm benspænd og 7 cm store klosakse. Krølhale-leguanerne gemmer sig ikke, de holder bare en sikkerhedsafstand på 2 m. 
Vi kommer til Varadero, som er en gammel by på en 10 Km lang landtange, som er blevet overfaldet af mange nye hoteller. Vi skal bo på et gammelt og nedslidt ét, lige i midten af den gamle by. Jesper og jeg går en tur i byen. Der er 1. Avenue, strandvejen og en masse Calle´r. Sandstranden er perfekt, havet ufatteligt turkist/blåt. På trods af alle hotellerne længere ude på halvøen, er der meget lidt turist-fis. Vi bliver overrasket af en pludselig tordenbyge, og søger tilflugt i en fin italiensk restaurant, der har en god kaffe. Vi prøver at finde Tuxpan hotellet, hvor vi skal afhente vores lejede bil i morgen, men det er endnu længere ude.
Vi går tilbage til vores Belamar hotel. Der stinker fælt af svovl-oxider fra olieudvindings områdernes brændende gas. Underboerne holder fest det meste af natten, så vi har let ved at overtale hinanden til at starte en ny rundtur, denne gang i de nederste 2/3 af cuba-øen. Efter en pizza begynder vi planlægningen af den næste uges rundtur.

Nu starter de rigtige eventyr: Vi får rystet pøblen af, får fat i en bil og drøner ud gennem sukkermarkerne.

16. Taxa ud til Tuxpan, hvor vi får at vide, Jesper er den første der har lejet en bil gennem Internettet. Vi får en Hyundai Lanzer, der har kørt 1300 Km. Tilbage til hotellet for at hente bagagen og de gamle, og så ned gennem Cuba. Vi passerer masser af hestevogne, oksekærrer, overfyldte traktor- og lastbils busser (Foto 12), cyklende og gående. Det går gennem storslåede og frugtbare landskaber, enorme kvægbrug og sukkerrørsplantager, men vi standser kun for at fylde kaffe og benzin på.
Efter 637 Km er vi i Tunas, hvor vi finder et rimeligt hotel. Mørket falder tidligt, men vi når en lille tur i området.

17. Vi fortsætter mod sydøst, gør stop et sted, hvor vi kommer helt tæt på en ridder anole. Vi skal finde en bank, og prøver i Holguin, som er en stor by. Kører rundt i centrum, og kigger. Under anden omgang om "Rådhuspladsen" ser jeg endelig et skilt med Banko Nationale. Det er desværre bare det administrative hovedkvarter for provinsen, men da én forklarer (på flydende spansk) hvor der er en bank vi kan bruge, tager min mor hende bare under armen og "følger med". Mens Jesper og min mor jagter penge, finder min far bilens myretue. Jesper har klaget over et par strejfere, men jeg havde egentlig ikke regnet med et helt bo, i en hjulnøgle, på en 14 dage gammel bil. 
De har skaffet lidt kassen, og vi er klar til dagens første "sight"; Holguin Organ Fabrique. Det viser sig, at de ikke er underleverandører til sygehuse, men Cubas eneste orgelfabrik. Ud over at renovere gamle mekaniske orgler, producerer de 6 ny om året, samt guitarer, møbler, trompeter, og hvad ved jeg. Efter lidt køren frem og tilbage er vi der. Alle standser arbejdet, og kommer strømmende. De 3x3x1,5 meter store mekaniske orgler (Foto 13) er imponerende, og det bliver ikke mindre, da de begynder at spille potpourrier med blandt andet Beatles. Det er højt, men træfløjterne har en behagelig blød klang.
Vi slipper endelig derfra, og kører mod et indianergravs museum. Det er i øvrigt bare ikke sådan lige at finde vej på Cuba. Der er ikke sat vejskilte op siden 50érne, og de fleste bogstaver er slidt af . De få vejskilte, der er tilbage, og endda med læselige bogstaver, viser til byer, der var vigtige og store for 50 år siden. Det betyder bare ikke, at de figurerer på vores nye kort. Man finder måske ud af man er i den og den by, og man bare skal ud af den sydgående vej, men hvor pokker er syd. Mellem 12 og 15 er der absolut ingen skygger, selv ikke af 15 m høje telefonstolper, når de rent undtagelsesvis står lodret. På trods af disse forhindringer går det forbløffende godt med Jesper som kortlæser og mig som chauffør.
Vi finder grusvejen som grav-museet skal ligge på. Jeg ser et skilt med "museo et eller andet", og kaster bilen ned af en endnu værre grusvej, som bestemt ikke har haft godt af de sidste dages regn. Vi kommer til et museum, men ikke det rigtige. Når vi nu er her, kan vi lige så godt slippe dollaren og kigge ind. Det er et minde-museum for en eller anden gammel kriger fra en eller anden revolution, sikkert den første. Der er masser at informerende plancher, men kun på spansk. Vi siger " Ihh, Jahh, Nåå og Wawh" og haster videre.
Tilbage på hoved(grus)vejen finder vi det flotte grav-museum. Skeletterne med medhørende smykker og offer gaver er fundet på stedet, og der er en engelsk forklaring. Gravene stammer fra årene omkring Columbus "opdagelse" af Cuba. Der er sågar en spanioler mellem indianerne. 
Områdets foretrukne hækplante er cowboy-kaktus (Foto 14). De kan blive 5 m høje, eller hugges til med manchetter til pæne, uigennemtrængelige hække.
Vi kører videre mod sydøst, og finder, hvad der skulle have været nattens restested. Desværre er en 2,2 meter høj Jamaica-neger lidt for hjælpsom, så vi fortsætter. 35 Km virkelig off-road, mens mørket falder på. Det næste hotel har lukket, et andet tager nu kun cubanere, et er lukket på grund af renovering, et alt for dyrt, men endeligt er der et der går an. Det er et halvdyrt, men virkeligt luksuriøst hotel, med meget få Haiti-fugleedderkopper på gangene. Jeg tror krølhale-leguanerne holder dem nede! 

Der er flere oplevelser i Dagbog 3

                    

 

 


 

                                                  Diary 1 2 3    Map + Plan  Photos