Main Page     All Journeys    Travel Tips

COSTA RICA    DAGBOG  2

Photos                Map  Plan


 

 Translate   Dagbog 1 2 3

 Fra Dagbog 1 fortsætter eventyrene

2/4. Alt, simpelt hen ALT er lukker. Der kører ingen busser, så vi er glade for vores lejede 4WD´er. Vi finder endelig en Shell-tank, der har åbent, så vi kan få lidt at spise. Der kommer en biker ind på sin slidte og støjende Harley, han virker nærmest som et stykke kulturhistorie.
Fuldt tanket fortsætter vi mod syd til Park Nasional Tampani. Lige inden for indgangen er der et leben. De lokale tager herud for at bade i floden (og de skal ikke betale 6$ i entré). Det første dyr, vi møder, er en orangebenet tarantel, og lige inde i skoven er der et massivt kor af farvefrøer. Desværre går vi på en meget stejl bjergside, så det er umuligt at trænge ind i den tætte urskov. Langs stien finder vi biller og smukke blomster, og enkelte gange krydser tukaner og papegøjer den smalle strimmel himmel over os. Da det bliver køligere og ser ud til regn, vender vi om. 
Nede i landsbyen er påske-optogene på sit højeste, men man kan stadig ikke købe noget at spise (og jeg som troede at fastelavn var fasteperioden!). De næste, lidt større byer, vi når til, de rene mareridt; ensrettede gader som altid, men nu også med helt afspærrede torve og gader. 
Et par fakta, som jeg ikke kan få passet ind: Line mener, kløe er en illusion, én ud af fem biler har nummerplade, vi bruger sikkerhedssele for ikke at bumpe hovedet op i loftet (frihøjde 20 cm), alle hunde, vi møder, er utrolig venlige, loppebefængte og nuttede og som i alle andre kaffeproducerende lande er det temmelig svært at få en god kop kaffe.
Vi kommer tilbage til San Jose og afleverer bilen med 700 Km på klokken. Før det bliver mørkt, går vi en tur i den lokale "Fælledpark". Hesteudlejning, hunde, snacks, søer med fiskere, unge og gamle, is og græsplæner. Tilter om på vores stam-San Jose-hotel kvart i ni!

3/4. Op klokken 4.30 for at få morgenmad og sikre os en billet til Limon-bussen. Det går gennem kaffe- og banan plantager og kvægland til vi når det Caribiske hav. Efter 5 timers kørsel er vi i Limon, som er hovedhavnebyen. Vi provianterer lidt, tager en taxa til havnen og kravler ombord på en lille men meget kraftig motorbåd. I fem timer sejler vi op af kanaler langs havet. Dette er virkelig et mini Amazonas: Nogle steder mangrove, så et glimt af havet og ind i en urskovs tunnel. Standser ind i mellem for at se et utal af forskellige hejrer (lille grønrygget, stor/lille blå, grå, hvid), kaimaner, sumpskildpadder, mini flagermus, skarver, edderkop- og brøleaber, grønne leguaner, vadefugle, pelikaner, vandhyazinter i kvardratkilometervis, gekkoer, fiskeørne, basilisker og græshopper. Vi holder en kaffepause ved en lille café - in the midle of absolutly nowhere. 
Vi kommer til et lille landsbysamfund, som ligger på landtangen mellem flod og hav. "Handelsgaden" består af en blandet landhandel og to souvenir-shops. Der er bare ikke ret mange turister. Vi ser kun dem, vi er sammen med: To amerikanere, som ikke kan klare kryb og tager hjem næste dag samt tre hollandske bi-forskere, som også ved lidt om anden natur. Vi finder en restaurant (det ligner mere en privat terrasse), og får sen middagsmad.
Så sejler vi videre op af floden til vores bungalow-hotel sammen med amerikanerne. Meget primitivt, men særdeles hyggeligt. Fritliggende pælehytter, fælles bad/toilet og en hyggelig spisesal.
Efter at have støvet lidt rundt i "haven", som egentlig bare er en relativt åben del af den omgivende jungle, får vi aftensmad. Strømsvigt; et stearinlys på bordet gør det ikke helt, så en fyr sætter sig op på en stoleryg med en lommelygte. Efter at have tømt sengen for kakerlakker, tørner vi ind. Amerikanerne sover ikke så godt.

4/4. Uret bibber klokken 5.30, og efter velsmagende morgenmad sejler vi gennem urskoven til Park Ranadish. Vi bliver lidt forsinket, da vores kaptajn åbenbart har sagt op i løbet af natten. Her er en canadisk forskerstation, som også har en lille udstilling af egnens dyre- og planteliv. Midt i lejren står en 1½ meter høj træstub med bregner og epyfytter. En nærmere undersøgelse afslører en koloni af knaldrøde jordbærfrøer. Én er ved at transportere sin haletudse over til en anden bromelia.
Vi sejler videre ned ad floden og ser kaimaner, sumpskildpadder, edderkopaber, hejrer, skarver samt nogle særdeles flotte, men ukendte fugle. Vel tilbage til lejren begiver vi os ud i den omgivende urskov. Der er en enkelt sti, der fører over til den næste bebyggelse, et par kilometer oppe af floden. Nogle små veksler krydser, og vi kommer langt ind i den tætte bevoksning. 
Allerede inde i lejren ser vi jordbærfrøer, og jo længere væk vi kommer, jo større variation i dyrelivet: Orangestribet farvefrø, skinke, stor flerfarvet tukan, basilisker, fisk, græshopper i alle farver og størrelser, to slags tudser og en hel del småfugle.
Godt trætte sætter vi os ned i tårnet på bådebroen og betragter livet langs floden. Ind i mellem kommer en kano forbi. Udhugget i én stor stamme, eventuelt forhøjet lidt i rælingen, og så med en 80 HK påhængsmotor. En flok aber tumler rundt lige på den anden side af floden, hejrer står i vandkanten, fiskene springer. Vi har hørt lidt om, at vi skal ud og padle i kano, men da vores guide nu også er forsvundet, er vi ikke helt sikre på, hvad dagen vil bringe. 
Vi bliver afhente af en fyr, der sejler os ind til "byen". Efter at have støvet lidt rundt, får vi en ny, midlertidig guide, som læsser os i to kanoer sammen med de tre hollandske biologer, og så padler vi ud i mini Amazonas. Det første spændende dyr, vi ser, er et dovendyr (det hedder sloth på engelsk, ligesom ludere og møntindkast). Så dukker der rige mængder af forskellige tukaner, hejrer, tropiske fugle, en kæmpefasan, og andre meget sjældne fugle op. Kaimaner og sumpskildpadder ligger på træstammerne langs flodbredden og i et træ sidder en tyknæbet hejre.
Det begynder at mørkne, og vi padler tilbage til byen. Her får vi at vide, der ikke vil være aftensmad i lejren. Vi finder et madsted og konsumerer nogle af de lokale velsmagende retter til chikadernes sang. Vi mødes med vores kaptajn på det aftalte tidspunkt, men nu er vores båd væk. Først kaptajnen, så guiden og nu båden! Langt om længe får vi chartret en anden og i stille regn sejler vi hjem. Er for trætte til at smide kakerlakkerne ud af sengen.

5/4. Tidligt op, og så fem timers sejlads tilbage til civilisationen. Det eneste nye vi ser, er et par både med gråhårede amerikanere. Taxa til Limon. Mens vi venter på bussen, bliver der tid til frokost og en tur i banken. Vi kører sydpå til Sixaola, som er grænsebyen til Panama. På vejen ser vi tre dovendyr i træer lige ud til vejen. 
Vi ankommer sent om aftenen, så grænsen er lukket. Efter lidt fjumren omkring, finder vi et rimeligt hotel. I en nærliggende restaurant får jeg dybtstegte rejer, de andre nyder en øl. 

6/4. Op 6.00 ned for at spise morgenmad, og klar ved grænsen, der åbner klokken 7.00. Bliver standset lidt ude på den lange og vakkelvorne bro, som går over grænsefloden. Vi skal tilbage og ned i en kælder for at få ordnet papirerne. Vi udfylder blanketterne og får så at vide, vi skal have et frimærke på apoteket!
Har et sandt helvede med at finde det. Vader frem og tilbage og finder det endeligt, bag i en netop åbnet møbelforretning. Tilbage og over grænsen. Den panamanske side har også blanketter, men skal i det mindste ikke have frimærker. 
En taxa-chauffør står og sludrer med pas kontrolløren, og vi hyrer ham til turen indtil Cupereioxola.

 Vi rejser lidt rundt i Panama, men det er en helt anden historie.
   

Denne dabbog fortsætter i Dagbog 3

                     Dagbog 1 2 3    Map + Plan  Photos