[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

2/7  NÆBDYR OG SMÅ BLÅ PINGVINER.

Vi tager en bus ind til botanisk have, hvor deres støtteforening sælger planter, tirsdag og torsdag. De har ikke lige noget, der interesserer mig, men det er lige så meget for at spørge, HVOR man kan finde spændende blomster. Det vrider deres hjerner og finder telefonbøgerne frem. Vi får tre adresser og telefonnumre. Den ene er tæt på, de to andre ude i forstæderne, sådan 50 til 100 kilometer.

Vi gå ud forbi operahuset, ned til færgerne, og prøver en ATM. Der er kommet penge! Det bliver fejret med en kop kaffe under broen.

Vi skråer gennem centrum, og kommer ud ved en nu kaj. Her ligger Sydneys akvarium, som skulle være i verdensklasse, www.sydneyaquarium.com.au En pige kommer over til os med to avisudklip, og så får vi 25% rabat.

Det er flot, og der er andet end fisk. En stor del af bygningerne er flydende pramme, blandt andet haj-tanken. Der er også sæler, som nærmest er i en indhegning i havnen. Har ud for blandt andet operahuset, men også rundt om færgerne bemærket det krystalklare vand. Der er et sigt på over ti meter, flot af en storbyshavn.

Et sted går et næbdyr, som er rigtigt aktivt, på trods af, det er temmelig oplyst. En lille flok små blå pingviner er der også blevet plads til, de er utrolig søde. I et af sump akvaterrerierne går der også nogle rørhøns, i andre er der frøer eller leguaner.

Her er selvfølgelig en meget stor rev-afdeling , men også meget australsk ferskvand. Noget af det eneste vi ikke ser i de velholdte akvarier, er udenlandske dyr.

På vej ud plyndrer Rikke souviniershoppen for postkort, og så går vi ind mod centrum. Vi passerer en meget eksklusiv riben-restaurent, den må vi finde senere. Vi finder nogle nye forretninger, hvor jeg leder efter en bestemt jakke, som skal passe. Én ekspedient tilbyder at hente en sav, og sy min arme til, en gang for alle. Jeg afstår!

Da forretningerne lukker finder vi tilbage til restauranten, og få lidt god mad. Godt mætte går vi gennem Wooloomooloos gader, til vi finder en bus hjem. Rikke læser, jeg prøver at finde de kaktusforretninger vi har fået adresser på, på kortet. Prøver også lige telefonbøgerne, hvor der sørme også er nogen. Desværre ligger de fleste 50 til 100 kilometer uden for centrum, så det må blive en anden gang.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]