[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

30/6  MONO-RAIL OG BONZAI-TRÆER.

Vi sover længe, det er trods alt søndag. På vej ned i byen vil Rikke vise mig et rigtigt hyggeligt lille torv. I dag står der en flok betjente og et nyhedshold omkring en flok retsmedicinere. Jeg syntes ikke det ser spændende ud, men sådan er vores interesser jo så forskellige.

Vi går vider ned mod havnen, og deres store kinesiske have. På vejen passerer vi et meget futuristisk højhus, hvor mono-railen kører forbi samtidigt. Vi kunne være i år 2050. Mono-railen er en lille række små strømlinede vogne, der kører på en skinne i første sals højde. Den må være utroligt meget billigere end Metroen, at anlægge. Der kan så være lidt problemer med sne, men hvad, så virker resten af det offentlige transportsystem jo heller ikke. Man ser faktisk ikke den 40 gange 50 centimeter bjælke, som bliver understøttet med meget store mellemrum, omkring 100 meter.

Vi når den store have, som med sin hektar er den største kinesiske have uden for Kina. Den er designet af kinesere, bygget op omkring en kunstig sø, det hele lavet på en gammel parkeringsplads og ruiner i 1986-88. Den er mærket af vinteren, men stadig vældig smuk. Der er en masse gennemgående lysegrå sten, med en skæl-agtig overlade, og nogle fantastisk smukke former. Mange slag bambus, bonsaier, kuperet terræn og flot klippede buske og tæer. Alle steder er der små listige lysthuse, som må være rigtigt populære om sommeren. I et af dem spiller de kinesisk folkemusik, og man kan blive stadset op som prinsesse.

Desværre får jeg synsforstyrrelser, og min iskias volder også problemer. Vi strejfer china-town, men vil vende tilbage en anden dag. Selvfølgelig i china-town, men også i resten af Sydney, er der en meget stor del asiater, både fastboende og turister. Vi passerer også det spanske kvarter, hvor husenes stil, navn og restauranten i gadeniveau er spansk.

V spiser på Hungry Jack, og finder en hyggelig café, hvor de har gasvarmere mellem bordene. Vi sidder midt i Queen Victoria Building, som er virkelig flot, med mange små specialforretninger og endnu flere dyre tøjforretninger.

Det er søndag, så de fleste forretninger lukker klokken fem. Vi køber mad og insektspray, og snupper bussen hjem. Aftensmaden er kyllingesalat, en god og gennemtestet ret, som ikke kræver det mest veludstyrede køkken. Vi læser resten af aftenen, jeg fandt en spændende bog i opholdsstuen, og så på dansk!

I morgen bliver det spændende; vi skal se, om der var dækning for brugtvognshandlerens check!

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]