[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

3/6  R & R.

Starter igen lidt langsomt, men vi har heller ikke travlt i dag. Vi starter med at se Darwin centrum. Selv om der bor 86.500, virker handels delen ikke ret stor. Vi går en tur op og ned af gågaden, og standse ved nogle tøjforretninger, en italiensk restaurant og hvad der ellers ser spændende ud.

Så går vi ned til havnen, som langt fra indfrier vores forventninger. Henter bilen i parkeringshuset, og kører ud til botanisk have. Den er stor, og der er nogle flotte områder. På en plæne står ti forskellige baobabtræer, et fra Australien, et fra Afrika og resten fra Malaysia. De har også en stor samling cycas, mange er lokale. Deres samling af palmer er i verdensklasse, 400 forskellige, og nogle er virkelig anderledes. De har også en masse orkideer, men det er ikke blomster sæson.

Jeg har fået travet nok, og går tilbage til Rikke, der har siddet og læst i skyggen. Vi har faktisk set, hvad vi skulle i Darwin, så vi kan lige så godt køre ned til Batchlor, hvor der er en sommerfuglepark og indgangen til Litchfield National Park. Vi har flere gange hørt eller læst: Kaka-don't, Litchfiel-do.

På vejen passerer vi tusinder af cycas-palmer af forskellige arter. Mange har været brændt af, og nu kommer der 20-30 flotte grønne blade væltende. Nogle er i jordøjde, andre tre meter høje. På mange (hunnerne) hænger de giftige valnødde-store frugter.

Køber ind til aftensmaden på vejen, vi ved nemlig hvor der er en Woolworths! Finder en pæn campingplads, der har fuglefodring.

Mængder af brillede- og rosa kakaduer, forskellige duer og stære, regnbuelorryer og andre fugle fra omegnen. Værten fraråder os i øvrigt at bruge penge på sommerfugleparken, de har ingen sommerfugle.

Rikke får mig endnu en gang til at foræde mig, det bliver sikkert ikke sidste. Vi spiller lidt kort, og hører på naboens vittigheder. Det har været en stille dag, men det var nu også meget rart.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]