[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

28/2. TASMANIEN.    

Vågner før vækningen, og benytter chancen for at få et bad. Møder hoben på vej tilbage, og går op for at få morgenmad. Noget af en skuffelse; der er ikke noget ost, skinke, bacon, æg. Kun noget at hælde mælk over og toast med syltetøj. Jeg kan godt undvære røde bøffer, men lidt af skiveskåret pålægget og osten fra i går aftes kunne have været hyggeligt.

Rikke dukker op, og ser helt frisk ud. Hun har sovet godt, på trods af hendes nabo har ofret til Neptun hele natten.

Ikke overraskende er processen med at køre fra borde langsom. De tre bildæk bliver kaldt ned henholdsvis 20, 30 og 40 minutter efter vi har lagt til. Det kunne være sjovt at prøve derhjemme. Og så er de lige de sædvanlige ti minutter forsinket oven i.

Mens vi venter, køber vi et to måneder park-pas i den meget store turistinformation/udstilling. Det koster 150 kroner, og giver os ikke lov til at tracke, kun køre ind og parkere, og gå småture. Det er sikker også nok.

Mens vi venter, ser vi også freak-show. En af de bedre udklædninger er: Grøn strikket tophue, tweedjakke, stramtsiddende blå polotrøje, patchwoork bamudashorte, sandaler, og gammeldags kikkert om halsen, alder; omkring 60 år.

Efter yderligere lidt forsinkelse triller vi fra borde, vi er heldigvis nogle af de første, de sidste får nok frokost på færgen. Vi havner midt i Davonport, som vi ikke har læst om endnu. Der er kun omkring 350 kilometer ned til Hobart, som Rikke har læst om, så der kører vi ned.

Vejret er ikke det bedste, solen titter meget forsigtigt frem en sjælden gang, og der kommer nogle enkelte meget små byger. Temperaturen sniger sig kun op omkring 16oC, noget af en skuffelse i forhold til de tidligere dage hernede, hvor det var op mod 30oC.

Vi kommer hurtigt ud på landet, hvor enorme bakker er dækket af skov eller græsmarker med køer. Der er også en del grønsager og frugt: Æbler, ferskner gulerødder, majs, hindbær, abrikoser og kartofler. De marker, som ikke får så meget vand, er fårenes.

Er blevet lidt småsultne, og standser på en landevejstank, hor vi køber specialiteter. En næsten kremeret ostepølse i kold brød samt en sandwich med bøf, spejlæg og andre spændende ting.

Der dukker bløde bjerge op, de er overgroede, men lige som bakkerne, er der ren klippe lige under overfladen. Mellem er utroligt mange vandhuller, de fleste er kunstige. Her er nogle fantastiske udsigter ned gennem de snoede dale med græsmarker, store grantræer, gamle gårde, søer og idyl.

Vi sidder begge to og nikker, så vi drejer ind på en hyggelig rasteplads, og kravler om bag i, til en lille lur. Efter en times tid, er det lidt lettere, at have øjnene åbne, så vi fortsætter.

Landskabet virker mere tørt, med høstede kornmarker og afsvedne græsmarker. Der kommer ind i mellem små hyggelige landsbyer, men der er omfartsveje om de fleste. Hobart dukker op, i starten som endnu en lille hyggelig landsby, men så kommer der nogle højhuse. Her er kun 129.000 mennesker, men det er den suverænt største by på Tasmanien.

Vi finder først en Woolworths, og så en campeplads tre kilometer fra centrum. Klokken er seks, og Rikke begynder på aftensmaden. Der kommer en smule regn, og termometret er nede på 12oC, ikke lige hvad vi drømte om.

Aftenen går med at "plotte" Tasmanien, og holde hinanden varme. Man kan selvfølgelig også tage et varmt bad, men der er en halv meter frisk luft under taget og rent beton-gulv. Brrrr...

I morgen skal vi enten se byen, eller (hvis det er koldt og regn) se nogle af deres museer.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]