[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

22/2. KLOARKPINDSVIN

Vågner væsentligt mere "fit for fight", end i går. Mens vi spiser morgenmad, gennemsøger en flok store hvide kakaduer flodbredden, 15 meter fra os. Det går ikke stille af, og områdets småfugle bidrager med deres.

Kører direkte ind til zoo, hvor solen kommer samtidigt. Et perfekt vejr til at betragte dyrene i, de er vågne og aktive. Rigtig flot have, med mange, både store og små, australske dyr, også et natzoo. Jeg syntes de små kloarkpindsvin er søde (eneste familiemedlem til næbdyret), men den tasmanske djævel har også charme.

Det lille reptilhus har nogle spændende indbyggere, blandt andet Adabra (nord for Madagaskar) skildpadder. De er verdens næststørste, 105 centimeter og 120 kilo. Relativt små hoveder, og meget årvågne. Ved siden af, er der en stor anakonda, et sjældent syn i et zoo.

Der er også en del udenlandske dyr: Nogle enkelte store katte, et par giraffer, nogle menneskeaber, dværgflodheste og lidt andre af "de almindelige". Alle i rummelige og pæne bure. Utroligt mange fugle i flotte voliere. Rikke er vild med odderne og meerkattene. Søløverne bliver fodret, da vi kommer forbi.

Får lidt frokost, jeg tager en sandwich, og Rikke en stor "plovmand-platte". Haven er rigtigt hyggeligt, og ikke særligt besøgt. Vi når lige ud til bilen, da den skal fjernes efter fire timer. Det koster kun en femmer, at holde der i fire timer, meget rimeligt. Kunne godt have brugt mere tid i haven, men de lukker snart, og vi skal have lavet mad mens det er lyst og lunt.

På vej hjem kører vi forbi Woolworths, som er vores hovedleverandør, ja nærmest totalleverandør. Hjemme på pladsen begynder jeg at vaske tøj, og fortsætter med bilen indvendigt, mens Rikke forbereder vores kalvesteak med varme champion og peberfrugt, persille/hvidløgsdressing samt blandet grøn salat.

En flok ænder følger nøje med, og belønnes med at Rikke håndfodrer dem, med halvdelen af vores morgenmad (Rikkes halvdel). Jeg roder lidt mere med bilen, mens Rikke læser om vejen ned til Tasmanien, som vi gerne skulle begynde i morgen.

Der går stort set ikke et menneske forbi, som ikke tror, de har en ualmindelig morsom kommentar til vores mudrede bil. Skuffende mange tager fejl! En tysker mener ikke, jeg kan tage den ud på high wayen, jeg har endnu ikke fatte pointen.

Her på pladsen er, som alle andre steder, en masse middelaldrene tyskere, og de samles ved en campingvogn, lige i nærheden. Hver har den en chateau de Pap med tap, en klapstol og en modvillig hund på slæb. De støjer, de gør! Tyskerne, ikke hundene, de sover. Det prøver vi også, gutenacht.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]