[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

26/1. FRA GULD TIL STRAND

Det offentlige toilet åbner 8.30 - det er sent, det er! Finder bacon og æg med kaffe til 75 kroner per kuvert, det er dyrt at være i en guldgraverby! Mens vi sidder der, kommer en flot uniformeret ældre herre gående forbi, med et kridt på en pind. Han slår en streg på slidbanen af alle parkerede biler. Her er en times begrænsning. Vi har luret lidt over, hvordan de håndholdte det, når de ikke har P-skiver.

Finder ud til Boulder station, hvorfra der afgår et turisttog klokken ti. Det vil sige; i dag var det 9.50, for vi så det på vejen, og vi var på stationen 9.55. Nå, der kører et i morgen, ved samme tid.

Look Out ved Super Pit. Det er et stort hul, rigtigt stort. Nede i bunden kører små tændstikæsker rundt. Vi ser én på en specialblokvogn, den rager en meter eller halvanden ud over hver side.

Vi kørte forbi en Toyota forhandler med et stort værksted på vej herud. Kunne godt tænke mig en ekstra kilerem. Det har de ikke, prøv en uoriginal over for. Næ det har de ikke, men han ringer lige byen rundt; tredje har.

Her er presningerne på firhjulstrækkerne anderledes, og de ældre mænd går med caps og ikke cowboyhatte.

Tilbage til centrum for at finde en Lonely Planet bog over Northern Teritories og et bad. I morgen er det søndag, og toilettet åbner først klokken ti. Vi må finde en anden by!

Tager lige et par fotos af den brede hovedgade. Grunden til den er så bred er, at man skulle kunne vende et kamel-tog. Mange af forretningerne i den kilometer lange gade er rigtig smalle, lige som de mindre byer. Dette er Western Australias næststørste by, og alligevel fornemmer man, den ligger langt fra alt, også tidsmæssigt.

Vi triller sydpå, ned mod Norseman. På vejen standser vi Widgiemooltha. Det er faktisk den eneste plet på kortet, mellem Kalgoorlie-Boulder og Norseman. Her er tank, restaurant, camping, have, telefon, kiosk, take away og meget mere. Og så er der én ældre sur stodder, der slet ikke kan se Rikke. På toiletdøren står der 4U2P og 4U2P2. En nedstryger er forsynet med en kæde som klinge, og indskriften "Irish chain saw". Pæn mineralsamling, og så må vi videre.

Landskaber er relativt frodigt. Mange lave sølvfarvede buske og små eucalyptus træer dækker den røde jord. Enkelte steder dukker grøn klippe op, rig på kobber.

Vi passerer rigtigt mange saltsøer, nogle er rigtigt store. Noget af det eneste på de næste 200 kilometer er Dundas klipper, så vi svinger lige ind. Store runde klipper, der ligger oven på hinanden. Fem-otte meter i diameter, og temmelig overtegnede med navne og datoer. Nogle rigtigt flotte hvepse holder til omkring stenene, og jorden er nærmest dækket af myrer.

Vi kører til klokken er syv, og holder så ind på en tom og forblæst bbq-plads. Får varmet aftensmaden, og kravler så op i den varme bil igen.

Endelig når vi Norseman, som i følge vores korts "prik" skulle være på 25-50.000 indbyggere. Der er 2500 spredt ud over et enormt område. Heldigvis er én af byens 10-15 huse posthuset, hvor vores tidligere omtalte bankkort gerne skulle ligge. Dem kan vi nok få på mandag.

Det når vi lige at se, før vi er ude af byen igen. Lettede lige foden lidt fra gassen, men blev i fjerde gear. Faktisk virker det som om australiernes definition på en by er, når et hus ligger tæt på vejen.

Vi beslutter lynhurtigt at fortsætte til Esperance, som er en badeby med 17.000 indbyggere. Et noget mere passende sted at tilbringe en søndag, specielt Australien Day.

Det er blevet mørkt, da vi ankommer. Lige som de andre byer, virker Esperance totalt død, så snart det bliver mørkt. Selv Roskilde er mere livlig en tirsdag aften, og det er lørdag aften!

Der står nogle kæmpe grantræer i byen. Næsten en meter i diameter, og højere end vi kan se i aften. Vi får en kop kaffe, læser/skriver lidt, og kører så ned til stranden for at sove.

 

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]